Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Institutionernes retsakter ° tilblivelsesprocedure ° forskriftsmaessig hoering af Parlamentet ° vaesentligt formkrav ° fornyet hoering, naar det oprindelige forslag aendres vaesentligt ° Parlamentets opfattelse kendt ° uden betydning

2. Transport ° transport ad landevej ° fiskale bestemmelser ° harmonisering af lovgivningerne ° afgifter paa visse koeretoejer, der anvendes til vejgodstransport, samt vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer ° direktiv 93/89 ° vaesentlige forskelle i forhold til Kommissionens oprindelige forslag ° ingen fornyet hoering af Parlamentet ° tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter ° ulovligt

(EOEF-traktaten, art. 75 og 99; Raadets direktiv 93/89)

3. Annullationssoegsmaal ° annullationsdom ° virkninger ° Domstolens begraensning ° direktiv ° Raadets pligt til inden for en rimelig frist at afhjaelpe den vaesentlige mangel, der har medfoert annullationen

(EF-traktaten, art. 173 og art. 174, stk. 2)

Sammendrag

1. Forskriftsmaessig hoering af Parlamentet i de af traktaten bestemte tilfaelde er en vaesentlig formforskrift, hvis tilsidesaettelse foerer til den beroerte retsakts ugyldighed. Parlamentets effektive deltagelse i lovgivningsprocessen i Faellesskabet efter de i traktaten fastlagte fremgangsmaader udgoer saaledes et vaesentligt element i den institutionelle ligevaegt som foelge af traktaten. Denne kompetence er udtryk for et grundlaeggende demokratisk princip, hvorefter folkeslagene deltager i udoevelsen af magten ved hjaelp af en repraesentativ forsamlings medvirken.

Kravet om, at Europa-Parlamentet som led i lovgivningsproceduren skal hoeres, naar traktaten indeholder bestemmelse herom, indebaerer, at der skal ske en fornyet hoering i alle tilfaelde, hvor den endeligt udstedte retsakt som helhed efter sit indhold adskiller sig vaesentligt fra det forslag, som Parlamentet allerede er blevet hoert om, bortset fra de tilfaelde, hvor aendringerne i det vaesentlige svarer til den opfattelse, som Parlamentet har givet udtryk for.

Det er ikke muligt for den institution, som vedtager den endelige retsakt, at unddrage sig dette krav med den begrundelse, at den har tilstraekkelige oplysninger om Parlamentets opfattelse af de vaesentlige omhandlede punkter, fordi dette paa det groveste vil tilsidesaette Parlamentets effektive deltagelse i lovgivningsprocessen i Faellesskabet, som er vaesentlig for opretholdelsen af den i traktaten foreskrevne institutionelle ligevaegt, og lade haant om den indflydelse, som den forskriftsmaessige hoering af Parlamentet kan have paa vedtagelsen af den paagaeldende retsakt.

2. Det fremgaar af en sammenligning mellem Kommissionens oprindelige forslag til direktiv 93/89 og direktivet som vedtaget af Raadet, at naar henses til formaalet med at gennemfoere en harmoniseret afgiftsordning for vejtransport omfattende koeretoejsafgifter, punktafgifter paa braendstof og andre afgifter for anvendelse af visse vejinfrastrukturer under hensyntagen til infrastrukturomkostningerne og de eksterne omkostninger, er den retsakt, der paalaegger Kommissionen at forelaegge en rapport ledsaget af forslag til virkeliggoerelse af dette formaal gennem Raadets vedtagelse af et harmoniseret system senest den 31. december 1998, blevet erstattet af en anden, hvorefter Raadet ikke blot ikke laengere inden for den angivne frist skal vedtage det omhandlede harmoniserede system, men hvorefter Kommissionen heller ikke laengere er forpligtet til i sin rapport at fremkomme med forslag til udarbejdelsen af en omkostningsfordelingsordning, der bygger paa omraadeprincippet.

Saadanne aendringer er vaesentlige. Da de ikke svarer til den opfattelse, som Parlamentet har givet udtryk for, og da de har betydning for den paataenkte ordning som helhed, forudsaetter de, at Parlamentet hoeres paa ny som led i lovgivningsproceduren i henhold til traktatens artikel 75 og 99. At dette ikke er sket, er udtryk for en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, som boer medfoere en annullation af direktiv 93/89.

3. Noedvendigheden af at undgaa, at annullation paa grund af tilsidesaettelse af forpligtelsen til forskriftsmaessig hoering af Parlamentet af direktiv 93/89 om afgifter paa visse koeretoejer, der anvendes til vejgodstransport, samt vejafgifter og brugsafgifter for benyttelse af visse infrastrukturer skaber en afbrydelse i harmoniseringsprogrammet for transportbeskatningen samt vigtige retssikkerhedsmaessige hensyn, der kan sammenlignes med dem, der gaelder, naar visse forordninger annulleres, kan begrunde, at Domstolen udoever den kompetence, der udtrykkeligt er tillagt den ved traktatens artikel 174, stk. 2, naar en forordning annulleres, og traeffer bestemmelse om, at alle retsvirkningerne af det annullerede direktiv foreloebigt opretholdes, indtil Raadet har vedtaget et nyt direktiv.

Domstolen har ikke kompetence inden for rammerne af den legalitetskontrol, der bygger paa traktatens artikel 173, til at paalaegge Raadet en frist, inden for hvilken dette skal vedtage nye bestemmelser paa omraadet, men Raadet skal dog inden for en rimelig frist afhjaelpe den begaaede formfejl.