RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

24. februar 1994

Sag T-38/93

Axel Michael Stahlschmidt

mod

Europa-Parlamentet

»Tjenestemænd — tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-227

Angående:

Påstand om annulation af Parlamentets afgørelse af 9. oktober 1992 om tilbagebetaling af beløb, som sagsøgeren fejlagtigt havde fået udbetalt som udlandstillæg i perioden 1. oktober 1987 — 1. juli 1992.

Udfald:

Frifindelse.

Resuméaf dom

Sagsøgeren, der havde været tjenestemand i Europa-Parlamentet siden 1964, var nu kontorchef i lønklasse A3. Han var oprindelig tysk statsborger, men erhvervede den 22. september 1987 luxembourgsk statsborgerskab. Sagsøgeren gav administrationen meddelelse om sit ændrede statsborgerskab og fremsendte en kopi af indfødsretsbeviset.

Ved notits af 26. oktober 1987, der ikke blev meddelt sagsøgeren, anmodede »Kontoret for Vedtægtsspørgsmål og Personaleadministration« Lønningskontoret om at indstille udbetalingen af udlandstillæg til sagsøgeren med virkning fra den 1 oktober 1987.

Ved notits af 25. juni 1992, der var bilagt notitsen af 26. oktober 1987, meddelte administrationen sagsøgeren, at han fra den 1. juli 1992 ikke længere ville oppebære udlandstillæg. Ved notits af 9. oktober 1992 fremsatte administrationen under henvisning til vedtægtens artikel 85 krav over for sagsøgeren om, at denne tilbagebetalte de beløb, han fra den 1. oktober 1987 havde oppebåret som udlandstillæg, i alt 3447326 BFR.

Sagsøgerens eneste anbringende, hvorved han gjorde gældende, at der var sket en tilsidesættelse af bestemmelsen i vedtægtens artikel 85 om de nærmere betingelser for, at der kan ske tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb

Retten bemærkede, at det er tilstrækkeligt til, at der kan ske tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte bleøb, at én af de to betingelser i vedtægtens artikel 85 er opfyldt - den pågældende skal have haft kendskab til fejlen, eller denne har været så åbenbar, at han eller hun burde have kendt den (præmis 17).

Parlamentet erkendte, at det ikke kunne godtgøre, at sagsøgeren rent faktisk havde været klar over, at udbetalingen beroede på en fejl, hvorfor Retten lagde til grund, at den første af de to alternative betingelser ikke var opfyldt (præmis 18).

Retten bemærkede herefter, at den anden af de nævnte betingelser er opfyldt, når en normalt påpasselig tjenestemand ikke ville have kunnet overse den af administrationen begåede fejl, hvorved der i hvert enkelt tilfælde må tages hensyn til vedkommende tjenestemands muligheder for at foretage de nødvendige undersøgelser (præmis 19).

Henvisning til: Domstolens dom af 11. juli 1979, sag 252/78, Broe mod Kommissionen, Sml. s. 2393, præmis 13 og 14, og af 17. januar 1989, sag 310/87, Stempels mod Kommissionen, Sml. s. 43, præmis 10 og 11; Rettens dom af 28. februar 1991, sag T-124/89, Kormeier mod Kommissionen, Sml. II, s. 125, præmis 17 og 18.

Det måtte antages klart at fremgå af artikel 4, stk. 1, litraa), i bilag VII til vedtægten, at en tjenestemand med statsborgerskab i den stat, i hvilken hans eller hendes tjenestested er beliggende, ikke har krav på udlandstillæg. Det måtte derfor lægges til grund, at det var udtryk for en åbenbar fejl, at sagsøgeren havde fået udbetalt udlandstillæg i en periode på ca. fem år fra tidspunktet for hans erhvervelse af statsborgerskab i den medlemsstat, i hvilken hans tjenestested var beliggende, og at sagsøgeren, der havde gjort tjeneste i Parlamentet i næsten 30 år og var indplaceret som kontorchef, ved normal påpasselighed ville kunne være blevet klar over, at der var tale om en fejl fra administrationens side (præmis 20 og 21).

Der kunne herved ikke lægges vægt på, at administrationen havde gjort sig skyldig i forsømmelighed eller fejl derved, at den havde været i tvivl om, hvilken fortolkning der sioille anlægges af den pågældende bestemmelse, idet det i forbindelse med anvendelse af artikel 85 netop forudsættes, at administrationen har begået en fejl ved at udbetale uhjemlede beløb (præmis 23).

Konklusion:

Sagsøgte frifindes.