Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D1873

    EU-Latinamerika og caribiske internationale fond

    EU-Latinamerika og caribiske internationale fond

     

    RESUMÉ AF:

    Aftale om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond

    Afgørelse (EU) 2016/1873 — om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond

    Afgørelse (EU) 2019/593 — om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond

    HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

    Aftalen opretter den EU-Latinamerika og caribiske internationale fond (EU-LAC-fond) som en international organisation med status som juridisk person, der har til formål at:

    • tilskynde til at øge den fælles viden og den gensidige forståelse mellem begge regioner
    • bidrage til at styrke den biregionale CELAC-EU-partnerskabsproces gennem deltagelse af civilsamfundet
    • fremme den gensidige synlighed mellem begge regioner og det biregionale partnerskabs synlighed.

    Med afgørelsen indgås aftalen på vegne af EU.

    HOVEDPUNKTER

    Medlemmer

    EU-LAC-fonden samler EU og dens 28 lande og Latinamerika og de caribiske stater (CELAC) og deres 33 lande.

    Målsætninger

    Den tilstræber særligt at:

    • fremme og koordinere resultatorienterede aktiviteter, der støtter biregionale forbindelser og tager sigte på gennemførelse af prioriteter, der er fastlagt på CELAC-EU-topmøderne
    • fremme debatten om fælles strategier, der tager sigte på virkeliggørelse af de ovennævnte prioriteter ved at stimulere forskning og studier
    • fremme frugtbar udveksling og nye muligheder for networking blandt civilsamfundsaktører og andre samfundsaktører.

    Aktiviteter

    Fondens aktiviteter:

    • er baseret på de prioriteter og emner, der er blevet behandlet på stats- og regeringschefernes topmøder, og koncentreret om de behov, der er identificeret for at fremme den biregionale forbindelse
    • inddrager i videst muligt omfang og inden for rammerne af fondens aktiviteter inddrage civilsamfundet og andre samfundsaktører, f.eks. akademiske institutioner, og tager hensyn til deres bidrag på et ikkebindende grundlag.
    • øger værdien af de eksisterende initiativer
    • synliggør partnerskabet.

    Sådanne aktiviteter kan omfatte følgende:

    • fremme debat ved hjælp af seminarer, konferencer, workshopper, reflektionsgrupper, kurser, udstillinger, publikationer, præsentationer, faglig uddannelse samt udveksling af bedste praksis og særlig viden
    • fremme og støtte arrangementer i forbindelse med emner, som tages op på og er relateret til prioriteterne for CELAC-EU-møderne (SOM)
    • iværksætte biregionale informationsprogrammer og -initiativer, herunder udvekslinger på identificerede prioriterede områder
    • tilskynde til studier om spørgsmål, der er identificeret af begge regioner
    • sikre og tilbyde nye kontaktmuligheder under særlig hensyntagen til enkeltpersoner eller institutioner, der ikke er bekendte med det biregionale CELAC-EU-partnerskab
    • skabe en internetbaseret platform og/eller en elektronisk publikation.
    • lancere initiativer i samarbejde med offentlige og private institutioner, EU-institutionerne, internationale og regionale institutioner, latinamerikanske og caribiske stater og EU-medlemsstaterne.

    IKRAFTTRÆDELSESDATO

    Aftalen trådte i kraft den 17. maj 2019.

    BAGGRUND

    For flere oplysninger henvises til:

    HOVEDDOKUMENTER

    Aftale om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (EUT L 103 af 12.4.2019, s. 3-20).

    Rådets afgørelse (EU) 2016/1873 af 10. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (EUT L 288 af 22.10.2016, s. 1-2).

    Rådets afgørelse (EU) 2019/593 af 8. april 2019 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (EUT L 103 af 12.4.2019, s. 1-2).

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Meddelelse om ikrafttrædelse af aftalen om oprettelse af den internationale EU-LAC-fond (EUT L 112 af 26.4.2019, s. 1).

    seneste ajourføring 28.05.2019

    Op