Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Ansvar uden for kontraktforhold - betingelser - retsstridighed - tab - aarsagsforbindelse - bevisbyrde

(EF-traktaten, art. 215, stk. 2)

2 Konkurrence - administrativ procedure - Kommissionens pligter - overholdelse af en rimelig frist

(Raadets forordning nr. 17, art. 2, art. 3, stk. 1, og art. 4, stk. 1)

3 Konkurrence - administrativ procedure - overholdelse af retten til kontradiktion - meddelelse af klagepunkter - pligt til at fremsende en supplerende meddelelse af klagepunkter i tilfaelde af aendring af indholdet af den anfaegtede overtraedelse

(Raadets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 2 og 4)

4 Konkurrence - administrativ procedure - undersoegelse af klager - Kommissionens prioritering af de sager, den er forelagt

5 Faellesskabsret - fortolkning - institutionernes retsakter - begrundelse - hensyntagen hertil

6 Konkurrence - faellesskabsregler - virksomhed - begreb - privatretligt organ, som udoever oekonomisk virksomhed med hensyn til certificering af kranudlejningsvirksomheder - omfattet

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

7 Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - certificeringsordning for kranudlejningsvirksomheder - forbud mod leje hos ikke-godkendte virksomheder - vurdering ud fra systemets karakter - Kommissionens fastlaeggelse af de relevante kriterier

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

8 Konkurrence - aftaler - konkurrencebegraensning - fastsaettelse af priser - ordning med vejledende priser og modregningspriser udarbejdet af en organisation - ordning, der indebaerer, at der paalaegges priser

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

9 Konkurrence - aftaler - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater - kriterier - aftale, som omfatter hele en medlemsstats omraade

(EF-traktaten, art. 85, stk. 1)

10 Konkurrence - aftaler - forbud - fritagelse - betingelser - bevisbyrde - domstolskontrol - graenser

(EF-traktaten, art. 85, stk. 3)

11 Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde - beslutning i henhold til konkurrencereglerne

(EF-traktaten, art. 190)

12 Konkurrence - boeder - Kommissionens skoensmaessige befoejelse

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

13 Konkurrence - boeder - stoerrelse - udmaaling - kriterier - overtraedelsernes grovhed - skoensfaktorer

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

14 Konkurrence - boeder - stoerrelse - udmaaling - den relevante omsaetning - omsaetningen for alle de virksomheder, som er medlemmer af en virksomhedssammenslutning - tilladt

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

Sammendrag

15 Faellesskabet kan kun ifalde ansvar uden for kontraktforhold efter traktatens artikel 215, stk. 2, dersom en raekke betingelser er opfyldt, nemlig at den adfaerd, som faellesskabsinstitutionen haevdes at have udvist, er retsstridig, at der reelt foreligger et tab, og at der er aarsagsforbindelse mellem denne adfaerd og det tab, der haevdes at vaere lidt.

Der foreligger en aarsagsforbindelse efter traktatens artikel 215, stk. 2, naar der er en direkte forbindelse mellem den fejl, der er begaaet af den paagaeldende institution, og det tab, der paaberaabes, og det paahviler sagsoegerne at foere bevis for denne forbindelse.

16 Naar en part forelaegger Kommissionen en anmodning om en negativattest i henhold til artikel 2 i forordning nr. 17 eller indgiver en anmeldelse med henblik paa at opnaa en fritagelse i henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, kan Kommissionen ikke udskyde sin stillingtagen indtil videre. Af hensyn til retssikkerheden og den retslige beskyttelse maa den inden for en rimelig frist traeffe en beslutning eller fremsende en administrativ skrivelse (et saakaldt »comfort letter«), saafremt der er fremsat begaering herom. Tilsvarende maa Kommissionen, naar der i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17 indgives en klage over overtraedelse af traktatens artikel 85 og/eller 86, inden for en rimelig frist traeffe en endelig beslutning vedroerende klagen. Det maa saaledes anses for et almindeligt faellesskabsretligt princip, at Kommissionen handler inden for en rimelig frist, naar den traeffer afgoerelser i forbindelse med administrative procedurer inden for konkurrencepolitikken.

Det maa vurderes ud fra hver enkelt sag, om varigheden af den administrative procedure kan anses for rimelig, herunder navnlig den sammenhaeng, hvori sagen indgaar, de forskellige led i den administrative procedure ved Kommissionen, parternes adfaerd under sagens behandling, sagens kompleksitet og dens betydning for de involverede parter.

