Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Konkurrence - administrativ procedure - menneskerettighedskonventionens artikel 6 kan ikke anvendes

2. Faellesskabsret - principper - ret til kontradiktion - indroemmelse heraf under administrative procedurer - konkurrence - princippets raekkevidde

(Raadets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 4)

3. Konkurrence - administrativ procedure - kommissionsbeslutning hvorved der fastslaas en overtraedelse - bevismateriale der kan tages i betragtning

(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)

4. Konkurrence - karteller - aftaler mellem virksomheder - begreb - enighed om adfaerd paa markedet

(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)

5. Konkurrence - karteller - samordnet praksis - begreb - koordination og samarbejde uforenelig med kravet om, at enhver virksomhed uafhaengigt skal fastlaegge sin adfaerd paa markedet - moeder mellem konkurrenter med det formaal at udveksle oplysninger, der er afgoerende for deltagernes udarbejdelse af deres forretningsmaessige strategi

(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)

6. Konkurrence - karteller - virksomhed - begreb - oekonomisk enhed - ansvar for overtraedelser

(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)

7. Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde - beslutning i henhold til konkurrencereglerne

(EOEF-traktaten, art. 190)

8. Konkurrence - boeder - stoerrelse - udmaaling - kriterier - virksomhedens tidligere adfaerd

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

9. Institutionernes retsakter - gyldighedsformodning - anfaegtelse - betingelser

Sammendrag

1. Selv om Kommissionen er forpligtet til at overholde de processuelle garantier, som er fastlagt i Faellesskabets konkurrenceregler, kan den ikke af den grund, naar den anvender disse regler, betragtes som en "domstol", jf. artikel 6 i menneskerettighedskonventionen, hvorefter enhver skal vaere berettiget til en retfaerdig rettergang for en uafhaengig og upartisk domstol.

2. Bestemmelserne om de processuelle garantier, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 og forordning nr. 99/63, gennemfoerer det grundlaeggende princip i faellesskabsretten, at der skal indroemmes ret til kontradiktion i enhver - ogsaa administrativ - procedure, hvilket bl.a. indebaerer, at den paagaeldende virksomhed under den administrative procedure gives lejlighed til at tage stilling dels til, om de fremfoerte faktiske forhold og andre omstaendigheder faktisk foreligger og hvilken betydning, de da har, dels til de dokumenter, som Kommissionen paaberaaber sig til stoette for, at der foreligger en overtraedelse af traktaten.

Disse proceduremaessige garantier i henhold til faellesskabsretten kraever imidlertid ikke, at Kommissionen internt skal vaere organiseret paa en saadan maade, at det udelukkes, at samme tjenestemand optraeder som efterforsker og rapportoer i samme sag.

3. I en beslutning, som i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 1, rettes til en virksomhed, kan der som bevismateriale over for den paagaeldende virksomhed kun anvendes dokumenter, som Kommissionen allerede paa tidspunktet for meddelelsen om klagepunkter tilkendegav at ville paaberaabe sig, idet de er naevnt heri eller i bilagene hertil, saaledes at virksomheden i tide kunne udtale sig om bevisvaerdien.

4. Det er tilstraekkeligt, for at der er tale om en aftale i henhold til traktatens artikel 85, stk. 1, at de paagaeldende virksomheder har givet udtryk for en faelles vilje til at optraede paa markedet paa en bestemt maade. Det er tilfaeldet, naar der mellem flere virksomheder er enighed om at naa maalpriser og salgsmaal.

5. De kriterier om koordination og samarbejde, der er afgoerende for definitionen af begrebet samordnet praksis, skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhaengigt skal tage stilling til den politik, han vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet.Der er tale om samordnet praksis, naar virksomheder deltager i moeder, der har til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, og hvorunder der udveksles oplysninger mellem konkurrenter om de forventede priser, om deres daekningspunkt, om de begraensninger i salgsmaengderne, de anser for noedvendige, og om deres omsaetning, idet de deltagende virksomheder noedvendigvis maa tage hensyn til de oplysninger, de saaledes faar, ved fastlaeggelsen af deres adfaerd paa markedet.

6. Begrebet virksomhed, jf. traktatens artikel 85, stk. 1, skal forstaas saaledes, at det omfatter en oekonomisk enhed bestaaende af menneskelige, materielle og immaterielle ressourcer, der forfoelger et oekonomisk maal paa lang sigt, og som kan medvirke ved overtraedelser af bestemmelsen.

Naar en gruppe selskaber udgoer én og samme virksomhed, kan Kommissionen derfor med foeje paalaegge ansvar for en overtraedelse begaaet af den naevnte virksomhed og paalaegge det selskab, som er ansvarlig for koordinationen af koncernens adfaerd i forbindelse med overtraedelsen, en boede.

7. Selv om Kommissionen i henhold til EOEF-traktatens artikel 190 er forpligtet til at begrunde sine beslutninger og herved anfoere de faktiske og retlige omstaendigheder, som er afgoerende for foranstaltningens lovlighed, samt de betragtninger, der har foert til dens beslutning, kraeves det ikke ved en beslutning i henhold til konkurrencereglerne, at den imoedegaar samtlige faktiske og retlige indsigelser, der er rejst af hver enkelt beroert under den administrative procedure.

8. Ved udmaalingen af boeder for overtraedelse af traktatens konkurrenceregler kan det forhold, at Kommissionen tidligere har fastslaaet, at en virksomhed har overtraadt disse regler, og i givet fald har paalagt den en sanktion herfor, anses for en skaerpende omstaendighed i forhold til denne virksomhed, men det maa anses for normalt, at der ikke tidligere har vaeret tale om en overtraedelse, og Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn hertil som en formildende omstaendighed.

9. Da en meddelt og offentliggjort retsakt maa formodes at vaere gyldig, paahviler det den person, som paaberaaber sig manglende formel gyldighed eller nullitet af en retsakt, at forsyne retsinstansen med de grunde, der goer det muligt for denne at gaa bag om den tilsyneladende gyldighed.