This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 61994TJ0185
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
++++
1. De Europaeiske Faellesskabers budget ° finansforordning ° bestemmelser om stoette til tredjelande ° procedure om indgaaelse af offentlige kontrakter, som finansieres af PHARE-programmet ° kompetencefordelingen mellem modtagerlandet og Kommissionen ° modtagerlandets kompetence ved indgaaelse af kontrakter ° den tilbudsgivende virksomheds anfaegtelse af Kommissionens retsakt ved et annullationssoegsmaal ° udelukket ° erstatningskrav mod Faellesskabet ° antagelse til realitetsbehandling
(EF-traktaten, art. 173, stk. 4, samt art. 178 og art. 215, stk. 2; Raadets forordning nr. 610/90, art. 107, art. 108, stk. 2, og art. 109, stk. 2)
2. Internationale aftaler ° aftale om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade ° tidsmaessig anvendelse ° uanvendelig paa retsforhold stiftet foer aftalens ikrafttraeden ° procedure om indgaaelse af offentlige kontrakter ivaerksat foer, men afsluttet efter den 1. januar 1994 ° uanvendelig
1. Ifoelge den procedure for indgaaelse af offentlige kontrakter, der er indfoert ved finansforordningen om De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget, maa de kontrakter, som finansieres af PHARE-programmet, anses for nationale kontrakter, der udelukkende binder modtagerstaten og den paagaeldende erhvervsdrivende. Forberedelsen, forhandlingen og indgaaelsen af kontrakterne foregaar nemlig udelukkende mellem disse to parter. Derimod opstaar der ikke noget retsforhold mellem de tilbudsgivende virksomheder og Kommissionen, da sidstnaevntes opgaver begraenser sig til at traeffe afgoerelserne om finansieringen paa Faellesskabets vegne, og da Kommissionens afgoerelser herom ikke kan have den foelge i forhold til de tilbudsgivende virksomheder, at en af Faellesskabet truffet afgoerelse traeder i stedet for den afgoerelse, som er truffet af modtagerstaten i henhold til PHARE-programmet.
Foelgelig kan Kommissionen ikke paa dette omraade traeffe en beslutning i forhold til de tilbudsgivende virksomheder, som kan goeres til genstand for et soegsmaal i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 4.
Derimod er der mulighed for at rejse erstatningssoegsmaal ° som er et selvstaendigt retsmiddel ° da man ikke kan udelukke, at der i forbindelse med tildelingen eller udfoerelsen af projekter, der finansieres af PHARE-programmet, er begaaet handlinger eller foreligger en adfaerd fra Kommissionens side, som har paafoert tredjemand et tab.
2. I mangel af overgangsbestemmelser har aftalen om Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade fuld retsvirkning fra sin ikrafttraedelsesdato, dvs. den 1. januar 1994, hvorfor den kun kan anvendes paa retsforhold stiftet efter sin ikrafttraeden.
En virksomhed, som har besvaret en opfordring om afgivelse af tilbud, for hvilket Kommissionen fastlagde betingelserne i 1993, kan derfor ikke til stoette for et annullationssoegsmaal mod Faellesskabet under henvisning til den adfaerd, som Kommissionen har fulgt ved kontraktens tildeling, paaberaabe sig, at Kommissionen har tilsidesat EOES-aftalen, uanset at den beslutning, hvormed Kommissionen haevdes at have tilsidesat denne aftale, er truffet i 1994, saafremt beslutningen, som er truffet med forsinkelse paa grund af virksomhedens forhold, blot udgoer en gennemfoerelse af de betingelser, der er fastsat i indkaldelsen af tilbuddet, og ikke kan antages at have aendret retsstillingen i forhold til den, de deltagende virksomheder havde som foelge af tilbudsindkaldelsen.