Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Industri - aktioner, der er noedvendige for at sikre industriens konkurrencedygtighed - Raadets beslutning om vedtagelse af et fleraarigt program til stoette af Faellesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet - hjemmel - traktatens artikel 130 - indirekte eller sekundaere virkninger for kulturen - ingen virkninger

(EF-traktaten, art. 128 og 130; Raadets beslutning 96/664)

Sammendrag

Raadet har med rette kunnet vedtage beslutning 96/664 om vedtagelse af et fleraarigt program til stoette af Faellesskabets sproglige mangfoldighed i informationssamfundet alene med hjemmel i traktatens artikel 130, hvorefter Faellesskabet kan traeffe saerlige foranstaltninger med henblik paa at stoette aktioner, der gennemfoeres i medlemsstaterne for at sikre Faellesskabets industris konkurrencedygtighed.

Ordlyden af en retsakts titel er nemlig ikke alene afgoerende for, hvilken hjemmel der skal benyttes, og konkret kan ordene »til stoette af Faellesskabets sproglige mangfoldighed« i beslutningens titel ikke isoleres fra retsakten i dens helhed og fortolkes selvstaendigt. Det fremgaar imidlertid ikke af beslutningens formaal og indhold, at kulturen er en fremherskende bestanddel af den i samme grad som industrien og uadskillelig fra denne. Selv om det er ubestridt, at programmet faar gunstige foelger for udbredelsen af kulturelle vaerker, idet navnlig de vaerktoejer, der skal bruges til oversaettelse, forbedres, er dette kun indirekte foelger, der er sekundaere i forhold til de direkte tilstraebte virkninger, der er af oekonomisk art, og de kan ikke begrunde, at ogsaa traktatens artikel 128 benyttes som hjemmel for beslutningen.

Denne fortolkning er i oevrigt i overensstemmelse med ordlyden af traktatens artikel 128, stk. 4, hvorefter Faellesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaten. Det fremgaar saaledes af denne bestemmelse, at ikke enhver omtale af en faellesskabsaktions kulturelle aspekter medfoerer, at artikel 128 skal benyttes som hjemmel, naar kulturen ikke udgoer en fremherskende bestanddel, der er uadskilleligt forbundet med andre bestanddele i den paagaeldende aktion, men kun er accessorisk eller sekundaer i forhold hertil.