Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Statsstoette - begreb - stoette ydet gennem et af staten kontrolleret organ - omfattet

(EOEF-Traktaten, art. 92, stk. 1)

2. Statsstoette - begreb - finansielle tilskud fra en medlemsstat til en virksomhed - kriterium for bedoemmelsen - dispositionens rimelighed for en privat investor, der disponerer paa mellem eller langt sigt

(EOEF-Traktaten, art. 92, stk. 1)

3. Statsstoette - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater - indgreb i konkurrencen - stoette til en virksomhed med aktiviteter begraenset til hjemmemarkedet - stoette af ringe betydning i en branche praeget af skarp konkurrence

(EOEF-Traktaten, art. 92, stk. 1)

4. Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette, der kan anses for forenelig med faellesmarkedet - bedoemmelse ud fra situationen i Faellesskabet - Kommissionens skoen

(EOEF-Traktaten, art. 92, stk. 3)

5. Statsstoette - stoette ydet i strid med procedurebestemmelserne i Traktatens artikel 93 - berettiget forventning hos den medlemsstat, der yder stoetten - kan ikke goeres gaeldende

(EOEF-Traktaten, art. 92 og 93)

6. Statsstoette - stoetteprojekter - manglende underretning - stoetteudbetaling foer Kommissionens endelige stillingtagen - Kommissionens paabudsbefoejelse - undladelse af at efterkomme et paabud - foelger

(EOEF-Traktaten, art. 93, stk. 2 og 3)

7. Statsstoette - kommissionsbeslutning, hvori det konstateres, at stoetten er uforenelig med faellesmarkedet - vanskeligheder ved gennemfoerelsen heraf - Kommissionens og vedkommende medlemsstats pligt til at samarbejde med henblik paa at finde frem til en loesning, der er i overensstemmelse med Traktaten

(EOEF-Traktaten, art. 5 og art. 93, stk. 2, foerste afsnit)

Sammendrag

1. Ved afgoerelsen af, om en stoette kan anses for statsstoette efter betydningen i Traktatens artikel 92, stk. 1, er det ufornoedent at sondre mellem tilfaelde, hvor stoetten ydes direkte af staten, og tilfaelde hvor stoetten ydes af offentlige eller private organer, som staten opretter eller udpeger med henblik paa at administrere stoetten.

2. Kapital, som staten direkte eller indirekte indskyder i en virksomhed paa vilkaar, der svarer til normale markedsvilkaar, kan ikke anses for statsstoette.

Saadanne normale markedsvilkaar maa anses at vaere opfyldt ved en privat kapitalindskyders fremskaffelse af den noedvendige kapital for at sikre, at en virksomhed, der er kommet i forbigaaende vanskeligheder, kan overleve, naar den eventuelt efter omstrukturering paa ny kan blive rentabel eller ved et moderselskabs indskud i et begraenset tidsrum til daekning af et datterselskabs tab, hvorved datterselskabet bliver i stand til at standse driften paa de bedst mulige betingelser. Dispositioner af denne art kan vaere begrundet ikke blot i muligheden for herved at opnaa en indirekte oekonomisk gevinst, men ogsaa i andre overvejelser, f.eks. oensket om at bevare en koncerns image eller omlaegge dens virksomhed.

Naar derimod en offentlig investors kapitalindskud foretages uden skelen overhovedet til selv langsigtede rentabilitetsmuligheder, maa der antages at vaere tale om stoette efter betydningen i Traktatens artikel 92.

3. En stoette til en virksomhed kan vaere af en saadan art, at den beroerer samhandelen mellem medlemsstater og fordrejer konkurrencen, endog selv om denne virksomhed konkurrerer med produkter fra andre medlemsstater uden selv at deltage i udfoerslerne. For naar en medlemsstat yder stoette til en virksomhed, kan den indenlandske produktion derved blive opretholdt eller foroeget med den konsekvens, at chancerne for virksomheder, der er etableret i de oevrige medlemsstater, for at eksportere deres produkter til denne medlemsstats marked herved bliver maerkbart formindskede. I oevrigt kan selv en relativt beskeden stoette paavirke samhandelen mellem medlemsstater, naar der er en skarp konkurrence i vedkommende sektor.

4. Kommissionen har ved anvendelsen af Traktatens artikel 92, stk. 3, et vidt skoen, bl.a. hvad angaar de oekonomiske og sociale faktorer, der kommer i betragtning paa faellesskabsplan.

5. Naar en medlemsstat, der yder stoette, ikke opfylder sin forpligtelse til at give underretning efter Traktatens artikel 93, stk. 3, og ikke efterfoelgende giver Kommissionen de herom oenskede oplysninger, er den selv ansvarlig for en forlaengelse af den administrative procedure og kan altsaa ikke under henvisning til denne procedures varighed paaberaabe sig sin berettigede forventning om, at den omhandlede stoette er forenelig med faellesmarkedet. Kunne den det, ville nemlig bestemmelserne i Traktatens artikel 92 og 93 ikke kunne virke efter hensigten, idet de nationale myndigheder med udgangspunkt i deres egen ulovlige adfaerd eller mangel paa omhu kunne ophaeve den effektive gennemfoerelse af de beslutninger, Kommissionen har truffet i medfoer af disse traktatbestemmelser.

6. Kommissionen har, naar den konstaterer, at en stoette er blevet indfoert, uden at den har modtaget underretning herom, en befoejelse til at give et paalaeg. Den kan, efter at have givet vedkommende medlemsstat lejlighed til at fremsaette sine bemaerkninger, ved en midlertidig beslutning, indtil resultatet af undersoegelsen af stoetteforanstaltningen foreligger, paalaegge medlemsstaten straks at suspendere udbetalingen af stoetten og inden en vis frist give Kommissionen adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet.

Naar vedkommende medlemsstat fuldt ud efterkommer Kommissionens paalaeg, er Kommissionen forpligtet til at undersoege, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet og derved foelge den i Traktatens artikel 93, stk. 2 og 3, fastlagte procedure. Undlader medlemsstaten trods Kommissionens paalaeg at give de oenskede oplysninger, er Kommissionen befoejet til at afslutte proceduren og vedtage den beslutning, hvori det konstateres, at stoetteforanstaltningen paa grundlag af de oplysninger, den raader over, er forenelig eller uforenelig med faellesmarkedet.

Undlader medlemsstaten trods Kommissionens paalaeg at suspendere udbetalingen af stoetten, kan Kommissionen samtidig med at fortsaette undersoegelsen af stoetteforanstaltningens indhold direkte anlaegge sag ved Domstolen for at faa dom for den overtraedelse af Traktaten, der hermed maa antages at foreligge.

7. En medlemsstat, der ved gennemfoerelsen af en beslutning, hvori det konstateres, at en stoette er uforenelig med faellesmarkedet og derfor skal soeges tilbage, moeder uforudsete vanskeligheder, kan forelaegge disse vanskeligheder for Kommissionen til vurdering. I saa fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der paalaegger medlemsstaterne og Faellesskabets institutioner en gensidig pligt til loyalt samarbejde, jf. navnlig Traktatens artikel 5, efter bedste evne samarbejde med henblik paa at overvinde vanskelighederne, idet Traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, saerligt bestemmelserne om stoette.