Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Annullationssoegsmaal - frister - begyndelsestidspunkt - dato for kendskab til retsakten - subsidiaert - dato for offentliggoerelsen

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173, stk. 5)

2 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens beslutning om en stoettes forenelighed med faellesmarkedet - konkurrerende virksomhed, som ikke har deltaget i proceduren ved Kommissionen - retlig interesse

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173, stk. 4)

3 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens beslutning om at kvalificere en statslig foranstaltning som statsstoette eller om en stoettes forenelighed med faellesmarkedet - ikke indledning af den kontradiktoriske procedure - konkurrerende virksomhed - retlig interesse

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3, og art. 173, stk. 4)

4 Statsstoette - Kommissionens undersoegelse af et kapitalindskud - indledende fase og kontradiktorisk procedure - bestemmelsen af en statslig foranstaltning som statsstoette - vanskeligheder med hensyn til vurderingen - Kommissionens forpligtelse til at indlede en kontradiktorisk procedure

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3)

Sammendrag

1 Det foelger af ordlyden af traktatens artikel 173, stk. 5, om fristen for anlaeg af annullationssoegsmaal, at kriteriet om datoen for kendskab til retsakten som udgangspunkt for soegsmaalsfristen er subsidiaert i forhold til kriterierne om retsaktens offentliggoerelse eller meddelelse.

Naar den omstridte beslutning er blevet offentliggjort, begynder soegsmaalsfristen at loebe fra offentliggoerelsesdatoen. Eftersom det er fast praksis, at Kommissionens beslutninger om at afslutte en undersoegelse af stoetteforanstaltninger i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, kan en borger, som anfaegter en beslutning om afslutning af en saadan procedure, og som har haft kendskab til beslutningen inden dens offentliggoerelse, med foeje paaregne, at beslutningen vil blive offentliggjort i Tidende.

2 En beslutning, som er rettet til den paagaeldende medlemsstat, og hvori Kommissionen erklaerer en national stoette forenelig med faellesmarkedet, beroerer umiddelbart og individuelt i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4, de virksomheder, som har taget initiativ til den klage, der har givet anledning til ivaerksaettelsen af proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, og som har indgivet bemaerkninger, der har vaeret afgoerende for procedurens forloeb, saafremt virksomhedernes markedsstilling paavirkes vaesentligt af den stoetteforanstaltning, som naevnte beslutning omhandler.

Naar derimod en virksomhed ikke har paaberaabt sig sin ret til at fremsaette bemaerkninger som led i proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, paahviler det denne virksomhed ved et soegsmaal om annullation til proevelse af en beslutning fra Kommissionen om at afslutte naevnte procedure at godtgoere, at virksomheden i henhold til artikel 173, stk. 4, er individuelt beroert af den anfaegtede retsakt. Med henblik herpaa er den omstaendighed, at en retsakt kan have indvirkning paa konkurrenceforholdene paa det paagaeldende marked, ikke i sig selv tilstraekkelig til, at enhver erhvervsdrivende som paa en eller anden maade konkurrerer med adressaten for retsakten, kan anses for umiddelbart og individuelt beroert heraf. Det paahviler i dette tilfaelde sagsoegeren at godtgoere, at der foreligger en saerlig konkurrencesituation, hvorved sagsoegeren i relation til den paagaeldende statsstoette adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende.

3 Naar Kommissionen uden at indlede proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, fastslaar, at en statsstoette i henhold til stk. 3 i samme artikel er forenelig med faellesmarkedet, eller at der ikke foreligger en stoette, maa de parter, der er tillagt de i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte processuelle garantier, anses for at vaere individuelt beroert af beslutningen om denne konstatering i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4.

4 Proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er uundvaerlig, naar Kommissionen stoeder paa alvorlige vanskeligheder ved undersoegelsen af, om en stoette er forenelig med faellesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begraense sig til den indledende fase i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, i forbindelse med en godkendelse af en stoette, saafremt den efter en foerste undersoegelse kan naa til den opfattelse, at den paataenkte foranstaltning er forenelig med traktaten. Hvis Kommissionen paa grundlag af denne foerste undersoegelse imidlertid naar til den modsatte opfattelse, eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om foranstaltningen er forenelig med faellesmarkedet, skal den indhente alle de noedvendige udtalelser og indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2.

Kommissionen kan ligeledes vaere forpligtet til at indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2, saafremt Kommissionen efter en foerste undersoegelse ikke har kunnet overvinde alle vanskeligheder ved bedoemmelsen af, om en foranstaltning udgoer en statsstoette, i hvert fald naar Kommissionen ved denne foerste undersoegelse ikke kan naa til den opfattelse, at den paagaeldende foranstaltning, hvis det antages at den udgoer en stoette, under alle omstaendigheder er forenelig med faellesmarkedet.

Den omstaendighed, at en offentlig virksomhed allerede har foretaget kapitalindskud, der betegnes som »stoette«, i sit datterselskab, udelukker ikke i sig selv muligheden for, at et senere kapitalindskud kan betragtes som en investering, der opfylder kriteriet om den private investor, der virker under normale markedsoekonomiske vilkaar. Naar der imidlertid er tale om tre kapitalindskud foretaget af samme investor i en toaarig periode, hvoraf de to foerste ikke har givet noget afkast, tilkommer det Kommissionen at undersoege, om det er rimeligt at udskille det tredje indskud fra de to foerste og betragte dette som en selvstaendig investering, som opfylder kriteriet om den private investor. Blandt de elementer, der er relevante i denne forbindelse, er den tidsmaessige raekkefoelge af kapitalindskuddene, disses formaal samt datterselskabets situation paa det tidspunkt, hvor beslutningen om de enkelte indskud blev truffet.

Den omstaendighed, at Kommissionen under sagen har fremlagt selvmodsigende beregninger og ikke har vaeret i stand til at fremlaegge de beregninger, den foretog paa det relevante tidspunkt, og paa grundlag af hvilke den traf sin konklusion med hensyn til kapitalindskuddets afkast, bekraefter i den foreliggende sag, at det var yderst vanskeligt at afgoere, om dette kapitalindskud ikke udgjorde statsstoette.