This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61995TJ0158
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - bestemmelse om fastsaettelse af godtgoerelse til udligning af omkostninger til oplagring af sukker i et produktionsaar - soegsmaal anlagt af italienske sukkerproducenter - afvisning
(EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (efter aendring nu art. 230, stk. 4, EF); Raadets forordning nr. 1534/95, art. 4)
$$Et annullationssoegsmaal anlagt af italienske sukkerproducenter til anfaegtelse af artikel 4 i forordning nr. 1534/95, der fastsaetter refusionsbeloebet for udligning af omkostninger til oplagring af sukker i produktionsaaret 1995/1996, skal afvises.
Denne bestemmelse har nemlig karakter af en almengyldig foranstaltning, der finder anvendelse paa objektivt beskrevne situationer og skaber retsvirkninger for kategorier af retssubjekter, som er defineret generelt og abstrakt, idet den indfoerer en fast sats for refusion og finder anvendelse paa et ubestemt antal oplagringsforretninger i Faellesskabet, der gennemfoeres af alle Faellesskabets sukkerproducenter.
Selv om det laegges til grund, at sagsoegernes identitet paa tidspunktet for den anfaegtede forordnings vedtagelse faktisk var Raadet bekendt som indehavere af produktionskvoter for sukker, er dette ikke tilstraekkeligt til at anse sagsoegerne for individuelt beroert, idet muligheden for mere eller mindre noejagtigt at fastslaa antallet og identiteten af de retssubjekter, en retsakt finder anvendelse paa, ikke er tilstraekkelig til at rejse tvivl om, at retsakten har karakter af en forordning, naar det staar fast, at den anvendes paa grundlag af en objektivt bestemt retlig eller faktisk situation, som er beskrevet i akten. Den omstaendighed, at en akt kan have forskellige virkninger for forskellige retssubjekter, er ikke til hinder for dens forordningskarakter, naar situationen er objektiv beskrevet.
I oevrigt kan den omstaendighed alene, at sagsoegerne er indehavere af produktionskvoter, ikke give grundlag for at antage, at saerlige interesser er blevet tilsidesat i deres tilfaelde. For der har ikke til tildelingen til sagsoegerne af produktionskvoter foer vedtagelsen af den anfaegtede forordning vaeret knyttet en ret til at faa fastsat et refusionsbeloeb, ved hvilket der var taget hensyn til de finansielle omkostninger i forbindelse med oplagring, som alene de italienske sukkerproducenter faktisk havde afholdt. Disse producenters retsstilling adskiller sig derfor ikke fra retsstillingen for de andre indehavere af produktionskvoter, der alle maatte acceptere den refusion, som Raadet fastsatte med et bestemt, ensartet beloeb for hvert produktionsaar.