EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61995CJ0015

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - regler om overfoersel af referencemaengder efter overdragelse af en bedrift - »bortforpagtning« - begreb - stiftelse af et selskab af producenter med henblik paa realisering af markedsvaerdien af den referencemaengde, der er tildelt en af selskabsdeltagerne - udelukket - betingelser

(Raadets forordning nr. 804/68, art. 5c, som aendret ved forordning nr. 856/84 og nr. 857/84, art. 7)

2 Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - begrebet producent - forpagter af en bedrift - krav om personlig og faktisk genoptagelse af produktionen

[Raadets forordning nr. 857/84, art. 12, litra c)]

3 Landbrug - faelles markedsordning - forskelsbehandling af producenter eller forbrugere - tillaegsafgift paa maelk - maelkeproduktion udfoert af en sammenslutning af producenter - en medlemsstats godkendelse af visse selskabsformer og udelukkelse af andre selskabsformer, der kan fremme en praksis, der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne - ingen forskelsbehandling

(EF-traktaten, art. 40, stk. 3)

Sammendrag

4 Inden for ordningen med referencemaengder, der er fritaget fra tillaegsafgift paa maelk, kan en referencemaengde principielt kun overfoeres ved overfoersel af de landbrugsarealer, der er grundlaget for tildelingen, og kan kun finde sted under de former og paa de betingelser, der er fastsat i faellesskabslovgivningen. I denne sammenhaeng og for saa vidt angaar mere praecist en overfoersel ved bortforpagtning af en bedrift skal artikel 7 i forordning nr. 857/84 fortolkes saaledes, at producenters stiftelse af et selskab ifoelge national ret ikke kan ligestilles med en bortforpagtning, saafremt selskabets formaal og retsvirkning alene er at realisere markedsvaerdien af selskabsdeltagernes referencemaengde til fordel for bestemte selskabsdeltagere, alene ved at overfoere denne deltagers maengde til de oevrige deltagere uden overfoersel af de landbrugsarealer, der er grundlaget for tildelingen, og uden at deltagerne i deres egenskab af producenter har til hensigt fortsat at drive bedriften. Den naevnte bestemmelse kan heller ikke finde anvendelse paa stiftelse af et saadant selskab, saafremt det anses for et middel til en noedvendig strukturel tilpasning af maelkeproduktionen, som omhandlet i artikel 5c i forordning nr. 804/68, som aendret ved forordning nr. 856/84.

5 Artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84, som definerer begrebet producent med henblik paa anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen paa maelk, skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen principielt indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af forpagteren af en bedrift personligt, for at denne kan anses for producent, som omhandlet i bestemmelsen.

6 Traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, er ikke til hinder for, at en medlemsstat tillader, at der med henblik paa maelkeproduktion anvendes visse selskabsformer efter national ret som, f.eks. et GAEC (Groupement agricole d'exploitation en commun - saerlig sammenslutning med henblik paa faelles drift) med henblik paa maelkeproduktionen, skoent den forbyder andre selskabsformer, som f.eks. interessentskab, for saa vidt disse sidstnaevnte selskabsformer kan fremme produktionsformer, der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne vedroerende tillaegsafgift paa maelk.

De to selskabsformer vedroerer situationer, der ikke kan sammenlignes, da selskabsdeltagerne i GAEC med henblik paa maelkeproduktionen faktisk og personligt deltager i maelkeproduktionen, hvorimod denne produktion i et interessentskab kan paalaegges en af deltagerne. I oevrigt kan en medlemsstat med henblik paa en effektiv administrativ kontrol af ordningens anvendelse udelukke visse selskabsformer, der fremmer en praksis, som ikke er i overensstemmelse med faellesskabsordningen, uden herved at loebe en risiko for at tilsidesaette forbuddet mod forskelsbehandling.

Top