This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61995TJ0224
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
1 Annullationssoegsmaal - Faellesskabets retsinstansers kompetence - paastand om, at der gives et paabud om at foretage de noedvendige undersoegelser med henblik paa at godtgoere en aftale, som er genstand for en klage - afvisning
(EF-traktaten, art. 173 og 176)
2 Annullationssoegsmaal - soegsmaal til proevelse af en afgoerelse, som blot bekraefter en tidligere afgoerelse - afvisning - begrebet bekraeftende beslutning - beslutning, der skal erstatte en tidligere annulleret beslutning - del af beslutningen, der gentager begrundelser i den tidligere beslutning, der ikke er beroert af dommen om annullation
(EF-traktaten, art. 173)
3 Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde - beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne
(EF-traktaten, art. 190)
4 Konkurrence - administrativ procedure - undersoegelse af klager - forpligtelse til at behandle klagen - foreligger ikke
(Raadets forordning nr. 17, art. 3)
5 Annullationssoegsmaal - dom om annullation - virkninger - forpligtelse til at traeffe foranstaltninger til opfyldelse heraf - raekkevidde - hensyntagen til saavel praemisserne som domskonklusionen - opfyldelsen behaeftet med de samme mangler som dem, der foerte til annullationen - ulovlighed - forpligtelse til en fornyet stillingtagen til de aspekter, der ikke er beroert af dommen - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 173 og 176)
6 Retspleje - staevning - formkrav - kort fremstilling af soegsmaalsgrundene
(EF-statutten for Domstolen, art. 19; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1)
7 Paastande i et annullationssoegsmaal om, at det paalaegges Kommissionen at foretage de noedvendige undersoegelser med henblik paa at godtgoere en aftale, som er genstand for en klage, kan ikke antages til realitetsbehandling. Faellesskabets retsinstanser kan ikke rette paabud til institutionerne i forbindelse med den legalitetskontrol, de foretager, og det paahviler den paagaeldende institution i medfoer af traktatens artikel 176 at traeffe de noedvendige foranstaltninger til opfyldelse af en dom i et annullationssoegsmaal.
8 En beslutning, der blot bekraefter en tidligere beslutning, er ikke en retsakt, der kan anfaegtes ved et annullationssoegsmaal. En retsakt, som blot bekraefter en tidligere retsakt, kan nemlig ikke give de beroerte personer mulighed for at rejse spoergsmaalet om den bekraeftede retsakts lovlighed paa ny.
Det foelger heraf, at en sagsoeger ikke i forbindelse med et soegsmaal til proevelse af en beslutning, der skal erstatte en tidligere beslutning, som Faellesskabets retsinstanser kun har annulleret delvis, kan anfaegte den del af beslutningen, som ordret gentager grunde, der allerede var indeholdt i den tidligere beslutning, og som ikke er beroert af dommen om annullation.
9 Den begrundelse, der kraeves efter traktatens artikel 190, skal klart og utvetydigt angive, hvilke betragtninger den faellesskabsmyndighed, der har udstedt retsakten, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres proevelsesret. Kommissionen er herved ikke i begrundelsen for de beslutninger, den maa traeffe for at sikre anvendelsen af konkurrencereglerne, forpligtet til at tage stilling til alle de argumenter, som de beroerte har paaberaabt sig til stoette for deres anmodning, idet den kun behoever at redegoere for de faktiske og retlige betragtninger, der har vaeret afgoerende for beslutningens konklusion.
10 Kommissionen har, naar den modtager en klage i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17, ikke pligt til at behandle klagen, men den har pligt til at foretage en omhyggelig undersoegelse af de faktiske og retlige omstaendigheder, som den klagende part har fremfoert, med henblik paa at undersoege, om de noedvendige omstaendigheder giver grundlag for at antage, at der foreligger en adfaerd, som kan fordreje konkurrencen inden for Faellesskabet og paavirke handelen mellem medlemsstaterne.
11 Naar Faellesskabets retsinstanser annullerer en retsakt fra en institution, har institutionen i henhold til traktatens artikel 176 pligt til at gennemfoere de til dommens opfyldelse noedvendige foranstaltninger. Institutionen skal for at efterkomme dommen og opfylde den fuldt ud ikke blot tage hensyn til dommens konklusion, men ogsaa til de praemisser, som har foert til domskonklusionen, og som danner det fornoedne grundlag for denne i den forstand, at de er noedvendige, naar det skal afgoeres, hvad konklusionen helt praecist gaar ud paa. Det er nemlig disse praemisser, som dels fastslaar, noejagtig hvilken bestemmelse der anses for ulovlig, dels angiver de noejagtige grunde til den i konklusionen fastslaaede ulovlighed, og som den paagaeldende institution skal tage hensyn til, naar den udsteder en anden retsakt i stedet for den, der er blevet annulleret.
Den beroerte institution har ganske vist i medfoer af traktatens artikel 176 pligt til at undgaa, at retsakter, der skal erstatte den annullerede retsakt, bliver behaeftet med de samme mangler som dem, der er konstateret i dommen om annullation, men det kan ikke kraeves af institutionen, at den paa ny tager stilling til aspekter i beslutningen, der ikke er beroert af dommen om annullation.
12 Staevningen skal indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Denne angivelse skal vaere saa klar og praecis, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at traeffe afgoerelse i sagen, i givet fald uden andre oplysninger til stoette herfor. Staevningen skal derfor udtrykkeligt angive de grunde, som soegsmaalet stoettes paa, mens en rent generel angivelse heraf ikke opfylder kravene i statutten for Domstolen og Rettens procesreglement.