Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Landbrug ° faelles landbrugspolitik ° EUGFL' s finansiering ° principper ° tilbagesoegning af beloeb, som er udbetalt i strid med Faellesskabets retsforskrifter, og efteropkraevning af ikke-opkraevne importafgifter ° medlemsstaternes forpligtelse til at traeffe de fornoedne individuelle afgoerelser ° Kommissionens befoejelse til at vedtage bindende retsakter over for de paagaeldende erhvervsdrivende ° ingen

(EF-traktaten, art. 209 A; Raadets forordning nr. 729/70, nr. 1697/79 og nr. 595/91)

2. Annullationssoegsmaal ° retsakter, der kan vaere genstand for soegsmaal ° begreb ° akter, der fremkalder bindende retsvirkninger ° Kommissionens meddelelse til myndighederne i en medlemsstat, hvorved disse opfordres til at efteropkraeve visse beloeb, som ikke tidligere er blevet opkraevet, eller som er blevet fejlagtigt udbetalt som led i den faelles landbrugspolitik

(EF-traktaten, art. 173)

Sammendrag

1. Saavel hvad angaar tilbagesoegning af fejlagtigt udbetalt stoette, som henhoerer under den faelles landbrugspolitik, som hvad angaar efteropkraevning af ikke-opkraevne afgiftsbeloeb ° hvilke forhold er reguleret ved henholdsvis forordning nr. 729/70 og nr. 1697/79 ° paahviler det medlemsstaterne at gennemfoere Faellesskabets retsforskrifter og at traeffe de fornoedne individuelle afgoerelser i forhold til de paagaeldende erhvervsdrivende, hvorved medlemsstaterne skal foelge reglerne i den nationale lovgivning, dog med de begraensninger, der maatte foelge af faellesskabsretten.

Selv om reglerne for samarbejdet mellem Kommissionens tjenestegrene og de nationale myndigheder med henblik paa bekaempelse af uregelmaessigheder er blevet naermere praeciseret ved forordning nr. 595/91 ud fra indvundne erfaringer, har denne forordning ikke aendret den ordning, som blev indfoert ved forordning nr. 729/70, og hvorefter Kommissionen kun udoever en supplerende funktion. Forordning nr. 595/91 giver ingenlunde Kommissionen befoejelse til at vedtage bindende retsakter i forhold til de erhvervsdrivende som led i forebyggelsen og forfoelgningen af uregelmaessigheder eller forsoemmelser ved finansieringen af den faelles landbrugspolitik. Forordningen har blot styrket Kommissionens befoejelse til at tage initiativ og dens midler til at sikre sig oplysninger og kontrol paa dette omraade.

Endelig bekraeftes det klart af traktatens artikel 209 A, at ansvaret for bekaempelsen af svig, som skader Faellesskabets finansielle interesser, paahviler medlemsstaterne.

2. Kun retsakter eller beslutninger, der indeholder foranstaltninger med retligt bindende virkninger, som kan beroere en sagsoegers interesser, kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal i medfoer af traktatens artikel 173. Herunder falder ikke en meddelelse, som Kommissionen tilsender myndighederne i en medlemsstat efter gennemfoerelse af en undersoegelse, som Kommissionen har deltaget i, og hvorved den opfordrer myndighederne til dels at tilbagekraeve stoette, som er udbetalt til en virksomhed i medfoer af en ordning, der er indfoert ved en faelles markedsordning inden for landbruget ° hvilken stoette Kommissionen har betegnet som uretmaessig ° dels at efteropkraeve nogle importafgifter, som den paagaeldende virksomhed var forpligtet til at betale.

Den paagaeldende virksomheds retsstilling beroeres nemlig kun umiddelbart af foranstaltninger, som har bindende retsvirkning for den, og som er vedtaget af de nationale myndigheder, der har til opgave at anvende Faellesskabets retsforskrifter.