Bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

 

RESUMÉ AF:

Konvention om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

Afgørelse 2011/189/EU om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

Afgørelse 2012/130/EU om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

EU’s deponering af sit instrument til godkendelse af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN OG AFGØRELSEN?

• Konventionen har til formål at sikre, at fiskeressourcerne i det sydlige Stillehav bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt for derigennem at beskytte de marine økosystemer, som ressourcerne forekommer i. Den gælder for de farvande i Stillehavet, der ligger uden for farvande, som hører under national jurisdiktion, i overensstemmelse med folkeretten. Konventionen omfatter alle fiskeressourcer med undtagelse af:
  • sedentære arter (som er i den fangstmodne alder, er immobile på eller under havbunden eller kun er i stand til at bevæge sig ved konstant fysisk kontakt med havbunden eller undergrunden),
  • stærkt vandrende arter,
  • anadrome arter (fisk som bor i havet og migrerer til ferskvand for at yngle),
  • katadrome arter (fisk som tilbringer det meste af deres liv i ferskvand for så at migrere til havet for at yngle) og
  • havpattedyr, havkrybdyr og havfugle.
• Med afgørelsen godkendes konventionen på vegne af Den Europæiske Union (EU).
• For at indgå konventionen deponerede EU sit godkendelsesinstrument den 18. oktober 2011 med New Zealands regering som depositar for konventionen.

HOVEDPUNKTER

Konventionens parter skal overholde følgende principper, idet de anvender en forsigtighedstilgang og en økosystembaseret tilgang.

• Bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne skal foregå på en gennemsigtig, ansvarlig og ikke-diskriminerende måde, hvor der tages hensyn til bedste international praksis.
• Fiskeriet skal være bæredygtigt, idet der skal tages hensyn til indvirkningen på ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter og den generelle forpligtelse til at beskytte og bevare havmiljøet.
• Overfiskning og overskydende fiskerikapacitet skal forbygges eller bekæmpes.
• Fuldstændige fiskeridata, herunder oplysninger om indvirkningen på de marine økosystemer, skal indsamles og deles.
• Beslutninger skal baseres på de bedste videnskabelige og tekniske oplysninger, der er til rådighed, og udtalelser fra alle relevante underorganer.
• Samarbejdet og koordinationen mellem parterne skal fremmes, så det sikres, at de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som den kommission, der er udpeget i henhold til konventionen, træffer, og de bevarelses og forvaltningsforanstaltninger, som anvendes i områder under national jurisdiktion, er forenelige.
• Marine økosystemer skal beskyttes, især de økosystemer, som det tager lang tid at genoprette efter forstyrrelser.
• Udviklingslandenes interesser, territoriernes og besiddelsernes interesser, og de behov, som udviklingslandes kystsamfund har, skal anerkendes.
• Det skal sikres, at bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne virkelig overholdes, og at sanktioner fastsættes med henblik på at forebygge og forhindre overtrædelser, således at overtræderne mister den økonomiske gevinst, som de opnår ved deres ulovlige aktiviteter.
• Forurening og affald fra fiskerfartøjer, udsmid, mistede og efterladte redskabers fangst og indvirkningen på andre arter og marine økosystemer skal minimeres.

Parterne anvender forsigtighedstilgangen og skal:

• udvise større forsigtighed, når oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige
• undlade at bruge manglende videnskabelige oplysninger som en grund til at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger
• tage hensyn til bedste internationale praksis.

Økosystemtilgangen er en integreret strategi, hvor der i beslutninger tages hensyn til det større marine økosystem, så det sikres, at de pågældende ressourcer bevares på lang sigt og udnyttes bæredygtigt.

Organisationen

Ved konventionen oprettes Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) SPRFMO består af følgende organer og underorganger, som kommissionen måtte oprette i henhold til konventionen.

• en kommission
• en videnskabelig komité
• en komité for overholdelse og tekniske spørgsmål
• en østlig subregional forvaltningskomité
• en vestlig subregional forvaltningskomité
• en finans- og administrationskomité
• et sekretariat.

