Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fællesskabsret - fortolkning - tekster på flere sprog - uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner - ordningens almindelige opbygning og formål afgørende for vurderingen

2. Miljø - traktatens bestemmelser - anvendelsesområdet for henholdsvis stk. 1 og stk. 2 i traktatens artikel 130 S (efter ændring nu artikel 175 EF) - begrebet »forvaltning af vandressourcerne« i artikel 130 S, stk. 2

(EF-traktaten, art. 130 R og art. 130 S, stk. 1 og 2 (efter ændring nu art. 174 EF og art. 175, stk. 1 og 2, EF))

3. Institutionernes retsakter - valg af hjemmel - kriterier - fællesskabsretsakt, der har et dobbelt formål eller består af to led - det principielle eller fremherskende formål eller led afgørende

4. Internationale aftaler - indgåelse - konvention om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau - hjemmel - traktatens artikel 130 S, stk. 1 (efter ændring nu artikel 175, stk. 1, EF) - lovlig

(EF-traktaten, art. 130 S, stk. 1, og art. 228 (efter ændring nu art. 175, stk. 1, EF og art. 300 EF))

Sammendrag

1. Fortolkningen af en fællesskabsretlig bestemmelse indebærer en sammenligning af de sproglige versioner. Når der er uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner af en fællesskabsretsakt, skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med det regelsæt, som den indgår i.

( jf. præmis 47 og 49 )

2. Det fremgår af formålene med den fælles miljøpolitik og af traktatens artikel 130 R sammenholdt med dens artikel 130 S, stk. 1 og 2 (efter ændring nu artikel 174 EF og artikel 175, stk. 1 og stk. 2, EF), at anvendelsen af udtrykket »forvaltning af vandressourcerne« i traktatens artikel 130 S, stk. 2, første afsnit, ikke har til formål at udelukke enhver foranstaltning, som vedrører menneskets brug af vand, fra traktatens artikel 130 S, stk. 1. Blandt de foranstaltninger vedrørende vand, der har til formål at nå de i traktatens artikel 130 R nævnte mål, er det kun foranstaltninger, der vedrører regulering af udnyttelsen af vandområder og disses forvaltning i kvantitativ henseende, der kan træffes med hjemmel i traktatens artikel 130 S, stk. 2.

( jf. præmis 50 og 57 )

3. Valget af hjemmel for en retsakt efter kompetencefordelingen i Fællesskabet skal ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formål og indhold. Hvis en gennemgang af en fællesskabsretsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som principielt eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det principielle eller fremherskende formål eller led.

( jf. præmis 58 og 59 )

4. Konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau, der blev godkendt ved afgørelse 97/825, har efter sit formål og sit indhold til hovedformål at beskytte og forbedre kvaliteten af vandområderne i Donau-bækkenet, selv om den også, men sekundært, angår udnyttelsen af disse vandområder og deres forvaltning i kvantitativ henseende. Det følger heraf, at interne fællesskabsregler, som svarer til konventionens bestemmelser, vedtages med hjemmel i traktatens artikel 130 S, stk. 1 (efter ændring nu artikel 175, stk. 1, EF). Det er derfor med rette, at Rådet har godkendt konventionen under henvisning til traktatens artikel 228, stk. 2, første punktum, og artikel 228, stk. 3, første afsnit (efter ændring nu artikel 300, stk. 2, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, EF).

( jf. præmis 74 og 75 )