Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Konkurrence - fællesskabsregler - samtidig anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 EF og 82 EF) - lovligt - formålene med henholdsvis artikel 85 og 86

[EF-traktaten, art. 85, stk. 1, litra a), b), d) og e), og art. 86, litra a)-d) [nu art. 81, stk. 1, litra a), b), d) og e), EF og art. 82, litra a)-d), EF]]

2 Konkurrence - dominerende stilling - kollektiv dominerende stilling - begreb - kollektiv enhed

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1 og 3, og art. 86 (nu art. 81, stk. 1 og 3, EF og art. 82 EF))

3 Konkurrence - dominerende stilling - kollektiv dominerende stilling - begreb - linjekonference

(EF-traktaten, art. 86 (nu art. 82 EF); Rådets forordning nr. 4056/86, art. 8, stk. 2)

4 Institutionernes retsakter - beslutning - rigtigheden af en retlig vurdering - forhold, der skal tages i betragtning

5 Retspleje - nye anbringender, der fremføres under sagens behandling - Rettens behandling - betingelser

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

6 Transport - søtransport - konkurrenceregler - dominerende stilling - misbrug - linjekonference - praksis med såkaldte »fighting ships«

(EF-traktaten, art. 86 (nu art. 82 EF); Rådets forordning nr. 4056/86)

7 Konkurrence - fællesskabsregler - samtidig anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 EF og 82 EF) - lovlig - anvendelse af artikel 86 på en praksis, som er fritaget i medfør af artikel 85, stk. 3 - lovligt

(EF-traktaten, art. 85 og 86 (nu art. 81 EF og 82 EF); Rådets forordning nr. 4056/86)

8 Transport - søtransport - konkurrenceregler - dominerende stilling - misbrug - absolut forbud

(EF-traktaten, art. 86 (nu art. 82 EF); Rådets forordning nr. 4056/86, art. 3 og art. 8, stk. 1 og 2)

9 Konkurrence - administrativ procedure - overholdelse af retten til kontradiktion - meddelelse af klagepunkter - krav til indholdet heraf - klar angivelse af de parter, som kan pålægges en bøde

(Rådets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 4)

Sammendrag

1 Det fremgår af ordlyden af traktatens artikel 85, stk. 1, litra a), b), d) og e), og artikel 86, litra a)-d) [nu artikel 81, stk. 1, litra a), b), d) og e), EF og artikel 82, litra a)-d), EF], at en praksis kan udgøre en overtrædelse af begge bestemmelser. Det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, at traktatens artikel 85 og 86 kan anvendes samtidig. Der må imidlertid sondres mellem de formål, der forfølges med disse to bestemmelser. Traktatens artikel 85 finder anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, der mærkbart kan påvirke handelen mellem medlemsstater, men der tages ikke hensyn til de berørte virksomheders stilling på markedet. Traktatens artikel 86 omfatter derimod en eller flere virksomheders adfærd, for så vidt som denne går ud på at misbruge en økonomisk magtposition, som sætter virksomheden i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan anlægge en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over for forbrugerne.

(jf. præmis 33 og 34)

2 Det fremgår af traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF), at en dominerende stilling kan indtages af flere »virksomheder«. Begrebet »virksomhed« i kapitlet i traktaten vedrørende konkurrencereglerne forudsætter, at den pågældende enhed er økonomisk uafhængig. Heraf følger, at udtrykket »flere virksomheder« i traktatens artikel 86 indebærer, at en eller flere økonomiske enheder, som juridisk er uafhængige af hinanden, kan indtage en dominerende stilling, såfremt de økonomisk set fremtræder eller handler samlet på et givet marked som en kollektiv enhed. Udtrykket »kollektiv dominerende stilling« skal forstås på denne måde.

