Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Tilnaermelse af lovgivningerne - ophavsret og beslaegtede rettigheder - direktiv 92/100 - udlejnings- og udlaansaktiviteter vedroerende originalvaerker og eksemplarer af ophavsretligt beskyttede vaerker - eneret til udlejning indfoert ved direktivet - tilsidesaettelse af princippet om udtoemmelse af spredningsretten - foreligger ikke

(EF-traktaten, art. 36; Raadets direktiv 92/100)

2 Faellesskabsret - principper - grundrettigheder - ejendomsret - ret til fri erhvervsudoevelse - begraensninger - direktiv 92/100, som indfoerer en eneret til udlejning og som tilkender fremstillere af lydbaerere en saadan ret - begraensning begrundet i almenhedens interesse - tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet - foreligger ikke

(EF-traktaten, art. 36 og 128, Raadets direktiv 92/100)

Sammendrag

3 Indfoerelsen ved direktiv 92/100 om udlejnings- og udlaansrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslaegtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret af en eneret til udlejning af ophavsretligt beskyttede vaerker udgoer ikke en overtraedelse af princippet om udtoemmelse af spredningsretten, hvis genstand og anvendelsesomraade er forskellig fra enerettens.

Princippet om, at spredningsretten udtoemmes, naar vaerker, som er beskyttet af ophavsretten, udbydes til salg af rettighedshaveren eller med dennes tilladelse, foelger af Domstolens faste praksis, hvorefter den ved en medlemsstats lovgivning om industriel og kommerciel ejendomsret sikrede eneret har udtoemt sine virkninger, naar en vare lovligt er bragt paa markedet i en anden medlemsstat af rettens indehaver selv eller med dennes samtykke. Imidlertid kan litteraere og kunstneriske vaerker udnyttes kommercielt paa anden maade end ved salg af de fysiske baerere, som de er fremstillet af.

I denne forbindelse er det ikke muligt at sikre ophavsmaend til vaerker et vederlag, som staar i forhold til det faktiske antal udlejninger, og som sikrer disse ophavsmaend en tilfredsstillende del af udlejningsmarkedet, saafremt de kun har ret til honorar i forbindelse med deres samtykke til salg til saavel almindelige privatpersoner som udlejere af disse baerere. Det forhold, at fysiske baerere er bragt i omsaetning, kan saaledes per definition ikke lovliggoere andre former for udnyttelse af det beskyttede vaerk, saasom udlejning, som efter sin natur adskiller sig fra salg og fra enhver anden lovlig spredningshandling. Paa samme maade som retten til offentlig fremfoerelse af et vaerk er udlejningsretten en af de befoejelser, der tilkommer ophavsmanden og producenten paa trods af salget af de fysiske baerere, som indeholder vaerket.

4 Ligesom ejendomsretten er retten til fri erhvervsudoevelse et led i de almindelige faellesskabsretlige grundsaetninger. De naevnte rettigheder er imidlertid ikke absolutte rettigheder, men skal ses i sammenhaeng med deres funktion i samfundet. Ejendomsretten og retten til fri erhvervsudoevelse kan derfor underlaegges begraensninger, forudsat at saadanne begraensninger er noedvendige for at tilgodese almene hensyn, som Faellesskabet forfoelger, og forudsat at begraensningerne ikke, naar henses til deres formaal, indebaerer et uforholdsmaessigt og uantageligt indgreb over for det centrale indhold af den beskyttede rettighed.

Formaalene med direktiv 92/100 er i overensstemmelse med de formaal af almen interesse, som Faellesskabet forfoelger. Saaledes er paa den ene side beskyttelsen af den litteraere og kunstneriske ejendomsret, som er omfattet af den industrielle og kommercielle ejendomsret, jf. traktatens artikel 36, et af de hensyn af almen interesse, som kan begrunde en indskraenkning i varernes frie bevaegelighed, og paa den anden side er Faellesskabets kulturelle udvikling et af de formaal, der er opregnet i traktatens artikel 128, som affattet ved traktaten om Den Europaeiske Union, og som saerligt har til formaal at stoette kunstneriske og litteraere frembringelser.

Hvad naermere angaar tilkendelsen af en eneret til udlejning til fremstillere af lydbaerere, forekommer denne at vaere begrundet i hensynet til at beskytte de saerdeles store og risikobehaeftede investeringer, som kraeves for at fremstille saadanne baerere, og som er af afgoerende betydning for, at ophavsmaendene kan hellige sig skabelsen af nye vaerker. Saaledes udgoer tilkendelsen af en eneret til producenterne formentlig den mest effektive beskyttelse, navnlig henset til udviklingen af nye teknologier og til den stigende trussel fra piratvirksomhed, som fremmes af den ekstremt lette adgang til at kopiere lydbaerere. Uden denne eneret ville vederlaget til dem, som investerer i skabelsen af produkterne, ikke laengere kunne sikres paa betryggende vis, hvilket uvaegerligt ville faa konsekvenser for skabelsen af nye vaerker.

Desuden er forpligtelsen til at indfoere en eneret for fremstillere af lydbaerere og alle andre rettighedshavere til saadanne, til at tillade eller naegte erhvervsmaessig udlejning af disse produkter, i overensstemmelse med de kombinerede betingelser i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS«), som er indeholdt i et bilag til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

Da det ikke fremgaar, at de forfulgte formaal skulle kunne naas gennem foranstaltninger, som i hoejere grad beskytter den frie erhvervsudoevelse for personer eller virksomheder, som har specialiseret sig inden for erhvervsmaessig udlejning af lydbaerere, kan konsekvenserne af indfoerelsen af en eneret til udlejning ikke antages at vaere uforholdsmaessige eller uantagelige.