Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013DC0083

    EU's sociale investeringspakke

    Dokumentets juridiske status Dette resumé er blevet arkiveret, fordi det dokument, det vedrører, ikke længere er i kraft eller ikke afspejler den aktuelle situation.

    EU's sociale investeringspakke

    RESUMÉ AF:

    COM(2013) 83 final — Meddelelse: Sociale investeringer i vækst og samhørighed

    RESUMÉ

    HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

    Den vejleder EU-landene om, hvordan de skal nå Europa 2020-målene via mere effektive sociale investeringer, herunder hvordan EU's finansielle støtte anvendes bedst muligt.

    Den ledsages af en række dokumenter, bl.a. en henstilling om »investeringer i børn: hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte«. Til sammen udgør de EU's sociale investeringspakke.

    HOVEDPUNKTER

    Udfordringer

    Meddelelsen identificerer en række specifikke sociale udfordringer:

    demografiske ændringer — en faldende erhvervsaktiv befolkning og et øget antal ældre mennesker

    plads til mere effektivitet i sociale politikker

    behovet for, at private og nonprofitorganisationer skal supplere den offentlige indsats

    behovet for at investere i menneskelig kapital hele livet og sikre tilstrækkelige indkomstgrundlag

    ligestilling mellem mænd og kvinder — der er 12 millioner flere kvinder end mænd, der lever i fattigdom, og kvinders samlede indkomst er i gennemsnit 40 % lavere end mændenes.

    Handling

    Meddelelsen kommer med en række forslag til, hvordan disse udfordringer skal håndteres. Disse forslag inkluderer henstillinger om tiltag, som EU-landene skal iværksætte, og foranstaltninger, som Europa-Kommissionen skal træffe for at støtte EU-landene.

    Socialsystemerne skal gøres mere bæredygtige og hensigtsmæssige gennem forenkling og større målrettethed

    EU-landene opfordres til at:

    fokusere mere på politikker såsom (børne)pasning, uddannelse, undervisning, aktiv arbejdsmarkedspolitik, boligstøtte, rehabilitering og sundhedstjenester

    forenkle socialsikringssystemerne og forvaltning af disse for brugere og udbydere, mindske den administrative byrde og svig samt øge udnyttelsesgraden.

    Kommissionen støtter EU-landene ved at:

    overvåge socialsystemernes effektivitet og deres fokus på sociale investeringer med det formål også at gøre dem mere hensigtsmæssige og bæredygtige

    etablere et ekspertpanel, der kan yde uafhængig rådgivning om effektive investeringer i sundhed.

    Investeringspolitikker, der aktiverer og støtter gennem målrettet, betinget og mere effektiv støtte

    EU-landene opfordres til at træffe en række foranstaltninger, herunder at:

    udligne lønforskellene mellem mænd og kvinder og fjerne de forhindringer, der er for at kvinder og andre underrepræsenterede grupper kan deltage på arbejdsmarkedet

    håndtere hjemløshed ved hjælp af omfattende strategier, der er baseret på forebyggelses- og boligforholdstiltag og en gennemgang af regler og praksis for udsættelse.

    Kommissionens tiltag for at støtte EU-landene omfatter:

    at præcisere, hvordan EU's statsstøtteregler, det indre marked og offentlige indkøb også finder anvendelse på sociale tjenesteydelser. Dette skal ske ved hjælp af en opdateret guide og regelmæssig informationsudveksling med interessenterne

    at øge offentlighedens viden om deres sociale rettigheder ved hjælp af brugervenlige guider om social beskyttelse.

    Sociale investeringer gennem hele livet

    EU-landene opfordres til at træffe en række foranstaltninger, herunder:

    gennemførelse af henstillingen »investeringer i børn: hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte« ved hjælp af en kombination af kontantydelser og andre ydelser samt adgang til kvalitetsundervisning fra en tidlig alder samt sundhedsmæssige og sociale tjenesteydelser

    gennemførelse af henstillingen »politikker, som skal mindske skolefrafald« og udvikling af omfattende politikker mod skolefrafald, som omfatter forebyggelses-, interventions- og kompensationsforanstaltninger.

    Kommissionens understøttende tiltag omfatter:

    forbedring af indsamlingen af faste data om samme emner i løbet af en periode, med fokus på børn.

    EU-finansiering

    Men hensyn til EU-finansiering opfordres EU-landene til at træffe en række foranstaltninger, herunder:

    at tage hånd om de mange behov hos de dårligt stillede, heriblandt de som lever i fattige og isolerede områder, gennem en samordnet indsats fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene).

    Kommissionen vil yde støtte igennem foranstaltninger såsom:

    at oprette en vidensbank med EU-landene og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for at hjælpe med at dele de erfaringer, der er høstet, herunder politiske erfaringer og god praksis fra ESI-fondene.

    EU-initiativer

    Meddelelsen fastsætter også en række initiativer, der omfatter foranstaltninger om at:

    fremme finansieringen af sociale investeringer

    sikre tilstrækkelige indkomstgrundlag/øge viden om sociale rettigheder

    investere i børn/førskoleundervisning og pasning.

    BAGGRUND

    DOKUMENT

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020 (COM(2013) 83 final af 20.2.2013)

    TILHØRENDE DOKUMENTER

    Kommissionens henstilling af 20.2.2013 — investeringer i børn: hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (C(2013) 778 final)

    seneste ajourføring 11.01.2016

    Op