Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - kapitaltilfoerselsafgifter - registrering af kapitalselskaber - afgifter, der har karakter af vederlag - begreb - afgifter, der stiger direkte proportionalt med den tegnede kapital - ikke omfattet

[Raadets direktiv 69/335, art. 12, stk. 1, litra e)]

2 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - kapitaltilfoerselsafgifter - afgifter opkraevet i strid med direktiv 69/335 - tilbagesoegning - betingelser - anvendelse af national ret - graenser - anvendelse af et princip i national ret, hvorefter krav om tilbagesoegning af afgifter, der er opkraevet i strid med faellesskabsretten, afskaeres, naar afgifterne er opkraevet gennem lang tid, uden at hverken de nationale myndigheder eller borgerne har vaeret opmaerksomme paa, at de savnede hjemmel - ulovligt

(Raadets direktiv 69/335)

3 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - kapitaltilfoerselsafgifter - afgifter opkraevet i strid med direktiv 69/335 - tilbagesoegning - foraeldelsesfrist - anvendelse af national ret - tilladt - betingelser

(Raadets direktiv 69/335)

4 Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - kapitaltilfoerselsafgifter - direktiv 69/335 - artikel 10 og artikel 12, stk. 1, litra e) - direkte virkning

[Raadets direktiv 69/335, art. 10 og art. 12, stk. 1, litra e)]

Sammendrag

5 Artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335 om kapitaltilfoerselsafgifter skal fortolkes saaledes, at afgiftsbeloeb, der opkraeves i forbindelse med registrering af stiftelse af og kapitalforhoejelse i aktieselskaber og anpartsselskaber, for at have karakter af vederlag udelukkende skal beregnes ud fra omkostningerne ved de paagaeldende formaliteter, dog saaledes at afgiftsbeloebene ogsaa kan daekke udgifterne ved mindre omfattende opgaver, som udfoeres vederlagsfrit. Ved beregningen af afgiftsbeloebene har en medlemsstat ret til at tage hensyn til samtlige omkostninger, der har sammenhaeng med registreringerne, herunder ogsaa den del af generalomkostningerne, der kan henfoeres dertil. En medlemsstat har endvidere ret til at fastsaette faste afgiftsbeloeb og at fastsaette afgiftsbeloebene for et ubestemt tidsrum, naar den med bestemte intervaller sikrer sig, at beloebene fortsat ikke overstiger de gennemsnitlige omkostninger ved de paagaeldende dispositioner. Heraf foelger, at en afgift, hvis stoerrelse uden begraensninger stiger direkte proportionalt med den tegnede, nominelle kapital, ikke kan vaere en afgift, der har karakter af vederlag, i direktivets artikel 12, stk. 1, litra e)'s forstand, idet en saadan afgifts stoerrelse ikke i almindelighed staar i sammenhaeng med de omkostninger, myndigheden konkret har maattet afholde for at udfoere registreringsformaliteterne.

6 Faellesskabsretten er til hinder for, at krav om tilbagesoegning af gebyrer, der er opkraevet i strid med direktiv 69/335, kan afskaeres under henvisning til, at opkraevningen af gebyrerne er sket som foelge af, at medlemsstatens myndigheder har befundet sig i en undskyldelig vildfarelse, for saa vidt som gebyrerne er opkraevet gennem lang tid, uden at hverken myndighederne eller borgerne har vaeret opmaerksomme paa, at de savnede hjemmel. Naar der ikke er udstedt faellesskabsbestemmelser paa omraadet, kan tilbagesoegning af beloeb, der er opkraevet i strid med faellesskabsretten, ganske vist kun finde sted i overensstemmelse med de materielle og formelle betingelser, der er opstillet i de enkelte nationale lovgivninger, men disse betingelser maa dog ikke vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for tilsvarende soegsmaal paa grundlag af national ret, og de maa heller ikke i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at udoeve de rettigheder, der tillaegges i henhold til Faellesskabets retsorden. En anvendelse af et generelt princip i national ret, hvorefter en medlemsstats domstole skal afskaere krav om tilbagesoegning af afgifter, der er opkraevet i strid med faellesskabsretten, naar afgifterne er opkraevet gennem lang tid, uden at hverken medlemsstatens myndigheder eller borgerne har vaeret opmaerksomme paa, at de savnede hjemmel, ville goere det uforholdsmaessigt vanskeligt at opnaa tilbagebetaling af afgifter, der strider mod faellesskabsretten, og ville desuden indebaere, at man behandlede tilsidesaettelser af faellesskabsretten lempeligere, naar de har fundet sted gennem laengere tid.

7 Paa sit nuvaerende udviklingstrin forbyder faellesskabsretten ikke en medlemsstat, som ikke har gennemfoert direktiv 69/335 korrekt, at afskaere tilbagebetalingskrav vedroerende gebyrer, der er opkraevet i strid med direktivet, under henvisning til en national foraeldelsesfrist, der regnes fra det tidspunkt, hvor de paagaeldende gebyrer kunne kraeves betalt, naar en saadan frist ikke er mindre gunstig for soegsmaal, der stoettes paa faellesskabsretten, end for soegsmaal, der stoettes paa intern ret, og den ikke i praksis goer det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at udoeve de rettigheder, der tillaegges i henhold til Faellesskabets retsorden.

8 Bestemmelserne i artikel 10, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 69/335 medfoerer rettigheder, som borgerne kan goere gaeldende for de nationale domstole. Forbudsbestemmelsen i direktivets artikel 10 og bestemmelsen i artikel 12, stk. 1, litra e), om undtagelsen fra forbuddet er formuleret tilstraekkeligt praecist og ubetinget til at kunne paaberaabes af borgerne for de nationale domstole over for en bestemmelse i national ret, der er i strid med direktivet.