Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61972CJ0021

Sammendrag af dom

DOMSTOLENS DOM

AF 12. DECEMBER 1972 ( 1 )

International Fruit Company NV m.fl.

mod Produktschap voor Groenten en Fruit

anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het Bedrijfsleven

Forenede sager 21-24/72

   

   

Sammendrag

  1. Præjudicielle spørgsmål – institutionernes retsakter – gyldighed – anfœgtelse – Domstolens beføjelser – omfang

    (EØF-traktatens artikel 177)

  2. Prœjudicielle spørgsmål – institutionernes retsakter – gyldigbed – anfægtelse – kriterier for ugyldighed

    (EØF-traktatens artikel 177)

  3. GATT – bestemmelser der binder EØF

    (EØF-traktaten, almindelige forhold)

  4. GATT – artikel XI – individuelle rettigheder for borgerne i EØF – fravær – Kommissionens forordninger nr. 459/70, 565/70 og 686/70 – gyldighed

    (Almindelig Overenskomst om told og udenrigshandel — GATT —, art. XI; Kommissionens forordninger nr. 459/70, 565/70 og 686/70)

  1.  Domstolens kompetence i henhold til EØF-traktatens artikel 177 til at træffe afgørelse om gyldigheden af retsakter fra Fællesskabets institutioner indeholder ingen begrænsning med hensyn til de grunde, der kan påberåbes til anfægtelse af gyldigheden af disse retsakter. Den omfatter derfor alle de ugyldighedsgrunde, som retsakterne kan være behæftet med.

  2.  For at en fællesskabsretsakts uforenelighed med en folkeretlig bestemmelse kan påvirke retsaktens gyldighed, skal Fællesskabet først og fremmest være bundet af denne bestemmelse.

    Såfremt ugyldigheden påberåbes for en national ret, skal den nævnte bestemmelse desuden være således beskaffen, at Fællesskabets borgere med retsvirkning kan gøre den gældende ved domstolene.

  3.  Over alt, hvor Fællesskabet i medfør af EØF-traktaten har overtaget beføjelser, der tidligere udøvedes af medlemsstaterne inden for anvendelsesområdet for Den almindelige Overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), binder bestemmelserne i denne overenskomst Fællesskabet.

  4.  Artikel XI i Den almindelige Overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) kan ikke medføre ret for Fællesskabets borgere til at gøre den gældende ved domstolene.

    Følgelig kan denne artikel ikke påvirke gyldigheden af Kommissionens forordninger nr. 459/70, 565/70 og 686/70 (JO L 57, s. 20; L 69, s. 33; L 84, s. 21).


( 1 ) – Processprog: Nederlandsk

Top