Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° fiktiv tvist eller anmodning om fortolkning af faellesskabsretlige bestemmelser, der aabenbart ikke finder anvendelse i hovedsagen

(EF-traktaten, art. 177)

2. Fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° omsaetningsafgift ° det faelles mervaerdiafgiftssystem ° fradrag for indgaaende afgift ° afgiftspligtige personers forpligtelser ° besiddelse af en faktura ° faktura ° begreb ° medlemsstaternes mulighed for at anerkende andre dokumenter end den originale faktura som faktura

(Raadets direktiv 77/388, art. 18, stk. 1, litra a), og art. 22, stk. 3)

Sammendrag

1. I det omfang de praejudicielle spoergsmaal, der er blevet forelagt, angaar fortolkningen af en faellesskabsretlig bestemmelse, er Domstolen forpligtet til at traeffe afgoerelse uden principielt at skulle goere sig overvejelser med hensyn til de omstaendigheder, der har givet de nationale retsinstanser anledning til at forelaegge Domstolen de paagaeldende spoergsmaal, og hvorunder de vil anvende den faellesskabsretlige bestemmelse, som de har anmodet Domstolen om at fortolke.

Forholdet ville kun vaere et andet, saafremt enten proceduren efter artikel 177 er misbrugt, og i realiteten ivaerksat med henblik paa paa grundlag af en kunstig tvist at formaa Domstolen til at traeffe afgoerelse, eller saafremt det er aabenbart, at den faellesskabsretlige bestemmelse, som Domstolen anmodes om at fortolke, ikke kan finde anvendelse.

2. For saa vidt angaar momspligtiges ret til i skyldig afgift at foretage fradrag af indgaaende afgift, giver artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, i Raadets sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter medlemsstaterne ° der har befoejelse til at fastsaette regler vedroerende kontrol med udoevelsen af fradragsretten, navnlig vedroerende den maade, hvorpaa den afgiftspligtige kan dokumentere sin ret ° adgang til at fortolke "faktura" saaledes, at det ikke blot betyder den originale faktura, men ligeledes ethvert andet tilsvarende dokument, som opfylder de af medlemsstaterne fastsatte kriterier, ligesom medlemsstaterne kan kraeve, at den originale faktura fremlaegges som bevis for fradragsret, og at de kan tillade, at beviset for, at den transaktion, der er genstand for ansoegningen om fradrag, faktisk har fundet sted, foeres paa anden maade, saafremt den afgiftspligtige ikke laengere er i besiddelse af originalen.