Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61995CJ0308

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Annullationssøgsmål - akter, der kan være genstand for søgsmål - begreb - retsakter, der fremkalder bindende retsvirkninger - Kommissionens fortolkning af forordningsbestemmelser vedrørende projekter, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling - ikke omfattet

    (EF-traktaten, art. 173 (efter ændring nu art. 230 EF); Rådets forordning nr. 4254/88, art. 9 og 12)

    Sammendrag

    $$Der foreligger kun retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF), når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser.

    Dette er ikke tilfældet for så vidt angår en skrivelse fra Kommissionen til myndighederne i en medlemsstat, hvori den blot henviser til sin fortolkning af forordningsbestemmelser om henholdsvis princippet om regionalt partnerskab og automatisk frigørelse i tilfælde, hvor der ikke inden for fristen er fremsat ansøgning om endelig betaling for så vidt angår beløb, der er disponeret over som støtte til visse projekter, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, idet skrivelsen er af rent oplysende karakter og ikke har bindende retsvirkninger for de omhandlede projekter.

    Top