Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsaetningsafgifter - det faelles mervaerdiafgiftssystem - tjenesteydelser - bestemmelse af stedet for den afgiftsmaessige tilknytning - »fast forretningssted« i sjette direktivs forstand - begreb - virksomhed, der udlejer eller leaser personbiler til kunder bosat i en anden medlemsstat

[Raadets direktiv 77/388, art. 9, stk. 1, og art. 9, stk. 2, litra e)]

2 Fri udveksling af tjenesteydelser - princippet om forbud mod forskelsbehandling - afgiftslovgivning - tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige, der ikke er etableret i indlandet - nationale bestemmelser, hvorefter der kun svares rente efter fremsaettelse af paakrav over for medlemsstaten og efter en lavere rentesats end den, der gaelder for den forrentning, som uden videre opnaas af afgiftspligtige, der er etableret i medlemsstaten, efter udloebet af den lovbestemte frist for tilbagebetalingen - ulovlige

(EF-traktaten, art. 59; Raadets direktiv 79/1072)

Sammendrag

1 Begrebet »fast forretningssted« i artikel 9, stk. 1, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter skal fortolkes saaledes, at en virksomhed, som er etableret i en medlemsstat, og som udlejer eller leaser et antal biler til kunder, der er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, ikke alene i kraft af denne udlejning har et fast forretningssted i den anden medlemsstat.

Et leasingselskab kan ikke antages at raade over et fast forretningssted i en medlemsstat, naar selskabet i denne stat hverken har sit eget personale eller en struktur, der har en tilstraekkelig permanent karakter, og inden for hvilken der kan indgaas kontrakter eller traeffes administrative beslutninger til gennemfoerelse heraf, dvs. en struktur, der kan goere det muligt selvstaendigt at levere de omtalte tjenesteydelser.

Endvidere fremgaar det saavel af ordlyden af og formaalet med sjette direktivs artikel 9, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, litra e), som af Domstolens praksis, at der ikke kan anses at vaere etableret et fast forretningssted paa grundlag af, at kunderne fysisk faar stillet koeretoejer til raadighed i henhold til leasingkontrakter, lige saa lidt som paa grundlag af stedet for benyttelsen af koeretoejerne, idet dette ikke kan anses for et sikkert, enkelt og praktisk kriterium, som kraevet efter sjette direktivs formaal.

2 Traktatens artikel 59 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der til afgiftspligtige, som ikke er etableret i en medlemsstat, og som i henhold til ottende direktiv 79/1072 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter ansoeger om tilbagebetaling af mervaerdiafgift, kun svares rente efter fremsaettelse af paakrav over for medlemsstaten og efter en lavere rentesats end den, der gaelder for den forrentning, som uden videre opnaas af afgiftspligtige, der er etableret i medlemsstaten, efter udloebet af den lovbestemte frist for tilbagebetalingen.