Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61995CJ0373

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    1 Faellesskabsret - rettigheder tillagt borgerne - en medlemsstats tilsidesaettelse af pligten til at gennemfoere et direktiv - pligt til at erstatte tab, der er forvoldt borgerne - erstatningens omfang - anvendelse af gennemfoerelsesforanstaltningerne med tilbagevirkende gyldighed og fuldt ud - tilstraekkelig erstatning - betingelser

    (Raadets direktiv 80/987)

    2 Socialpolitik - tilnaermelse af lovgivningerne - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987 - fastlaeggelse af, hvilke tilgodehavender garantien daekker - den dato, paa hvilken arbejdsgiverens insolvens er indtraadt - begreb

    (Raadets direktiv 80/987, art. 3, stk. 2, og art. 4, stk. 2)

    3 Socialpolitik - tilnaermelse af lovgivningerne - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987 - national lovgivning, hvorefter de beloeb, direktivet garanterer betalingen af, ikke maa udbetales samtidig med en ydelse, som udbetales efter opsigelsen af arbejdstageren - ulovlig

    (Raadets direktiv 80/987, art. 4, stk. 3, og art. 10)

    4 Socialpolitik - tilnaermelse af lovgivningerne - beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987 - loentilgodehavender, som direktivets artikel 4, stk. 2, sikrer betalingen af - de sidste tre maaneder af arbejdsaftalen eller ansaettelsesforholdet - grundlaget for beregningen - hele maaneder

    (Raadets direktiv 80/987, art. 4, stk. 2)

    Sammendrag

    5 En medlemsstat kan i forbindelse med betaling af erstatning for det tab, arbejdstagere har lidt som foelge af en for sen gennemfoerelse af direktiv 80/987 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af arbejdsgiverens insolvens, anvende gennemfoerelsesforanstaltninger, der er truffet for sent, over for dem med tilbagevirkende gyldighed, herunder antikumulationsregler eller andre begraensninger af garantiinstitutionernes betalingspligt, idet direktivet dog skal vaere gennemfoert korrekt. Den nationale ret skal imidlertid paase, at erstatningen staar i passende forhold til de skadelidtes tab. I den henseende er det tilstraekkeligt, at foranstaltningerne til gennemfoerelse af direktivet anvendes med tilbagevirkende gyldighed, korrekt og fuldt ud, medmindre de skadelidte godtgoer, at de har lidt yderligere tab som foelge af, at de ikke i rette tid har kunnet opnaa de oekonomiske fordele, direktivet sikrer dem, hvilke tab derfor ogsaa boer erstattes.$

    6 Begrebet »den dato, paa hvilken arbejdsgiverens insolvens er indtraadt«, som ifoelge artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 80/987 er afgoerende for, hvilke tilgodehavender den i direktivet omhandlede garanti daekker, skal fortolkes saaledes, at der er tale om datoen for indgivelsen af begaeringen om indledning af den procedure, som sigter mod en samlet fyldestgoerelse af arbejdsgiverens kreditorer, idet garantien dog ikke kan udloeses, foer der er truffet afgoerelse om at indlede en saadan procedure, eller foer det i tilfaelde, hvor virksomhedens aktiver ikke er tilstraekkelige, er konstateret, at den er lukket endeligt. Ved en saadan fortolkning tages der baade hensyn til direktivets sociale formaal og til, at de referenceperioder, direktivet knytter retsvirkninger til, maa fastlaegges praecist.

    Hvis arbejdsgiverens insolvens kun kunne vaere indtraadt, saafremt betingelserne vedroerende »insolvensen« i direktivets artikel 2, stk. 1, var opfyldt, navnlig med hensyn til afgoerelsen om indledning af den procedure, som sigter mod en samlet fyldestgoerelse af arbejdsgiverens kreditorer, som kan blive truffet laenge efter, at begaeringen om indledning af proceduren er indgivet, kunne det i betragtning af de tidsmaessige begraensninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, forekomme, at direktivet aldrig sikrede betalingen af disse tilgodehavender, og det af grunde, som ikke noedvendigvis havde noget med arbejdstagernes handlemaade at goere.

    7 Artikel 4, stk. 3, og artikel 10 i direktiv 80/987 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat ikke maa fastsaette bestemmelser om, at de beloeb, direktivet garanterer betalingen af, ikke maa udbetales samtidig med en ydelse, som skal daekke en opsagt arbejdstagers behov for oekonomisk hjaelp i de foerste tre maaneder efter ansaettelsesforholdets ophoer. En saadan ydelse hidroerer ikke fra arbejdsaftaler eller ansaettelsesforhold, eftersom den i givet fald foerst udbetales efter opsigelsen af arbejdstageren og derfor ikke er betaling for ydelser udfoert i forbindelse med et ansaettelsesforhold.

    8 Det foelger af formaalet med direktiv 80/987, at ordene »de sidste tre maaneder af arbejdsaftalen eller ansaettelsesforholdet« i artikel 4, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at der er tale om tre hele maaneder i den forstand, at perioden udgoer tidsrummet mellem den dato i maaneden, der svarer til det i direktivets artikel 4, stk. 2, naevnte tidspunkt, og den samme dato i den tredje maaned forud herfor. En begraensning af garantien til de sidste tre kalendermaaneder - uanset paa hvilken dag det i bestemmelsen omhandlede tidspunkt er indtraadt - kunne have skadelige foelger for de arbejdstagere, der er omfattet af direktivet, saafremt insolvensen ikke er indtraadt den sidste dag i maaneden.

    Top