Alle kontraherende parter er medlem af kommissionen og udpeger hver især en repræsentant til kommissionen og til komitéerne. Repræsentanten kan ledsages af suppleanter, eksperter og rådgivere. Alle medlemmer af kommissionen, herunder EU, skal:

• gennemføre konventionen og de foranstaltninger, der vedtages af kommissionen, samt sikre en effektiv anvendelse af disse
• samarbejde om at fremme konventionens formål
• træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse ulovlig fiskeri
• indsamle, indberette og udveksle videnskabelige, tekniske og statistiske data vedrørende fiskeressourcer og marine økosystemer
• sikre, at de fiskerfartøjer, der fører dets flag:
  • overholder konventionens bestemmelser og de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som kommissionen har vedtaget,
  • ikke udøver uautoriserede aktiviteter, når de fisker i farvande, der er omfattet af konventionen,
  • bruger udstyr, der overholder normer og procedurer for fartøjsovervågning,
  • lander eller omlader fisk fanget i konventionsområdet efter gældende normer og procedurer
• føre et register over fiskerfartøjer, der har ret til at føre dets flag
• straks undersøge og rapportere fyldestgørende om, hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på enhver overtrædelse af bestemmelserne, og sikre passende sanktioner.

Bevarelse og forvaltning

Kommissionen er ansvarlig for at fastlægge:

• hvordan og i hvilket omfang der må fiskes efter fiskeressourcer, herunder samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats
• de områder, hvor fiskeri er tilladt
• de perioder, hvor fiskeri er tilladt
• mindstemål for den fangst, det er tilladt at beholde om bord
• de typer fiskeredskaber, fangstmetoder eller fiskeripraksis, der er tilladt

Kommissionen kan anvende nødforanstaltninger, hvis fiskeriet udgør en alvorlig trussel mod fiskeressourcers bæredygtighed eller mod det marine økosystem, eller hvis et naturfænomen eller en menneskeskabt katastrofe har eller må forventes at få betydelig negativ indvirkning på fiskeressourcers tilstand.

Nye fiskerier eller forsøgsfiskeri kan først åbnes som fiskeri, når kommissionen har truffet foreløbige bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger efter forsigtighedsprincippet.

Kommissionen skal fastsætte passende samarbejdsprocedurer for overvågning og kontrol af fiskeri med henblik på at sikre overholdelse af konventionen.

Kommissionen skal desuden fastsætte et observatørprogram med henblik på at indsamle verificerede fangst- og indsatsdata, andre videnskabelige data og yderligere oplysninger om fiskeriet og dets indvirkning på havmiljøet.

Konventionens parter

Medlemmerne af SPRFMO er aktuelt Australien, Chile, Kina, Cookøerne, Cuba, Ecuador, EU, Danmark (for Færøerne), New Zealand, Peru, Rusland, Sydkorea, Taiwan, USA og Vanuatu.

Bilag

Bilagene til konventionen definerer:

• de områder i det sydlige Stillhav, der er omfattet af henholdsvis den vestlige subregionale forvaltningskomité og den østlige subregionale forvaltningskomité
• yderligere regler for fastsættelse af samlet tilladt fangstmængde eller samlet tilladt fiskeriindsats under særlige omstændigheder
• sammensætningen af og opgaverne i undersøgelsesnævnet, som behandler indsigelser fra medlemmer vedrørende kommissionens beslutninger
• de omstændigheder under hvilke fiskerienheder kan erklære, at de forpligter sig til at overholde bestemmelserne i konventionen.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Konventionsteksten blev vedtaget i november 2009 og kunne undertegnes fra den 1. februar 2010 til den 31. januar 2011. EU undertegnede konventionsteksten den 26. juli 2010 og godkendte konventionen den 3. oktober 2011.

Konventionen trådte i kraft den 24. august 2012 og er fortsat åben for tiltrædelse.

BAGGRUND

Se desuden:

• Om SPRFMO (Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav).

HOVEDDOKUMENTER

Konvention om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 67 af 6.3.2012, s. 3-28).

Rådets afgørelse 2011/189/EU af 24. juni 2010 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 81 af 29.3.2011, s. 1-2).

Rådets afgørelse 2012/130/EU af 3. oktober 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 67 af 6.3.2012, s. 1-2).

Konvention om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav — Den Europæiske Unions deponering af sit godkendelsesinstrument (EUT L 255 af 21.9.2012, s. 2).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/975 af 4. juli 2018 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) (EUT L 179 af 16.7.2018, s. 30-75).

seneste ajourføring 08.11.2021