Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61997TJ0597

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    1. Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - forordning om indførelse af antidumpingtold - virksomhed, der har afgivet bemærkninger om Kommissionens forordning om indførelse af en midlertidig antidumpingtold inden for rammerne af den samme procedure - afvisning

    (EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF))

    2. Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - person, der har kapitalinteresser i en virksomhed, der er berørt af en fællesskabsretsakt - bundet til at sagsøge i sin egenskab af medejer af virksomheden

    (EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF))

    Sammendrag

    1. En virksomheds blotte afgivelse af bemærkninger til en kommissionsforordning, der indfører en midlertidig antidumpingtold, og henvisninger i Rådets forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold til disse bemærkninger kan ikke medføre, at et søgsmål med påstand om annullation af Rådets forordning antages til realitetsbehandling med den begrundelse, at virksomheden har været berørt af den forudgående undersøgelse eller er omtalt indirekte i den anfægtede forordning. Såfremt virksomheden ikke har påvist andre særlige omstændigheder, der er egnet til at individualisere den i forhold til den omhandlede foranstaltning, har for det første den blotte omstændighed, at virksomheden deltog i den administrative procedure efter Kommissionens vedtagelse af forordningen, og for det andet den omstændighed, at den indirekte er omtalt i den anfægtede forordning, ikke på nogen måde været årsagen til fællesskabsinstitutionernes handlen, og disse omstændigheder udgør heller ikke på nogen som helst måde forordningens grundlag.

    ( jf. præmis 47 og 48 )

    2. Medmindre en person kan påvise en søgsmålsinteresse, der er forskellig fra den, som den virksomhed har, der er berørt af en fællesskabsretsakt, og hvori personen har kapitalinteresser, kan denne person ikke varetage sine interesser i relation til denne retsakt på anden måde end ved at udøve sine interesser som medejer af virksomheden, der selv har ret til at anlægge sag.

    ( jf. præmis 50 )

    Top