Sag 152/84

M. H. Marshall

mod

Southampton and South-West Hamsphire

Area Health Authority (Teaching)

anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Det forenede Kongeriges Court of Appeal

»Ligebehandling af mænd og kvinder — afskedigelsesvilkår«

Sammendrag

1. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – direktiv 76/207 – artikel 5, stk. 1 – afskedigelse – begreb

   (Rådets direktiv 76/207, art. 5, stk. 1)

2. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskcefiigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – undtagelser med hensyn til social sikring – undtagelse med hensyn til aldersgrænsen for ret til arbejdsophørspension – indskrænkende fortolkning

   (Rådets direktiver 76/207, art. 1, stk. 2, og 79/7, art. 7, stk. 1, litra a))

3. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – vilkår om afskedigelse ved opnåelse af ret til en pension fra staten – den pensionsberettigende alder forskellig alt efter arbejdtagerens køn – forskelsbehandling

   (Rådets direktiv 761207, art. 5, stk. 1)

4. Institutionernes retsakter – direktiver – direkte virkning – betingelser

   (EØF-traktaten, art. 189)

5. Institutionemes retsakter – direktiver – direkte virkning – grænser – mulighed for at påberåbe et direktiv over for en privatperson – udelukket

   (EØF-traktaten, art. 189)

6. Socialpolitik – mandlige og kvindelige arbejdstagere – adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår – ligebehandling – direktiv 76/207 – artikel 5, stk. 1 – virkning i forholdet mellem staten og private – staten som arbejdsgiver

   (Rådets direktiv 76/207, art. 5, stk. 1)

1.  Da begrebet afskedigelse i artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 skal forstås i vid betydning, omfattes en aldersgrænse, hvorefter arbejdstagere skal fratræde, og som er fastsat som led i en arbejdsgivers generelle fratrædelsesvilkår, følgelig af den givne fortolkning af begrebet afskedigelse, selv om fratrædelsen indebærer, at der ydes arbejdsophørspension.

2.  I betragtning af den grundlæggende betydning af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, må bestemmelsen i artikel 1, stk. 2, i direktiv 76/207 om gennemførelse af det nævnte princip for så vidt angår adgang til beskæftigelse samt arbejdsvilkår, hvorved den sociale sikring undtages fra direktivets anvendelsesområde, fortolkes snævert. Følgelig omfatter de undtagelser fra forbudet mod forskelsbehandling på grundlag af køn, der er indført ved artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, kun fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og arbejdsophørspensioner og eventuelle følger heraf for andre sociale sikringsydelser.

3.  Artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207 skal fortolkes således, at generelle afskedigelsesvilkår, hvorefter en kvinde afskediges alene med den begrundelse, at hun har nået eller overskredet den alder, som giver hende ret til en pension fra staten, og som efter national ret er forskellig for mænd og kvinder, er en i henhold til direktivet forbudt forskelsbehandling på grundlag af køn.

4.  I alle de tilfælde, hvor bestemmelser i et direktiv ud fra et indholdsmæssigt synspunkt fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise, kan private påberåbe sig dem over for staten, enten når denne ikke rettidigt har gennemført direktivet i national ret, eller når den ikke har gennemført det korrekt.

   Det ville være uforeneligt med den bindende karakter, som traktatens artikel 189 tillægger direktiver, principielt at udelukke, at de forpligtelser, som direktivet pålægger, kan påberåbes af de berørte personer. En medlemsstat, som ikke inden for den fastsatte frist har truffet de i direktivet krævede gennemførelsesforanstaltninger, kan følgelig ikke over for private gøre gældende, at den ikke har opfyldt de forpligtelser, som direktivet pålægger. Det er i den forbindelse uden betydning, i hvilken egenskab staten har handlet, dvs. som arbejdsgiver eller som offentlig myndighed. I begge tilfælde er det væsentligt at hindre, at medlemsstaten kan forbedre sin retsstilling ved ikke at efterkomme fællesskabsretten.

5.  Ifølge traktatens artikel 189 bestir et direktivs bindende karakter, som er grundlaget for at støtte ret på det ved en national ret, kun i forhold til »enhver Medlemsstat, som det rettes til«. Heraf følger, at et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private, og at en direktivbestemmelse derfor ikke som sådan kan påberåbes over for sådanne personer.

6.  Artikel 5, stk. 1, i direktiv 76/207, som forbyder enhver form for forskelsbehandling på grundlag af køn for så vidt angår arbejdsvilkår, herunder afskedigelsesvilkår, kan påberåbes over for en statslig myndighed, der optræder som arbejdsgiver, til støtte for, at enhver national bestemmelse, der ikke er i overensstemmelse med nævnte artikel 5, stk. 1, ikke kan finde anvendelse.