Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998CJ0055

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til deltagelse i faglige kurser - nationale retsregler, hvorefter der gælder en formodning for, at udgifter til kurser, der afholdes i andre medlemsstater, ikke er fradragsberettigede - ulovlige - begrundelse i almene hensyn eller i hensynet til at opretholde sammenhængen i beskatningsordningen - ingen begrundelse

    (EF-traktaten, art. 59 (efter ændring nu art. 49 EF))

    Sammendrag

    $$Traktatens artikel 59 (efter ændring nu artikel 49 EF) er til hinder for retsregler i en medlemsstat, hvorefter der med henblik på opgørelsen af den skattepligtige indkomst er en formodning for, at faglige kurser, der afholdes på almindelige turiststeder i andre medlemsstater, er forbundet med et så betydeligt turistmæssigt islæt, at kursusudgifterne ikke kan anses som fradragsberettigede driftsomkostninger, mens der ikke gælder en sådan formodning for faglige kurser, der afholdes på almindelige turiststeder i den pågældende medlemsstat.

    Sådanne retsregler, der gør det vanskeligere at opnå fradrag for udgifter til deltagelse i faglige kurser, der afholdes i udlandet, end for udgifter til faglige kurser, der afholdes i den pågældende medlemsstat, indebærer en forskellig behandling på grundlag af det sted, hvor tjenesteydelsen udføres, som hverken er retfærdiggjort i hensynet til at opretholde sammenhængen i den pågældende beskatningsordning eller til skattekontrollens effektivitet.

    Top