Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Statsstoette - paataenkte stoetteforanstaltninger - forbud mod at ivaerksaette disse foer Kommissionen har truffet endelig beslutning - direkte virkning - raekkevidde - de nationale domstoles forpligtelser - Kommissionens befoejelser efter Traktaten - ingen betydning herfor

(EOEF-Traktaten, art. 92 og 93)

2. Statsstoette - paataenkte stoetteforanstaltninger - tildeling af stoette i strid med forbuddet i Traktatens artikel 93, stk. 3 - efterfoelgende beslutning fra Kommissionen, hvorved stoetten erklaeres forenelig med faellesmarkedet - retsvirkning - efterfoelgende lovliggoerelse af nationale retsakter om tildeling af stoette - ingen saadan retsvirkning

(EOEF-Traktaten, art. 93, stk. 3)

Sammendrag

1. Gennemfoerelsen af kontrolordningen for statsstoetteforanstaltninger paahviler dels Kommissionen, dels - som foelge af den direkte virkning af bestemmelsen i Traktatens artikel 93, stk. 3, sidste punktum - de nationale domstole. Forbuddet i denne traktatbestemmelse mod at gennemfoere stoetteforanstaltninger har direkte virkning for enhver stoetteforanstaltning, som gennemfoeres uden underretning, eller som, hvis der er givet underretning, ydes i den indledende fase, eller - hvis Kommissionen ivaerksaetter en kontradiktorisk procedure - foer vedtagelsen af den endelige beslutning. Saafremt de nationale myndigheder tilsidesaetter dette forbud, har det betydning for gyldigheden af retsakter, som udstedes til gennemfoerelse af stoetteforanstaltninger. De nationale retter skal, over for de borgere, som kan paaberaabe sig, at bestemmelsen er tilsidesat, sikre, at der drages alle konsekvenser heraf i henhold til national ret, saavel med hensyn til gyldigheden af de naevnte retsakter som med hensyn til tilbagesoegning af den finansielle stoette, der er tildelt i strid med den omhandlede traktatbestemmelse eller i givet fald i strid med foreloebige forholdsregler.

Domstolen har ganske vist ikke anerkendt en befoejelse for Kommissionen til at erklaere stoetteforanstaltninger ulovlige alene med den begrundelse, at underretningspligten er tilsidesat, og uden at Kommissionen behoever at undersoege, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet. Dette beroerer dog ikke de nationale domstoles opgaver. Den centrale og eksklusive befoejelse, som er tillagt Kommissionen ved Traktatens artikel 92 og 93, er nemlig grundlaeggende forskellig fra de befoejelser, som tilkommer de nationale domstole. Mens Kommissionen - og Kommissionen alene - skal undersoege, om den paataenkte stoetteforanstaltning er forenelig med faellesmarkedet, selv i tilfaelde hvor den paagaeldende medlemsstat har tilsidesat forbuddet mod at ivaerksaette foranstaltningen, bestaar de nationale domstoles opgave udelukkende i at beskytte borgernes rettigheder i tiden, indtil Kommissionen har truffet sin endelige beslutning, saafremt de statslige myndigheder tilsidesaetter forbuddet i Traktatens artikel 93, stk. 3, sidste punktum. Herved tager de nationale domstole dog ikke stilling til, om de paagaeldende stoetteforanstaltninger er forenelige med faellesmarkedet.

2. Kommissionens endelige beslutning, hvorved en stoetteforanstaltning erklaeres forenelig med faellesmarkedet, indebaerer ikke, at foranstaltninger til gennemfoerelse af stoetten, som paa det tidspunkt, da de blev truffet, var ugyldige, fordi de var truffet i strid med forbuddet i Traktatens artikel 93, stk. 3, sidste punktum, efterfoelgende lovliggoeres, da der i modsat fald vil blive gjort indgreb i den direkte virkning af bestemmelsen, og borgernes rettigheder - som det paahviler de nationale domstole at beskytte - vil blive tilsidesat. Enhver anden fortolkning vil tilskynde den paagaeldende medlemsstat til at saette sig ud over bestemmelsen i artikel 93, stk. 3, sidste punktum, og vil medfoere, at bestemmelsen mister sin tilsigtede virkning.