Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Fiskeri - bevarelse af havets ressourcer - kystfiskeri - saerlige rettigheder for fiskere fra andre medlemsstater end kyststaten i visse omraader i dennes kystfarvande - ensidig aendring som foelge af kyststatens anvendelse af nye basislinjer - ikke tilladt

(Raadets forordning nr. 170/83, art. 6, stk. 2, og bilag I)

2. Medlemsstater - forpligtelser - traktatbrud - begrundelse i form af, at en anden medlemsstat eventuelt ogsaa har gjort sig skyldig i et traktatbrud - ikke tilladt

(EOEF-Traktaten, art. 169 og 170)

3. Retspleje - omkostninger - ophaevelse af omkostningerne - eksemplarisk adfaerd hos den medlemsstat, der har gjort sig skyldig i et traktatbrud

(Procesreglementet, art. 69, stk. 3)

Sammendrag

1. Forordning nr. 170/83 er udtryk for en omhyggeligt tilvejebragt balance mellem paa den ene side eneretten til fiskeri for kyststatens fiskere i kystfarvandene - en ordning, der i henhold til forordningen, under fravigelse af princippet om lige adgang, baade kan fortsaettes og udvides til de omraader, der er beliggende inden for tolvsoemilegraensen - og paa den anden side beskyttelsen af visse former for fiskeri, der drives af fiskere fra andre medlemsstater i de i bilag I til forordningen naevnte omraader. Denne balance vil, saaledes som den er bragt i stand ved forordningens artikel 6, muligvis ikke kunne opretholdes, saafremt de omraader, hvor de i forordningen fastlagte og tilladte former for fiskeri foregaar, flyttes og kommer til at omfatte havomraader af en helt anden beskaffenhed, det vaere sig med hensyn til fiskepladserne, de naturgivne forhold og omfanget af skibstrafikken. Heraf foelger, at raekkevidden af bilag I til forordningen ikke kan aendres saaledes, at en medlemsstat ensidigt foretager en aendring af sine basislinjer.

Paa baggrund heraf skal bestemmelserne i forordningens artikel 6, stk. 2, sammenholdt med bilag I til forordningen fortolkes saaledes, at det er de eksisterende basislinjer den 25. januar 1983, hvor forordningen blev udstedt, der er afgoerende for disse bestemmelser, hvorfor en medlemsstat i forbindelse med de fiskeriordninger, som ved disse bestemmelser er fastsat for dens kystfarvande, er afskaaret fra i visse omraader at anvende nye basislinjer, som er trukket laengere ude fra kysten end de basislinjer, der var gaeldende den naevnte dato.

2. En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig den omstaendighed, at andre medlemsstater har undladt at opfylde eller undlader at opfylde deres forpligtelser, som begrundelse for, at den selv undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til Traktaten. I den ved Traktaten indfoerte retsorden kan medlemsstaterne nemlig ikke i forbindelse med ivaerksaettelsen af faellesskabsretten stille krav om gensidighed, idet Traktatens artikel 169 og 170 indeholder bestemmelser om retsmidler, der hensigtsmaessigt kan benyttes i tilfaelde af medlemsstaternes tilsidesaettelse af deres forpligtelser i henhold til Traktaten.

3. En medlemsstats eksemplariske adfaerd i form af, at den frivilligt udsaetter anvendelsen af foranstaltninger, den har truffet - og som Kommissionen og andre medlemsstater har anfaegtet med det resultat, at Domstolen under en i medfoer af Traktatens artikel 169 anlagt sag fastslaar, at der er tale om et traktatbrud - hvorved en sag om foreloebige forholdsregler har kunnet undgaas, udgoer en saerlig grund til, at sagens omkostninger ophaeves, jf. procesreglementets artikel 69, stk. 3.