This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R1290
Horisont 2020: regler for deltagelse og formidling (2014-2020)
Dette referat er arkiveret og vil ikke blive ajourført. Se 'Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og reglerne for deltagelse og formidling' for ajourførte oplysninger om dette emne.
Horisont 2020: regler for deltagelse og formidling (2014-2020)
Denne forordning fastlægger reglerne for deltagelse i Den Europæiske Unions forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 samt de regler, der gælder for udnyttelse og formidling af resultaterne.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006.
RESUMÉ
Forordningen omfatter:
Finansieringsmetoder
Disse omfatter:
Tilskudsberettigede enheder
Den grundlæggende regel er, at enhver enhed, det være sig en fysisk eller en juridisk person (uanset etableringssted), eller international organisation kan deltage i en aktion, forudsat at betingelserne i denne forordning er opfyldt, og eventuelle betingelser i det relevante arbejdsprogram og indkaldelsen er opfyldt. Mere specifikt er minimumskravene, at mindst tre separate enheder, som er etableret i forskellige EU-lande eller associerede lande, kan deltage i en aktion. Der kan dog fastsættes undtagelser eller yderligere betingelser.
Tilskudsanmodninger
Anmodninger modtages i princippet efter offentliggørelse af indkaldelser, som angiver tidsfrister og deadlines, efter hvilke deltagerne skal informeres om resultatet af evalueringsprocessen og om en vejledende dato for undertegnelse af tilskudsaftaler (i alt må der højst gå otte måneder fra den sidste indsendelsesfrist til udbetaling af tilskuddet, medmindre der er behørig begrundelse for andet). Det er også muligt at gennemføre fælles indkaldelser til projekter, som finansieres sammen med tredjelande eller internationale organisationer på prioriterede områder af fælles interesse og forventet gensidig fordel, hvis der er en tydelig merværdi for EU. I tilgift ydes der særlig støtte til SMV'er i form af indkaldelser, som udstedes under det dedikerede SMV-instrument.
Evaluering af tilskudsanmodninger
Uafhængige eksperter, som hovedsageligt kommer fra forskningsverdenen eller den akademiske verden, evaluerer ansøgningerne i forhold til udmærkelse, virkning og gennemførelsens kvalitet og effektivitet. De opstiller en prioriteret liste, der vælges ud fra. Panelets medlemmer skal have forskellige kompetencer i form af færdigheder, erfaring og viden, og de må ikke være af samme nationalitet og køn. Kommissionen gennemgår systematisk forslag, der rejser etiske spørgsmål.
Tilskudsaftaler og gennemførelse
Deltagere, der modtager finansiering, indgår en tilskudsaftale, som fastlægger parternes rettigheder og forpligtelser. Al udveksling med deltagerne, herunder indgåelse af tilskudsaftalen, sker via det elektroniske udvekslingssystem, som Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan har oprettet.
Deltagerne gennemfører aktioner i overensstemmelse med tilskudsaftalen under anvendelse af de relevante ressourcer og midler, herunder om nødvendigt anvendelse af tredjeparter og underleverandører. Hvis der er tale om et konsortium, udpeges ét medlem som koordinator og den primære kontakt mellem konsortiet og Kommissionen.
Finansiering af aktioner
Vedrørende tilskud fastlægger forordningen, at finansieringen ikke må overstige de samlede støtteberettigede udgifter minus indtægterne fra aktionen, som defineret i EU's finansforordning (artikel 126). EU's bidrag kan variere og være så meget som 70-100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
Anvendelse af resultaterne
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EU) nr. 1290/2013 |
23.12.2013 |
- |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013, s. 104-173).
Rådets afgørelse af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (2013/743/EU) (Den Europæiske Unions Tidende L 347 af 20.12.2013, s. 965-1041).
Seneste ajourføring: 25.06.2014