Ved afgørelsen af, om der er tale om en kollektiv dominerende stilling, må der foretages en undersøgelse af det økonomiske samarbejde og de indbyrdes økonomiske relationer mellem de berørte virksomheder. I denne forbindelse må det bl.a. undersøges, om der mellem de pågældende virksomheder består et sådant økonomisk samarbejde, at de kan handle i fællesskab uafhængigt af deres konkurrenter, deres kunder og forbrugerne. Dette ikke vil kunne fastslås, alene fordi der mellem to eller flere virksomheder måtte bestå en aftale, en vedtagelse inden for sammenslutninger af virksomheder eller en samordnet praksis som omhandlet i traktatens artikel 85, stk. 1 (nu artikel 81, stk. 1, EF). Derimod kan en aftale, en vedtagelse eller en samordnet praksis (uanset om der er meddelt en fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3) utvivlsomt - når den gennemføres - medføre, at de berørte virksomheder er bundet med hensyn til deres adfærd på et givet marked på en sådan måde, at de på markedet fremtræder som en kollektiv enhed i forhold til deres konkurrenter, deres forretningsforbindelser og forbrugerne.

Det kan således fremgå af karakteren eller ordlyden af en aftale, af den måde, hvorpå den gennemføres, og dermed af det heraf følgende samarbejde og relationerne mellem virksomhederne, at der findes en kollektiv dominerende stilling. Det er imidlertid ikke en nødvendig forudsætning for at fastslå en kollektiv dominerende stilling, at der foreligger en aftale eller andre retlige forbindelser, men dette vil kunne fastslås på grundlag af andre relationer mellem virksomheder og forudsætter en økonomisk vurdering og en vurdering af strukturen på det relevante marked.

I øvrigt må en konstatering af, at to eller flere virksomheder har en kollektiv dominerende stilling, som udgangspunkt ske på grundlag af en økonomisk vurdering af de berørte virksomheders stilling på det relevante marked, og først derefter kan der foretages en vurdering af, om virksomhederne har misbrugt deres stilling på markedet.

(jf. præmis 35, 36, 38 og 41-45)

3 Det fremgår af bestemmelserne i forordning nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport, at en linjekonference, der, når den er i overensstemmelse med Rådets definition, er omfattet af gruppefritagelsen i den nævnte forordning, efter sin karakter og ud fra sit formål kan anses for en kollektiv enhed, der fremtræder som sådan på markedet i forhold til såvel brugere som konkurrenter. Det er på denne baggrund naturligt, at Rådet i den nævnte forordning har fastsat bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at en linjekonference har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF). Der er ikke herved taget stilling til, om en linjekonference i en given situation har en dominerende stilling på et bestemt marked, og så meget mindre, om den har misbrugt en sådan stilling. Som det fremgår af artikel 8, stk. 2, i den nævnte forordning, er det ved dens adfærd, at en linjekonference, som har en dominerende stilling, kan have virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 86.

(jf. præmis 48 og 49)

4 Spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionens retlige vurdering er korrekt, skal ikke alene vurderes på grundlag af de faktiske omstændigheder og forhold, som udtrykkeligt er nævnt i denne del af en beslutning, men også på grundlag af alle andre ubestridte forhold, som er omtalt i beslutningen.

(jf. præmis 56)

5 Retten skal ganske vist som udgangspunkt tage stilling til de argumenter, der fremføres under behandlingen af en sag, og begrunde sin afgørelse om, at en påstand ikke kan antages til realitetsbehandling, således at Domstolen under en appelsag kan efterprøve Rettens afgørelse, men det kan imidlertid ikke kræves, at den, hver gang en part under behandlingen af en sag fremfører et nyt anbringende, som åbenbart ikke opfylder kravene i artikel 48, stk. 2, i dens procesreglement, enten i dommen forklarer, hvorfor anbringendet må afvises, eller foretager en realitetsbehandling heraf. En sagsøgers situation påvirkes ikke af, at Retten ikke udtrykkeligt tager stilling til, om et anbringende kan antages til realitetsbehandling, når det er åbenbart, at det må afvises.

