Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Annullationssøgsmål - retsakter, der kan være genstand for søgsmål - retsakter, der har bindende retsvirkninger - bedømmelse af disse virkninger ud fra retsaktens indhold - kommissionsbeslutning, hvorved en anmeldt fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet - beslutningen i princippet ikke bebyrdende - pligt for Retten til at undersøge, om betragtningerne har bindende retsvirkninger

(EF-traktaten, art. 173 (efter ændring nu art. 230 EF))

2. Annullationssøgsmål - retsakter, der kan være genstand for søgsmål - retsakter, der har bindende retsvirkninger - konstatering fra Kommissionens side af, at der er tale om en dominerende stilling - ikke omfattet

(EF-traktaten, art. 86 (nu art. 82 EF), og art. 173 (efter ændring nu art. 230 EF))

3. Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersøgelse - undersøgelse af afgrænsningen af det relevante marked og af aktørerne på dette marked i forbindelse med en beslutning om en transaktions forenelighed med fællesmarkedet - lovlighed

(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 8, stk. 2 og 3)

4. Annullationssøgsmål - retsakter, der kan være genstand for søgsmål - retsakter, der har bindende retsvirkninger - tilsagn afgivet af en virksomhed under en konkurrencesag om at overholde visse særlige forpligtelser - betingelser for, at det har bindende retsvirkninger

(EF-traktaten, art. 85 og 86 (nu art. 81 EF og 82 EF), og art. 173 (efter ændring nu art. 230 EF); Rådets forordning nr. 4064/89, art. 8, stk. 2)

Sammendrag

1. Der foreligger retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af EF-traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF), når foranstaltningerne har bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Ved afgørelsen af, om en retsakt eller en beslutning har sådanne virkninger, skal der lægges vægt på indholdet. Det følger heraf, at det forhold, at en kommissionsbeslutning går ud på, at den anmeldte transaktion erklæres for forenelig med fællesmarkedet, og således i princippet ikke er bebyrdende for sagsøgerne, ikke i sig selv fritager Retten for at undersøge, om de i beslutningens betragtninger indeholdte konstateringer har bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgernes interesser.

( jf. præmis 77, 78 og 79 )

2. En simpel konstatering fra Kommissionens side af, at der foreligger en dominerende stilling, kan ganske vist faktisk have indflydelse på den berørte virksomheds fremtidige politik og handelsstrategi, men den har ikke bindende retsvirkninger, hvorfor sagsøgerne ikke kan anlægge sag til prøvelse af den pågældende konstatering.

Det skal herved bemærkes, at de forpligtelser, der er pålagt virksomhederne ved traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF), ikke forudsætter, at det i en kommissionsbeslutning er blevet fastslået, at de pågældende virksomheder har en dominerende stilling, men følger direkte af artikel 86. En virksomhed, der har en dominerende stilling, er således forpligtet til om fornødent at tilpasse sin adfærd til denne situation for ikke at skade mulighederne for en effektiv konkurrence på markedet, uanset om Kommissionen måtte have truffet en beslutning herom.

En sådan konstatering hviler på en undersøgelse af markedsstrukturen og af den konkurrence, der hersker på markedet på tidspunktet for Kommissionens vedtagelse af den enkelte beslutning. Den adfærd, som en virksomhed, der er blevet anset for at have en dominerende stilling, herefter vil være nødsaget til at udvise for at undgå en eventuel overtrædelse af traktatens artikel 86, afhænger således af en række faktorer, der til enhver tid afspejler konkurrencevilkårene på markedet. Desuden vil Kommissionen i forbindelse med en eventuel beslutning i henhold til traktatens artikel 86 på ny skulle afgrænse det relevante marked og foretage en ny undersøgelse af konkurrencevilkårene, som ikke nødvendigvis vil være baseret på de samme betragtninger som dem, der dannede grundlag for den tidligere konstatering af, at der foreligger en dominerende stilling.

Det forhold, at Kommissionen i forbindelse med en sådan beslutning vil kunne blive påvirket af den nævnte konstatering, indebærer således ikke i sig selv, at den pågældende konstatering har bindende retsvirkninger. Den berørte virksomhed er ikke afskåret fra at anlægge annullationssøgsmål ved Retten til prøvelse af en eventuel beslutning, hvorved Kommissionen måtte fastslå, at den har gjort sig skyldig i et misbrug.

Hvad angår risikoen for, at virksomheden bliver pålagt bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, bemærkes, at den ikke udsættes for en sådan risiko, blot fordi det konstateres, at den på et givet tidspunkt har en dominerende stilling, men kun hvis virksomheden udviser en adfærd, der udgør et misbrug af en sådan stilling.

Hvad angår de virkninger, som den nævnte konstatering kan have i relation til de nationale domstoles anvendelse af konkurrencereglerne, bemærkes, at under alle omstændigheder er det forhold, at en national domstol under direkte anvendelse af traktatens artikel 86 i lyset af Kommissionens beslutningspraksis kan nå frem til samme konstatering af, at der er tale om en dominerende stilling, heller ikke ensbetydende med, at den omtvistede konstatering har bindende retsvirkninger. En national domstol, der skal tage stilling til handlinger foretaget efter vedtagelsen af den beslutning, hvorved den dominerende stilling blev konstateret, er nemlig ikke bundet af Kommissionens tidligere konstateringer. Der er intet til hinder for, at den konkluderer, at virksomheden - i modsætning til hvad Kommissionen konstaterede på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede beslutning - ikke længere har en dominerende stilling.

( jf. præmis 80-85, 91 og 92 )

3. Såfremt Kommissionen agter at erklære en anmeldt transaktion forenelig med fællesmarkedet, er den forpligtet til på baggrund af den enkelte transaktions særlige kendetegn at give en tilstrækkelig begrundelse for sin beslutning, således at tredjemand eventuelt kan anfægte den af Kommissionen anlagte vurdering ved Fællesskabets retsinstanser. Det fremgår ganske vist af Kommissionens beslutningspraksis, at Kommissionen som hovedregel kun foretager en detaljeret undersøgelse af afgrænsningen af det relevante marked og af aktørerne på dette marked, hvis den agter at fastslå, at en transaktion er uforenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, men der er intet til hinder for, at den i betragtning af den ovennævnte begrundelsespligt foretager en sådan undersøgelse, når den træffer en beslutning om en transaktions forenelighed med fællesmarkedet, bl.a. når der er tale om en beslutning i henhold til forordningens artikel 8, stk. 2.

( jf. præmis 90 )

4. Et tilsagn om at overholde visse særlige forpligtelser afgivet af en virksomhed i forbindelse med en konkurrencesag, som Kommissionen har indledt på grundlag af traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 EF og 82 EF), kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål, hvis en undersøgelse af tilsagnets indhold viser, at det skal have bindende retsvirkninger. Der kan derfor ikke gives sagsøgte medhold i, at sagsøgerne ikke kan anfægte lovligheden af det omtvistede tilsagn, fordi tilsagnet ikke er gjort til genstand for en formel betingelse som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 4064/89.

Det skal med henblik på afgørelsen af, om tilsagnet har bindende retsvirkninger, undersøges, om beslutningen om at erklære den anmeldte transaktion forenelig med fællesmarkedet var betinget af tilsagnet, således at Kommissionen i tilfælde af en tilsidesættelse af tilsagnet ville kunne tilbagekalde beslutningen.

( jf. præmis 4, 96 og 97 )