Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° ligebehandling ° national bestemmelse, hvorefter kun personer med status som arbejdstagere paa tidspunktet for indstillingen af arbejdet har krav paa ligestilling af invaliditetsperioder med beskaeftigelsesperioder for saa vidt angaar beregningen af alderspension ° regler, hvorefter arbejdstagere, der har haft beskaeftigelse i flere medlemsstater, forfordeles ° retsstridigt

(EOEF-traktaten, art. 48-51)

2. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° alderdomsforsikring og forsikring ved doedsfald ° beregning af ydelserne i tilfaelde af sammenfald af forsikringsperioder ° alderspension til afloesning af invalidepension ° anvendelse af artikel 15, stk. 1, litra c) og d), i forordning nr. 574/72 ° nationale domstoles pligter

[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 46, stk. 1, andet afsnit, og nr. 574/72, art. 15, stk. 1, litra c) og d)]

3. Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° alderdomsforsikring og forsikring ved doedsfald ° beregning af ydelser ° alderspension til afloesning af invalidepension ° hensyntagen til en teoretisk loen pr. dag for saa vidt angaar perioder ligestillet med beskaeftigelsesperioder i form af samme forholdsmaessige beregning som den i forbindelse med fastsaettelsen af invalidepensionen anvendte ° lovligt

Sammendrag

1. Traktatens artikel 48-51 er til hinder for, at vandrende arbejdstagere, som har gjort brug af deres ret til fri bevaegelighed, mister de sociale fordele, som sikres dem ved en medlemsstats lovgivning, idet dette ville kunne afholde EF-arbejdstagere fra at udoeve deres ret til fri bevaegelighed, hvilket ville vaere en hindring for virkeliggoerelsen af dette princip.

Hensynet til princippet om fri bevaegelighed er til hinder for, at en vandrende arbejdstager ved beregningen af sin alderspension mister retten efter national lovgivning til ligestilling af invaliditetsperioder med beskaeftigelsesperioder alene af den grund, at han paa tidspunktet for uarbejdsdygtighedens indtraeden ikke var arbejdstager i den medlemsstat, i hvilken den institution, som det paahviler at udrede ydelserne, er beliggende, men i en anden medlemsstat.

Saafremt en arbejdstager i en medlemsstat maa forvente, at der ikke vil bestaa nogen ret til at faa invaliditetsperioder ligestillet med forsikringsperioder som foelge af, at arbejdstageren tager beskaeftigelse i en anden medlemsstat, vil dette saaledes under visse omstaendigheder kunne afholde den paagaeldende fra at udoeve sin ret til fri bevaegelighed.

2. Ved beregningen af en alderspensionsydelse paa grundlag af reglerne i artikel 46, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1408/71 skal der ske en anvendelse af reglerne i artikel 15, stk. 1, litra c) og d), i forordning nr. 574/72 om medregning af ligestillede perioder, navnlig for saa vidt angaar sammenfaldende perioder. Den nationale retsinstans skal i denne forbindelse undersoege, hvorledes en invalidepension i henhold til lovgivningen i en anden medlemsstat skal kvalificeres for saa vidt angaar perioder med udbetaling i denne medlemsstat.

3. Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin, hvorved der alene er sket en samordning med hensyn til lovgivningerne om social sikring, er faellesskabsretten ° for saa vidt lovgivningen i en anden medlemsstat indeholder bestemmelse om, at der ved beregningen af en alderspension hvad angaar perioder, som ligestilles med beskaeftigelsesperioder, skal tages hensyn til en teoretisk loen pr. dag ° ikke til hinder for, at denne loen underkastes samme forholdsmaessige beregning som den, paa grundlag af hvilken den tidligere udbetalte invalidepension er blevet fastsat.