Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Fri bevaegelighed for personer - arbejdstager - begreb - arbejdsforhold forudsat - udoevelse af faktisk og reel beskaeftigelse - bedoemmelseskriterier - arbejdstager der har kontrakt om loesarbejde

(EOEF-Traktaten, art. 48)

2. Fri bevaegelighed for personer - arbejdstager - begreb - studium efter erhvervsmaessig beskaeftigelse - bevarelse af arbejdstagerstatus - betingelser

(Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7, stk. 2)

3. Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - forbud - anvendelsesomraade - stoette til studerende vedroerende adgangen til faglig uddannelse - begraensning - stoette til daekning af den studerendes leveomkostninger

(EOEF-Traktaten, art. 7)

4. Faellesskabsret - principper - ligebehandling - forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet - forbud - adgang til faglig uddannelse - foelger - ret til indrejse og ophold for en statsborger fra en anden medlemsstat, der har adgang til at foelge en faglig uddannelse - tilladte begraensninger - opholdsbevis som betingelse for ret til indrejse og ophold samt for stoette til udgifter i forbindelse med adgang til undervisningen - ikke tilladt

(EOEF-Traktaten, art. 7 og 128)

Sammendrag

1. Arbejdstagerbegrebet er et faellesskabsretligt begreb og maa ikke fortolkes snaevert. Det vaesentligste kendetegn ved et arbejdsforhold er, at en person i en vis periode praesterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger, hvorved karakteren af retsforholdet mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren ikke i sig selv er afgoerende. Arbejdsbetingelserne for en loenmodtager, hvis kontrakt ikke garanterer et vist antal arbejdstimer, saaledes at den paagaeldende kun arbejder ganske faa dage om ugen eller kun faa timer om dagen, og kun forpligter arbejdsgiveren til at betale loenmodtageren loen og sociale ydelser, for saa vidt han faktisk har arbejdet, samt ikke paalaegger loenmodtageren at efterkomme en indkaldelse fra arbejdsgiveren, forhindrer ikke, at den paagaeldende loenmodtager anses for arbejdstager i Traktatens artikel 48' s forstand, forudsat at der er tale om udoevelse af faktisk og reel beskaeftigelse, hvorved der skal ses bort fra en beskaeftigelse af saa ringe omfang, at den fremstaar som et rent marginalt supplement.

Ved bedoemmelsen af, om den af arbejdstageren udoevede beskaeftigelse er faktisk og reel, kan den nationale ret tage hensyn til, at det arbejde, som reelt er udfoert i medfoer af en kontrakt om loesarbejde, er uregelmaessigt og af begraenset varighed.

2. Ved bedoemmelsen af, om en person er arbejdstager, skal der tages hensyn til enhver erhvervsmaessig beskaeftigelse, som den paagaeldende har udoevet paa modtagerlandets omraade, men ikke til beskaeftigelse, han har udoevet andre steder i Faellesskabet. Bevarelsen af status som arbejdstager - og dermed retten til de fordele, som sikres ved artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 - for en person, som opgiver sit arbejde og paabegynder et fuldtidsstudium, forudsaetter, at der er sammenhaeng mellem den paagaeldendes tidligere erhvervsmaessige beskaeftigelse i modtagerlandet og det fulgte studium, medmindre der er tale om en vandrende arbejdstager, som ufrivilligt er arbejdsloes, og som paa grund af forholdene paa arbejdsmarkedet er noedt til at omskole sig i et andet fag.

3. Traktatens artikel 7, stk. 1, der fastslaar forbuddet mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, finder kun anvendelse paa en oekonomisk stoette, som en medlemsstat tildeler sine egne statsborgere for at give dem mulighed for at gennemfoere en faglig uddannelse, saafremt stoetten skal daekke udgifter til adgangen til uddannelsen. Studerende fra en anden medlemsstat har derfor ret til at blive behandlet paa samme maade som studerende, der er statsborgere i modtagermedlemsstaten, vedroerende enhver form for stoette til daekning af indskrivningsgebyrer eller andre udgifter, som er forbundet med adgangen til uddannelsen, herunder studieafgifter, hvorimod de ikke under henvisning til den naevnte bestemmelse kan goere krav paa stoette til leveomkostninger.

4. Forbuddet mod forskelsbehandling med hensyn til betingelserne for adgang til en faglig uddannelse, der foelger af Traktatens artikel 7 og 128, indebaerer, at en statsborger i en medlemsstat, som har faaet adgang til en faglig uddannelse i en anden medlemsstat, har ret til at opholde sig i denne anden medlemsstat, saa laenge uddannelsen varer, og opholdsretten kan udoeves uafhaengigt af, om modtagermedlemsstaten udsteder et opholdsbevis. Opholdsretten for en studerende, som er statsborger i en medlemsstat, er dog begraenset til det, som er noedvendigt for, at den paagaeldende kan foelge en faglig uddannelse og kan derfor tidsbegraenses til den periode, uddannelsen straekker sig over, og kan gives udelukkende med henblik paa uddannelsen eller goeres afhaengig af betingelser, som foelger af medlemsstatens legitime interesser, og som ikke er omfattet af princippet om lige adgang til faglig uddannelse, f.eks daekning af leveomkostninger eller sygeforsikring.

Det udgoer forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til Traktatens artikel 7, saafremt en medlemsstat kraever, at en studerende, som er statsborger i en anden medlemsstat, og som i medfoer af faellesskabsretten har ret til ophold i modtagermedlemsstaten, skal have et opholdsbevis for at vaere berettiget til stoette til udgifterne i forbindelse med adgangen til uddannelsen.