DOMSTOLENS DOM

AF 10. DECEMBER 1968 ( 1 )

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber

mod Den italienske Republik

Sag 7/68

Sammendrag

1. Medlemsstaternes forpligtelser – ikke-overholdelse – Kommissionens søgsmål for Domstolen – indbringelse af sagen – valg af tidspunkt – Kommissionens skønsfrihed

   (EØF-traktatens artikel 169)

2. Frie varebevægelser – varer – begreb – genstande af kunstnerisk eller historisk interesse

   (EØF-traktatens artikel 9)

3. Frie varebevægelser – genstande af kunstnerisk eller historisk interesse – udførselsafgift – afgift med tilsvarende virkning som told

   (EØF-traktatens artikel 16)

4. Frie varebevægelser – told og kvantitative restriktioner – naturen af henholdsvis den ene og den anden – forskel – forbud og restriktioner af hensyn til beskyttelsen af nationale skatte – karakter af undtagelse – snæver fortolkning

   (EØF-traktatens artikel 16 og 36)

5. Frie varebevægelser – forbud og restriktioner af hensyn til beskyttelsen af nationale skatte – grænser der skal overholdes af medlemsstaterne, hvad angår midlernes formål og natur – uforenelighed med traktaten af opkrævningen af en afgift på udførsel af genstande af kunstnerisk eller historisk interesse

   (EØF-traktatens artikel 36)

1.  I medfør af traktatens artikel 169 tilkommer det Kommissionen at vælge tidspunktet for indbringelsen af en sag for Domstolen; de overvejelser, der er afgørende for dette valg, har ingen betydning for formalitetsspørgsmålet, der udelukkende er undergivet objektive regler.

2.  Ved varer i den i EØF-traktatens artikel 9 forudsatte betydning skal der forstås produkter, hvis værdi kan måles i penge, og som i sig selv kan være genstand for omsætning.

   Genstande af kunstnerisk eller historisk interesse er omfattet af fællesmarkedets regler alene med forbehold af de undtagelser, der udtrykkeligt er hjemlet i traktaten.

3.  Enhver afgift, der ved at ændre prisen for en eksporteret vare får samme virkning på varens frie bevægelighed som en told, skal betragtes som en afgift med tilsvarende virkning som udførselstold i den i EØF-traktatens artikel 16 forudsatte betydning.

   En afgift, som opkræves på udførsel af genstand af kunstnerisk eller historisk interesse, rammes af forbudet i artikel 16, idet den hæmmer eksporthandelen med de pågældende genstande ved hjælp af en økonomisk byrde, der belaster de eksporterede varers pris.

4.  Ifølge deres natur adskiller de i EØF-trak tatens artikel 36 nævnte forbud eller re striktioner vedrørende indførsel eller ud førsel sig klart fra told og afgifter med til svarende virkning, der påvirker de økono miske betingelser for indførslen eller ud førslen uden for så vidt at gribe tvangs mæssigt ind i de erhvervsdrivendes beslutning.

   Anvendelsen af sådanne foranstaltninger er underlagt en snæver fortolkning, idet den udgør en undtagelse fra det fundamentale princip om fjernelse, af enhver hind ring for de frie varebevægelser mellem medlemsstaterne.

5.  Forbudene og restriktionerne efter EØF-traktatens artikel 36 kan ikke berettige opretholdelsen af foranstaltninger, såsom told eller afgifter med tilsvarende virkning, som ligger uden for rammerne af de hindringer, der er omhandlet i kapitlet om fjernelse af de kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.

   Medlemsstaterne må for at kunne påberåbe sig artikel 36 holde sig inden for de grænser, som bestemmelsen opstiller både vedrørende det tilstræbte mål og vedrørende arten af de midler, der kan anvendes.

   Opkrævningen af en afgift på udførsel af genstande af kunstnerisk eller historisk interesse er uforenelig med traktatens bestemmelser.

( 1 ) – Processprog: Italiensk.