17 Det fremgaar af artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 og af artikel 2 og 4 i Kommissionens forordning nr. 99/63, som er i overensstemmelse med princippet om retten til kontradiktion, at de virksomheder, der er omfattet af en procedure vedroerende overtraedelser af konkurrencereglerne, under den administrative procedure skal saettes i stand til paa hensigtsmaessig maade at tage stilling til de klagepunkter, der laegges til grund i beslutningen.

Naar Kommissionen agter i beslutningen at laegge et klagepunkt til grund, som ikke var omhandlet i den foerste meddelelse af klagepunkter, er den i overensstemmelse hermed forpligtet til at fremsende en anden meddelelse af klagepunkter til de paagaeldende virksomheder.

18 Kommissionen har ret til at prioritere de sager, den er forelagt. Finder Kommissionen efter at have modtaget en anmeldelse af en aftale, at den praksis, der er anmeldt, ikke vil kunne fritages i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, kan den ved vurderingen af, hvilken prioritet der skal tillaegges behandlingen af anmeldelsen, tage hensyn til, at en national domstol har bragt de paagaeldende overtraedelser til ophoer.

19 Der maa noedvendigvis tages hensyn til begrundelsen for en retsakt, naar dennes noejagtige betydning skal fastlaegges.

20 Et privatretligt organ, som har etableret en frivillig certificeringsordning for kranudlejningsvirksomheder, som selvstaendigt bestemmer, hvilke betingelser de godkendte virksomheder skal opfylde, og som kun udsteder certifikater mod vederlag, maa anses for en virksomhed i henhold til traktatens artikel 85, stk. 1. Inden for konkurrenceretten omfatter begrebet virksomhed enhver enhed, som udoever oekonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmaade.

21 Spoergsmaalet om, hvorvidt en adfaerd er forenelig med traktatens artikel 85, stk. 1, maa vurderes ud fra sagens oekonomiske og retlige sammenhaeng.

Naar Kommissionen undersoeger en certificeringsordning for kranudlejningsvirksomheder, som indebaerer, at det ikke er tilladt for de godkendte virksomheder at leje kraner hos ikke-godkendte virksomheder, er den derfor berettiget til at fastlaegge, hvilke kriterier ordningen skal opfylde for at kunne anses for at vaere i overensstemmelse med traktatens artikel 85, stk. 1.

Kriteriet vedroerende aabenhed i certificeringsordningen og kriteriet vedroerende anerkendelse af andre systemers tilsvarende garantier er i denne forbindelse relevante kriterier, paa grundlag af hvilke Kommissionen kan fastslaa, at lejeforbuddet er konkurrencefordrejende. For det foerste paavirker forbuddet i vaesentlig grad de ikke-godkendte virksomheders konkurrencemaessige muligheder, saafremt det er vanskeligt at faa adgang til certificeringsordningen. For det andet er lejeforbuddet, der forhindrer godkendte virksomheder i at benytte ikke-godkendte virksomheder, selv om de kan fremvise garantier svarende til garantierne i certificeringsordningen, ikke objektivt begrundet i et oenske om at opretholde den garanti for produkternes og tjenesteydelsernes kvalitet, som ligger i certificeringsordningen. Tvaertimod medfoerer den manglende anerkendelse af andre systemers tilsvarende garantier en beskyttelse af de godkendte virksomheder mod konkurrence fra ikke-godkendte virksomheder.

Endvidere indebaerer det omhandlede lejeforbud ikke kun en begraensning i de godkendte virksomheders handlefrihed, men ogsaa og navnlig en paavirkning af ikke-godkendte virksomheders konkurrencemuligheder.

22 En ordning med priser, der fastsaettes af en brancheorganisation for kranudlejningsvirksomheder i en medlemsstat, og som bestaar i vejledende priser til brug i forbindelse med udlejning af kraner til entreprenoervirksomheder, og modregningspriser, der gaelder ved medlemsvirksomhedernes indbyrdes leje og udlejning af kraner, maa anses for et prissystem, der er paalagt organisationens medlemmer, naar priserne, hvis overholdelse kontrolleres, er en konkretisering af begrebet vejledende priser, som medlemmerne skal anvende, idet de ellers ekskluderes af organisationen. Et saadant system, som goer det muligt for organisationens medlemmer med en vis grad af sikkerhed at forudse de oevrige medlemmers prispolitik, selv om visse af medlemmerne ikke altid overholder de fastsatte priser, og hvis formaal bevisligt er en forhoejelse af markedspriserne, begraenser konkurrencen som omhandlet i traktatens artikel 85, stk. 1.

