Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Konkurrence - transport - konkurrenceregler - jernbanetransport - forordning nr. 1017/68 - faelles prisfastsaettelse - forbud - lovbestemt undtagelse i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1017/68 - indskraenkende fortolkning - totalpriser - konkurrencepriser - begreber

[EF-traktaten, art. 85, stk. 1, litra a); Raadets forordning nr. 1017/68, art. 2, litra a), og artikel 3, stk. 1, litra c); Raadets beslutning 82/529, art. 4; Raadets henstilling 84/646, art. 4]

2 Konkurrence - dominerende stilling - det relevante marked - afgraensning - kriterier - delmarked for jernbanetransportydelser og markedet for jernbanetransport i almindelighed

(EF-traktaten, art. 86)

3 Konkurrence - dominerende stilling - det relevante marked - geografisk afgraensning - kriterier

(EF-traktaten, art. 86)

4 Konkurrence - dominerende stilling - misbrug - anvendelse af diskriminerende priser

(EF-traktaten, art. 86)

5 Konkurrence - faellesskabsregler - samtidig anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 - lovligt

(EF-traktaten, art. 85 og 86)

6 Konkurrence - administrativ procedure - aktindsigt - anmodning indgivet efter vedtagelsen af Kommissionens endelige beslutning - afslag - virkning for beslutningens lovlighed - ingen virkning

7 Institutionernes retsakter - princippet om, at der ikke maa aendres i en af dem vedtaget retsakt - aendring under overholdelse af de gaeldende kompetence- og procedureregler

8 Konkurrence - transport - konkurrenceregler - jernbanetransport - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - judiciel kontrol

(Raadets forordning nr. 1017/68, art. 8, 22 og 24)

Sammendrag

9 En aftale mellem nationale jernbanevirksomheder i tre medlemsstater, som har til formaal at tilvejebringe en faelles administration af takstfastsaettelsen for jernbanetransport til eller fra en af disse stater af soecontainere, der transiterer via havnene i disse stater, er uforenelig med det faelles marked.

En aftale, hvorved der indfoeres en faelles prisfastsaettelsesordning, er omfattet af traktatens artikel 85, stk. 1, litra a), og artikel 2, litra a), i forordning nr. 1017/68 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje, uanset i hvilket omfang bestemmelserne i aftalen rent faktisk er blevet overholdt. Grunden hertil er, at en faelles prisfastsaettelse begraenser konkurrencen, navnlig ved at goere det muligt for alle deltagerne med en rimelig grad af sikkerhed at forudsige, hvilken prispolitik deres konkurrenter vil foelge.

En saadan aftale falder ikke ind under den lovbestemte undtagelse i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1017/68, der fritager »aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som udelukkende har anvendelse af tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde til formaal og til foelge ved ... ordning og gennemfoerelse af ... kombinerede befordringer samt opstilling og anvendelse af totalpriser og totalvilkaar, herunder konkurrencepriser, for disse befordringer«.

Den omstaendighed, at der er fastsat en lovbestemt undtagelse for aftaler af rent teknisk karakter, er nemlig ikke ensbetydende med, at faellesskabslovgiver har anerkendt indgaaelse af aftaler, hvis formaal er at tilvejebringe en faelles prisfastsaettelse, da artikel 2, litra a), i forordning nr. 1017/68 i modsat fald ville miste enhver betydning.

Da det desuden er grundtanken bag traktatens konkurrenceregler, at den enkelte erhvervsdrivende selv uafhaengigt skal bestemme den forretningspolitik og navnlig den prispolitik, han vil foere, skal denne undtagelsesbestemmelse, og navnlig udtrykket »totalpriser« og »konkurrencepriser«, fortolkes med varsomhed. Udtrykket »totalpriser« maa forstaas som »gennemgaaende priser«, der omfatter de enkelte nationale dele af en graenseoverskridende straekning, og udtrykket »konkurrencepriser« skal forstaas saaledes, at det giver de enkelte virksomheder, som opererer paa den samme graenseoverskridende straekning, mulighed for at fastsaette totalpriserne paa en saadan maade, at de ikke blot laegger de enkelte virksomheders takster sammen, men ogsaa foretager faelles tilpasninger heri til sikring af, at de paagaeldende transporter er konkurrencedygtige i forhold til andre transportformer, men uden at den enkelte virksomhed fuldstaendig mister sin selvstaendighed hvad angaar fastsaettelsen af sine egne takster i overensstemmelse med virksomhedens konkurrencemaessige interesser.

Denne fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning nr. 1017/68 er i oevrigt ikke i modstrid med artikel 4 i Raadets beslutning 82/529 om prisdannelsen for international godstransport med jernbane eller med artikel 4 i Raadets henstilling 84/646 til medlemsstaternes nationale jernbanevirksomheder om udbygning af deres samarbejde med hensyn til international passager- og godstrafik, men tvaertimod i overensstemmelse hermed.

10 Betingelsen for, at en tjenesteydelse eller et gode kan anses for at udgoere et saerskilt marked ved anvendelsen af traktatens artikel 86 er, at tjenesteydelsen eller godet har saerlige egenskaber, som adskiller tjenesteydelsen eller godet saa meget fra andre tjenesteydelser eller goder, at de kun i ringe omfang er substituerbare og konkurrerer med disse. I den forbindelse skal graden af produkternes substituerbarhed i forhold til hinanden vurderes paa grundlag af disses objektive egenskaber og under hensyn til efterspoergsels- og udbudsstrukturen paa det paagaeldende marked samt konkurrencevilkaarene.

