DOMSTOLENS DOM

AF 19. DECEMBER 1968 ( 1 )

Aktieselskabet Salgoil

mod Den italienske Republiks Ministerium for Udenrigshandel

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af appelretten i Rom

Sag 13/68

Sammendrag

1. Retspleje – præjudiciel afgørelse – Domstolens kompetence – grænser

   (EØF-traktatens artikel 177)

2. Retspleje – præjudiciel afgørelse – den nationale rets henvendelse til Domstolen – anvendelighed af den bestemmelse, der skal fortolkes – udtrykkelig fastslåen ikke nødvendig

   (EØF-traktatens artikel 177)

3. Kvantitative restriktioner – fjernelse – indførelse af nye og skærpelse af bestående restriktioner forbudt – individuelle rettigheder – beskyttelse – fremgangsmåde – forskelle under hensyn til de nationale retsordner

   (EØF-traktatens artikel 31, stk. 1 og artikel 32, stk. 1)

4. Kvantitative restriktioner – globalkontingenter – beregning – medlemsstaternes skønsfribed – individuelle rettigheder – fravær

   (EØF-traktatens artikel 32 og 33)

5. Medlemsstater – beskyttelsesforholdsregler – streng fortolkning

   (EØF-traktatens artikel 36, 224 og 226)

1.  Domstolen er, når den har fået forelagt en begæring om fortolkning i henhold til EØF-traktatens artikel 177, ikke beføjet hverken til at tage sagens faktum under påkendelse eller til at bedømme grundene til begæringen. Navnlig falder spørgsmålet, om den ene eller den ander af de bestemmelser, hvis fortolkning begæres, er anvendelig i det konkrete til fælde, uden for dens kompetence. Derfor er forelæggelsen for Domstolen retmæssig for så vidt påberåbelsen af den pågældende bestemmelse ikke er åbenbart fejl agtig.

2.  Den nationale ret, som anmoder Domstolen om en fortolkning i henhold til EØF-traktatens artikel 177, er ikke forpligtet til udtrykkeligt at fastslå, at den bestemmelse, hvis fortolkning forekommer den nødvendig, er anvendelig.

3.  

   a)

   Fra tidspunktet for den i EØF-traktatens artikel 31, stk. 2 foreskrevne underretning om listerne over liberaliserede varer eller senest fra udløbet af den for underretningen fastsatte frist skaber nævnte artikel umiddelbare virkninger for retsforholdet mellem medlemsstaterne og deres borgere, og afføder rettigheder for disse sidste, som de nationale domsmyndigheder skal beskytte.

   b)	Artikel 32, stk. 1 skaber samme virkninger og afføder samme rettigheder.

   c)

   Ovennævnte bestemmelser forpligter medlemsstaternes myndigheder, og navnlig de kompetente domstole, til at beskytte borgernes interesser, for så vidt disse berøres af en eventuel tilsidesættelse af de omhandlede bestemmelser, ved at sikre den en direkte og umiddelbar varetagelse af deres interesser. Det tilkommer imidlertid den nationale retsorden at fastlægge, hvilken domstol der er kompetent til at sikre denne beskyttelse, og i denne forbindelse at afgøre, hvorledes den individuelle retsstilling, der således beskyttes, skal kvalificeres.

4.  Hvad angår grundlaget for beregningen af »global-kontingenterne«, den »samlede værdi« og den »indenlandske produktion« i henhold til EØF-traktatens artikel 33, stk. 1 og 2, 1. afsnit kan man forestille sig flere mulige løsninger. En vis skøns -frihed for medlemsstaterne følger derfor af de forpligtelser, der er knyttet til nævnte begreber.

   Under disse omstændigheder er anvendelsen af ovennævnte bestemmelser og af sidste punktum i EØF-traktatens artikel 32 ikke tilstrækkeligt entydig til, at der kan tillægges dem umiddelbar virkning for retsforholdet mellem en medlemsstat og dens borgere.

5.  Bestemmelserne i EØF-traktatens artikler 36, 224 og 226, der angår usædvanlige, klart afgrænsede tilfælde og ikke giver grundlag for nogen udvidende fortolkning, kan ikke påberåbes som argument for at nægte at anerkende, at traktatens artikel 31 har umiddelbar virkning.

( 1 ) – Processprog: Italiensk.