Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61990TJ0041

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Tjenestemaend - social sikring - sygeforsikring - udgifter som foelge af sygdom - maksimumsbeloeb - lovlighed - betingelser

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 72; ordningen vedroerende sygesikring, art. 8)

2. Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaal, som tilsigter efterproevelse af en normativ bestemmelses lovlighed, uden at der foreligger en akt indeholdende et klagepunkt - afvisning

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 91)

3. Tjenestemaend - social sikring - sygeforsikring - udgifter som foelge af sygdom - godtgoerelse - institutionernes forpligtelser - overholdelse af lighedsprincippet

(Tjenestemandsvedtaegten, art. 72)

Sammendrag

1. Vedtaegtens artikel 72 giver ikke de personer, som er omfattet af den faelles sygesikringsordning, ret til en godtgoerelse paa 80% eller 85% af afholdte udgifter alt efter ydelsernes art. Satserne fastsaetter den maksimale graense for godtgoerelserne. De udgoer ikke minimumssatser og paalaegger ikke institutionerne pligt til i alle tilfaelde at godtgoere de paagaeldendes udgifter i det anfoerte omfang.

Fastsaettelsen af maksimumsbeloeb i gennemfoerelsesbestemmelserne for at sikre sygesikringsordningens oekonomiske ligevaegt er ikke en overtraedelse af vedtaegtens artikel 72, saafremt faellesskabsinstitutionerne ved fastsaettelsen af disse maksimumsbeloeb overholder princippet om social sikring, som denne artikel hviler paa.

De maksimumsbeloeb, som institutionerne har fastsat efter faelles aftale, er ikke retsstridige, alene fordi visse godtgoerelser, som de finder anvendelse paa, sker til satser, der ligger langt under de, der er fastsat i vedtaegtens artikel 72. Vedtaegten og sygesikringsordningen forudsaetter nemlig, idet de indeholder en adgang for den beroerte til at anmode om saerlig godtgoerelse, naar den ikke-godtgjorte andel af de afholdte udgifter for ham udgoer en betydelig oekonomisk belastning, at udgifter som foelge af sygdom i visse tilfaelde ikke godtgoeres med 80% eller 85%.

2. I forbindelse med en sag anlagt i medfoer af vedtaegtens artikel 91 er Retten kun kompetent til at efterproeve lovligheden af en akt, som indeholder et klagepunkt i forhold til sagsoegeren, men kan ikke udtale sig abstrakt om lovligheden af en generel retsregel, naar der ikke er truffet en saerlig gennemfoerelsesforanstaltning.

3. Lighedsprincippet paalaegger institutionerne pligt til at afhjaelpe en ulige situation for de af den faelles sygesikringsordning omfattede personer, som i visse medlemsstater har hoejere udgifter til laegebehandling.

Institutionerne skal dog ikke straks forhoeje godtgoerelserne til de paagaeldende tjenestemaend, navnlig ikke da ordningens oekonomiske ligevaegt skal sikres. Det paahviler dem derimod med den noedvendige fornoedne omhu at foretage en samordning for at foretage en korrekt revision af sygesikringsordningen, som sikrer, at lighedsprincippet overholdes.

Top