I saa henseende udgoer markedet for jernbanetransportydelser et saerskilt delmarked i forhold til markedet for jernbanetransport i almindelighed. Dette marked tilbyder en saerlig gruppe ydelser - navnlig tilraadighedsstillelse af lokomotiver, traekkraft og adgang til jernbanenettet - som ganske vist udbydes under hensyn til jernbanetransportoerernes efterspoergsel, men ydelserne er ikke substituerbare eller i konkurrence med jernbanetransportoerernes ydelser. At jernbaneydelserne har en saerlig karakter fremgaar i oevrigt af, at de er underkastet saerlige efterspoergsels- og udbudsbetingelser. Transportvirksomhederne er nemlig ude af stand til at praestere deres ydelser, hvis ikke de raader over jernbaneydelser.

Naar de ydelser, der praesteres paa dette delmarked, er undergivet et lovfaestet monopol - hvilket bevirker, at efterspoergerne af tjenesteydelserne er oekonomisk afhaengige af leverandoeren - kan det ikke bestrides, at der foreligger en dominerende stilling paa et saerskilt marked, selv om de ydelser, der praesteres inden for rammerne af monopolet, er knyttet til et produkt, som selv er i konkurrence med andre produkter.

11 Det er ikke ved anvendelsen af traktatens artikel 86 nogen betingelse ved afgraensningen af det geografiske marked, at konkurrencevilkaarene for de erhvervsdrivende objektivt set er helt ensartede, men blot at de er »ens« eller »tilstraekkeligt ensartede«, hvorfor det kun er de omraader, inden for hvilke konkurrencevilkaarene objektivt set er »uensartede«, der ikke kan anses for at udgoere ét, sammenhaengende marked.

Desuden kan en medlemsstats omraade i sig selv udgoere en vaesentlig del af faellesmarkedet, hvorpaa en virksomhed kan have en dominerende stilling, navnlig naar den har et lovfaestet monopol paa dette omraade.

12 Forbuddet mod misbrug af en dominerende stilling i traktatens artikel 86 skal forstaas saaledes, at det er forbudt en dominerende virksomhed at styrke sin stilling ved anvendelse af andre midler end en konkurrence paa ydelser. En virksomhed maa derfor ikke benytte kunstige forskelle i prisniveauerne, der kan stille dens kunder ringere og fordreje konkurrencen.

13 Det er ikke udelukket, at der foreligger et misbrug af en dominerende stilling, fordi den virksomhed, der har en dominerende stilling, formelt har tilsluttet sig en aftale om fastsaettelse af faelles takster, som dermed er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegraensende aftaler. Den omstaendighed, at der bestaar en saadan aftale, udelukker nemlig ikke, at en af de virksomheder, som har indgaaet aftalen, ensidigt kan gennemtvinge diskriminerende takster.

14 Lovligheden af en beslutning, som Kommissionen har truffet over for en virksomhed i en konkurrencesag, kan ikke paavirkes af Kommissionens afslag paa paa ny at give den paagaeldende virksomhed aktindsigt inden for perioden forud for soegsmaalsfristens udloeb, naar anmodningen herom er blevet fremsat, efter at beslutningen var vedtaget og meddelt, og saaledes udgoer et forhold, som ligger efter beslutningens vedtagelse.

15 Retssikkerhedsprincippet skal sikre forudsigelighed i forbindelse med de situationer og retsforhold, der henhoerer under faellesskabsretten. I den forbindelse er det vaesentligt, at Faellesskabets institutioner overholder princippet om, at der ikke maa aendres i en retsakt, der er vedtaget af dem, og som paavirker den retlige og faktiske stilling hos de retssubjekter, der er beroert deraf, hvorfor saadanne retsakter kun kan aendres under overholdelse af de gaeldende kompetence- og procedureregler.

16 Ved anvendelsen af konkurrencereglerne paa jernbanevirksomheder forhindrer den omstaendighed, at Kommissionen har fastslaaet, at der foreligger en tilsidesaettelse af traktatens artikel 86 og ikke af artikel 8 i forordning nr. 1017/68 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje, ikke Kommissionen i at paalaegge en boede i medfoer af naevnte forordnings artikel 22, da de relevante bestemmelser i artikel 8 har samme ordlyd og anvendelsesomraade som traktatens artikel 86.

Hvad angaar beregningen af virksomhedens omsaetning ved fastsaettelsen af boeden for dens overtraedelse af konkurrencereglerne, kan Kommissionen inden for rammerne af artikel 22 i forordning nr. 1017/68 tage hensyn saavel til virksomhedens samlede omsaetning som til den del af omsaetningen, der hidroerer fra de ydelser, som er omfattet af overtraedelsen. Hvad angaar fastsaettelsen af boedens stoerrelse inden for de kvantitative graenser, som er fastsat i denne bestemmelse, maa det tages i betragtning, at boeder er et middel i Kommissionens konkurrencepolitik, hvorfor denne boer have et vist skoen ved udmaalingen af boederne paa en saadan maade, at virksomhederne tilskyndes til at overholde konkurrencereglerne.

Det tilkommer dog Faellesskabets retsinstanser ved udoevelsen af deres fulde proevelsesret efter artikel 24 i forordning nr. 1017/68 at efterproeve, om stoerrelsen af den paalagte boede staar i rimeligt forhold til overtraedelsens varighed og de oevrige faktorer, der indgaar i vurderingen af dennes grovhed, saasom den indflydelse, virksomheden har kunnet udoeve paa markedet, den fortjeneste, den har kunnet opnaa ved sin praksis, stoerrelsen og vaerdien af de paagaeldende ydelser samt den risiko, som overtraedelsen indebaerer for gennemfoerelsen af Faellesskabets maal.

I den forbindelse kan den omstaendighed, at afgoerelsen om paalaeggelse af boeden er uden fortilfaelde, ikke anfoeres til stoette for en nedsaettelse af boeden, naar det er ubestrideligt, at der foreligger en grov tilsidesaettelse af konkurrencereglerne.