Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Fri udveksling af tjenesteydelser - tv-radiospredningsvirksomhed - direktiv 89/552 - fjernsynsreklame - kontrol med overholdelsen af direktivets bestemmelser - kontrol paalagt den medlemsstat, hvorfra udsendelserne bringes - nationale bestemmelser om beskyttelse af forbrugerne mod vildledende reklame - foranstaltninger over for en annoncoer paa grund af en fjernsynsreklame, der udsendes fra en anden medlemsstat - tilladt - betingelse - foranstaltningerne maa ikke hindre selve retransmissionen af fjernsynsudsendelser fra en anden medlemsstat

(Raadets direktiv 84/450 og 89/552)

2 Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - begreb - hindringer som foelge af nationale bestemmelser, som uden forskelsbehandling regulerer bestemte former for salg - traktatens artikel 30 finder ikke anvendelse - fjernsynsreklame - bestemmelser om vildledende reklame - foranstaltninger over for en annoncoer paa grund af en fjernsynsreklame, der udsendes fra en anden medlemsstat - tilladt - betingelser

(EF-traktaten, art. 30 og 36)

3 Fri udveksling af tjenesteydelser - restriktioner - fjernsynsreklame - bestemmelser om vildledende reklame - foranstaltninger over for en annoncoer paa grund af en fjernsynsreklame, der udsendes fra en anden medlemsstat - begrundet i almene hensyn - betingelser

(EF-traktaten, art. 56 og 59)

4 Fri udveksling af tjenesteydelser - tv-radiospredningsvirksomhed - direktiv 89/552 - fjernsynsreklame - kontrol med overholdelsen af direktivets bestemmelser - kontrol paalagt den medlemsstat, hvorfra udsendelserne bringes - nationale bestemmelser, der saerlig tager sigte paa at regulere fjernsynsreklamers indhold af hensyn til beskyttelse af mindreaarige - anvendelse paa udsendelser fra andre medlemsstater - ikke tilladt

(Raadets direktiv 89/552, art. 16 og 22)

Sammendrag

5 Direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed er ikke til hinder for, at en medlemsstat i henhold til generelle bestemmelser om beskyttelse af forbrugerne mod vildledende reklame traeffer foranstaltninger, herunder opstiller forbud eller udsteder paabud, over for en annoncoer paa grund af en fjernsynsreklame, som udsendes fra en anden medlemsstat, paa betingelse af, at saadanne foranstaltninger ikke hindrer selve retransmissionen paa medlemsstatens omraade af fjernsynsudsendelser fra den anden medlemsstat.

Selv om direktivet bestemmer, at medlemsstaterne skal sikre modtagefrihed og ikke maa hindre retransmission paa deres omraade af fjernsynsudsendelser fra andre medlemsstater af grunde, der vedroerer fjernsynsreklamer og sponsorvirksomhed, indebaerer det dog ikke, at anvendelse af andre regler end regler, der specielt angaar udsendelse og distribution af programmer, fuldstaendig og uden videre udelukkes. Direktivet er principielt ikke til hinder for at anvende nationale bestemmelser, som generelt tager sigte paa at beskytte forbrugerne, uden at der dog derved indfoeres en fornyet kontrol af fjernsynsudsendelser ud over den, udsendelsesmedlemsstaten er forpligtet til at foretage.

Desuden ville direktiv 84/450 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame - hvori det bl.a. i artikel 4, stk. 1, bestemmes, at medlemsstaterne paaser, at der findes tilstraekkelige og effektive muligheder for kontrol med vildledende reklame af interesse for forbrugerne saavel som konkurrenterne og offentligheden i almindelighed - miste sit indhold for saa vidt angaar fjernsynsreklamer, hvis modtagermedlemsstaten overhovedet ikke havde mulighed for at gribe ind over for en annoncoer, og at dette ville vaere i modstrid med, hvad Faellesskabets lovgivningsmyndighed udtrykkeligt har oensket.

6 Nationale bestemmelser, som begraenser eller forbyder bestemte former for salg, falder ikke ind under traktatens artikel 30, forudsat at de finder anvendelse paa alle de beroerte erhvervsdrivende, der udoever virksomhed i indlandet, og forudsat at bestemmelserne, saavel retligt som faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade. En lovgivning, hvorefter det ikke er tilladt at benytte fjernsynsreklame i en bestemt erhvervssektor, maa antages at angaa bestemte former for salg af de beroerte varer, idet den forbyder en bestemt form for salgsfremmende foranstaltning for en bestemt afsaetningsmetode.

Heraf foelger, at traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat paa grundlag af bestemmelser i sin nationale lovgivning om vildledende reklame traeffer foranstaltninger over for en annoncoer paa grund af en fjernsynsreklame, der udsendes fra en anden medlemsstat, medmindre bestemmelserne ikke, hverken retligt eller faktisk, paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade, medmindre de ikke er noedvendige for at varetage tvingende almene hensyn, herunder hensynet til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse, eller et af de maal, der er anfoert i traktatens artikel 36, eller medmindre de ikke staar i rimeligt forhold til det tilsigtede maal, eller disse maal eller tvingende hensyn kan naas eller varetages ved foranstaltninger, som i mindre grad begraenser samhandelen inden for Faellesskabet.

7 Traktatens artikel 59 skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat paa grundlag af bestemmelser i sin nationale lovgivning om vildledende reklame traeffer foranstaltninger over for en annoncoer paa grund af en fjernsynsreklame, der udsendes fra en anden medlemsstat. Det tilkommer dog den forelaeggende ret at efterproeve, om bestemmelserne er noedvendige for at varetage tvingende almene hensyn, herunder hensynet til god handelsskik og forbrugerbeskyttelse, eller et af de maal, der er anfoert i traktatens artikel 56, om de staar i rimeligt forhold til det tilsigtede maal, og om disse maal eller tvingende hensyn ikke kunne naas eller varetages ved foranstaltninger, som i mindre grad begraenser samhandelen inden for Faellesskabet.

8 Direktiv 89/552 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende udoevelse af tv-radiospredningsvirksomhed skal fortolkes saaledes, at det er til hinder for at bringe en bestemmelse i en national lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvorefter en fjernsynsreklame, der udsendes i reklamesendetiden, ikke maa vaere beregnet paa at fange opmaerksomheden hos boern under 12 aar, i anvendelse paa fjernsynsudsendelser fra andre medlemsstater.

Direktivet indeholder et fuldstaendigt system af bestemmelser, der specielt angaar beskyttelse af mindreaarige mod fjernsynsprogrammer i almindelighed og fjernsynsreklamer i saerdeleshed, og det er udsendelsesmedlemsstaten, der skal sikre, at disse bestemmelser overholdes. Bestemmelserne indebaerer ganske vist ikke, at det er forbudt at anvende bestemmelser i modtagermedlemsstaten, som har til formaal i almindelighed at beskytte forbrugerne eller mindreaarige, forudsat at denne anvendelse af bestemmelserne ikke hindrer egentlig retransmission paa modtagermedlemsstatens omraade af udsendelser fra en anden medlemsstat. De er dog til hinder for, at bestemmelser i modtagermedlemsstaten, hvorved fjernsynsreklamers indhold reguleres af hensyn til beskyttelse af mindreaarige, bringes i anvendelse paa udsendelser fra andre medlemsstater, idet dette vil indebaere, at man indfoerer en fornyet kontrol ud over den, udsendelsesmedlemsstaten er forpligtet til at udfoere i henhold til direktivet.