(jf. præmis 106, 107 og 108)

6 Der foreligger misbrug af en dominerende stilling, når en linjekonference, der har en dominerende stilling, og som har en andel af det relevante marked på mere end 90% og kun har én konkurrent, foretager en selektiv prisnedsættelse med henblik på målrettet at tilpasse priserne til sin konkurrents. Denne praksis med såkaldte »fighting ships« er til dobbelt fordel for den pågældende linjekonference. For det første fjerner den den væsentligste eller eneste konkurrencemulighed, som den konkurrerende virksomhed har. For det andet gør den det muligt for den pågældende linjekonference fortsat at kræve højere priser af brugerne for de tjenesteydelser, der ikke er truet af denne konkurrence.

(jf. præmis 117, 119 og 120 )

7 Anvendelsen af traktatens artikel 85 (nu artikel 81 EF) på en aftale er ikke til hinder for, at traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF) anvendes på den af parterne i denne aftale udviste adfærd, når betingelserne for anvendelse af begge bestemmelserne er opfyldt. Nærmere bestemt er indrømmelsen af en fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, ikke til hinder for anvendelsen af traktatens artikel 86. Det forhold, at virksomheder, som befinder sig i en reel konkurrencesituation, følger en tilladt praksis, indebærer derfor ikke, at der aldrig kan være tale om misbrug af en dominerende stilling, såfremt en virksomhed, der har en sådan stilling, anvender samme praksis. Ved vurderingen af den adfærd, der udvises af en virksomhed, som har en dominerende stilling, må der tages hensyn til, at såfremt en virksomhed har en meget stor markedsandel, giver det den i en vis periode en magtposition, som gør virksomheden til en uomgængelig forretningsforbindelse for virksomhedens forretningsforbindelser.

(jf. præmis 130, 131 og 132)

8 Det fremgår udtrykkeligt af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 4056/86 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport, at misbrug af en dominerende stilling er forbudt, uden at forudgående afgørelse herom er påkrævet. Denne klare formulering er fuldt ud i overensstemmelse med principperne vedrørende den effektive virkning af traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF) og med, at der ikke kan meddeles en fritagelse. Der kan således ikke meddeles nogen fritagelse, for så vidt angår misbrug af dominerende stilling. Heraf følger, at artikel 8, stk. 2, i den nævnte forordning, hvorefter Kommissionen kan tilbagekalde gruppefritagelsen, når den i et givet tilfælde konstaterer, at den praksis, som anvendes af linjekonferencer, der er fritaget i henhold til forordningens artikel 3, alligevel har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 86, ikke indeholder og heller ikke kan indeholde nogen begrænsning i den beføjelse, Kommissionen har til at pålægge bøder for overtrædelse af traktatens artikel 86.

(jf. præmis 135 og 136)

9 Meddelelsen af klagepunkter skal klart angive de væsentlige faktiske forhold, som Kommissionen støtter sig på i denne fase af proceduren for anvendelse af Fællesskabets konkurrenceregler. Den væsentlige proceduremæssige garanti, som meddelelsen af klagepunkter udgør, er udtryk for det grundlæggende princip i fællesskabsretten, at retten til kontradiktion gælder i enhver procedure. Heraf følger, at Kommissionen er forpligtet til i meddelelsen af klagepunkter klart at angive, hvilke personer der vil kunne blive pålagt en bøde.

En meddelelse af klagepunkter, hvori alene en kollektiv enhed anses for at have begået en overtrædelse, er ikke tilstrækkelig til at orientere de selskaber, der udgør denne enhed, om, at de vil blive pålagt bøder individuelt, hvis overtrædelsen måtte blive fastslået. Det er i denne forbindelse ikke relevant, at den kollektive enhed ikke er en juridisk person. Endvidere er en således affattet meddelelse af klagepunkter ikke tilstrækkelig til at advare de berørte selskaber om, at bøden vil blive udmålt på grundlag af en vurdering af hvert enkelt selskabs deltagelse i den adfærd, som udgør den påståede overtrædelse.

(jf. præmis 142-145)