23 Det er en betingelse for, at en vedtagelse, en aftale eller en samordning kan paavirke handelen mellem medlemsstater, at den paa grundlag af samtlige retlige eller faktiske forhold goer det muligt med tilstraekkelig sandsynlighed at forudsige, at den, direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan oeve en saadan indvirkning paa handelen mellem medlemsstater, at det kan befrygtes, at den kan hindre virkeliggoerelsen af et enhedsmarked mellem medlemsstaterne.

En konkurrencebegraensende praksis, som omfatter hele omraadet i en medlemsstat, styrker ifoelge selve sin natur opdelingen i nationale markeder, hvorved den haemmer den oekonomiske integration, som tilstraebes med traktaten.

24 Det kan kun besluttes at meddele en individuel fritagelse for en aftale mellem virksomheder, hvis aftalen opfylder alle fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, saaledes at en anmodning om fritagelse skal afslaas, naar blot en af de fire betingelser ikke er opfyldt. Det paahviler de virksomheder, der har anmeldt aftalen, over for Kommissionen at godtgoere, at betingelserne i artikel 85, stk. 3, er opfyldt.

Faellesskabets retsinstansers efterproevelse af de komplicerede oekonomiske vurderinger, som Kommissionen har foretaget som led i sin skoensbefoejelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, vedroerende hver af de heri indeholdte fire betingelser, skal begraense sig til kontrol af, om de noedvendige formforskrifter er overholdt, om begrundelsen er tilstraekkelig, om de faktiske omstaendigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger et aabenbart fejlskoen eller magtfordrejning.

25 Forpligtelsen til at begrunde en individuel beslutning har til formaal at give den beroerte virksomhed de oplysninger, ved hjaelp af hvilke det kan fastslaas, om der er grundlag for beslutningen, eller om der foreligger en saadan fejl, at den kan anfaegtes, samt at goere det muligt for Faellesskabets retsinstanser at efterproeve beslutningens lovlighed. Omfanget af begrundelsespligten afhaenger af arten af den paagaeldende retsakt og den sammenhaeng, hvori den er vedtaget. Naar Kommissionen vedtager en beslutning som led i sin beslutningspraksis, paahviler det den, saafremt den gaar vaesentlig laengere end i tidligere beslutninger, udfoerligt at goere rede for sin argumentation.

Selv om det i medfoer af traktatens artikel 190 paahviler Kommissionen at begrunde sine beslutninger og i den forbindelse at angive de faktiske omstaendigheder, som ligger til grund for dens beslutning, og de retlige betragtninger, som har foranlediget den til at traeffe denne, kraeves det ikke i forbindelse med en beslutning i henhold til konkurrencereglerne, at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal, som er blevet behandlet under den administrative procedure.

26 Der kan paalaegges sanktioner for overtraedelser af konkurrencereglerne, naar de er begaaet forsaetligt eller uagtsomt. Det er i denne forbindelse tilstraekkeligt, at virksomheden ikke kunne vaere uvidende om, at dens adfaerd kunne vaere konkurrencebegraensende.

Kommissionen tager i hver enkelt sag som led i sin skoensmaessige befoejelse stilling til, om det er hensigtsmaessigt at fastsaette en boede med henblik paa at paalaegge en sanktion for den fastslaaede overtraedelse og sikre effektiviteten i konkurrenceretten.

27 Den boede, der paalaegges for en overtraedelse af konkurrencereglerne, skal fastsaettes paa grundlag af omstaendighederne i forbindelse med overtraedelsen og dennes grovhed, og der skal ved vurderingen af overtraedelsens grovhed bl.a. tages hensyn til konkurrencebegraensningernes art.

28 Anvendelsen af begrebet »overtraedelse« i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, der uden forskel omfatter aftaler, samordnet praksis og vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder, viser, at de i bestemmelsen fastsatte maksimumsbeloeb gaelder ens for aftaler og samordnet praksis saavel som for vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. Heraf foelger, at maksimumsbeloebet paa 10% af omsaetningen skal beregnes paa grundlag af omsaetningen for hver af de virksomheder, som har deltaget i aftalerne eller den samordnede praksis, eller for samtlige de virksomheder, som er medlemmer af de paagaeldende sammenslutninger, i hvert fald naar sammenslutningen efter sine interne regler kan handle med bindende virkning for sine medlemmer. Rigtigheden af denne opfattelse bekraeftes af, at den indflydelse, som en sammenslutning af virksomheder har kunnet udoeve paa markedet, ikke beror paa dens egen »omsaetning«, som hverken er udtryk for dens stoerrelse eller oekonomiske styrke, men paa medlemsvirksomhedernes omsaetning, hvilket er et udtryk for dens stoerrelse og oekonomiske styrke.