Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - arbejdstagere - anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser - anvendelsesomraade for direktiv 89/48 og 92/51 - lovreguleret erhvervsvirksomhed - begreb - raekkevidde - virksomhed reguleret ved en kollektiv overenskomst - betingelser for at vaere omfattet - almindelig regulering af erhvervsvirksomhed

(Raadets direktiv 89/48 og 92/51)

2 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - arbejdstagere - udoevelse af et erhverv i et offentligretligt organ, reguleret af bestemmelser i en kollektiv overenskomst - krav om et kvalifikationsbevis eller et eksamensbevis, der attesterer en erhvervsmaessig kompetence, som anerkendes af medlemsstatens myndigheder - lovlighed - pligt for medlemsstatens myndigheder til at undersoege overensstemmelsen mellem eksamensbeviser, kundskaber og kvalifikationer som kraevet i national ret og saadanne erhvervet i de oevrige medlemsstater

(EF-traktaten, art. 48 (efter aendring nu art. 39 EF); Raadets direktiv 89/48 og 92/51)

Sammendrag

1 Bestemmelser i en kollektiv overenskomst, som generelt regulerer adgangen til et erhverv eller dets udoevelse, kan vaere »love eller administrative bestemmelser« som omhandlet i artikel 1, litra d), i direktiv 89/48 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed og Raadets direktiv 92/51 om anden generel ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelse, hvorfor de kan antages at vaere en regulering af erhvervsvirksomhed i direktivernes forstand.

Anvendelsesomraadet for en kollektiv overenskomst kan betragtes som tilstraekkelig generelt til at »regulere« et erhverv, saafremt bestemmelserne i en overenskomst mellem et offentligt organ og repraesentanterne for de arbejdstagere, det beskaeftiger, er faelles med andre kollektive overenskomster indgaaet individuelt af andre offentlige organer af samme type, og saafremt bestemmelserne i de naevnte overenskomster derudover foelger af en ensartet administrativ politik paa nationalt plan. Dette er dog som oftest ikke tilfaeldet med bestemmelserne i en kollektiv overenskomst, der kun regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager i et enkelt offentligt organ.

2 EF-traktatens artikel 48 (efter aendring nu artikel 39 EF) skal fortolkes saaledes, at

- den ikke er til hinder for bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der gaelder for et offentligretligt organ i en medlemsstat, og hvorefter et bestemt erhverv, som ikke er lovreguleret som omhandlet i Raadets direktiv 89/48 om indfoerelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregaaende uddannelser af mindst tre aars varighed, og Raadets direktiv 92/51 om anden generel ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelse til supplering af direktiv 89/48, kun maa udoeves af personer, der er i besiddelse af et kvalifikationsbevis udstedt af en laereanstalt i den paagaeldende medlemsstat eller af ethvert andet kvalifikationsbevis udstedt i udlandet og anerkendt af den samme medlemsstats kompetente myndigheder

- hvis der ikke findes nogen generel anerkendelsesordning eller hvis denne ordning er i strid med faellesskabsretten har denne medlemsstats kompetente myndigheder, eller hvis saadanne ikke findes, det offentlige organ selv, imidlertid pligt til - naar de skal anerkende de udenlandske eksamensbeviser som ligestillet - at undersoege, hvorvidt de kundskaber og kvalifikationer, der attesteres ved det af ansoegeren erhvervede eksamensbevis, svarer til dem, der stilles krav om i vaertsmedlemsstatens lovgivning. Naar overensstemmelsen kun er delvis, tilkommer det de nationale kompetente myndigheder, eller i paakommende tilfaelde det offentlige organ selv, at vurdere, om de af den paagaeldende erhvervede kundskaber ved studier eller praktisk erfaring er tilstraekkelige til at dokumentere, at vedkommende har de kundskaber, som ikke attesteres ved det udenlandske eksamensbevis.