This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001L0018
Regulering af genmodificerede afgrøder: EU-landenes rettigheder
Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
Direktivet fastsætter:
GMO-mærkning og høring af offentligheden bliver obligatorisk. Europa-Kommissionen har pligt til at høre kompetente videnskabelige komitéer om alle spørgsmål, der påvirker menneskers sundhed eller miljøet.
Der skal oprettes registre med henblik på at opbevare oplysninger om genetiske modifikationer i GMO’er samt om deres placering. Regler om, hvordan disse registre skal fungere, er fastlagt i beslutning 2004/204/EF.
Kommissionen skal hvert tredje år offentliggøre en rapport om erfaringen med de markedsførte GMO’er og et resumé af de foranstaltninger, som EU-landene har truffet for at gennemføre dette direktiv.
Dette direktiv giver EU-landene mulighed for at begrænse eller forbyde udsætningen af GMO’er, der udgør en risiko for menneskers sundhed og miljøet, men direktiv (EU) 2015/412 ændrer det og giver EU-landene mulighed for at forbyde eller begrænse GMO’er, som har fået tilladelse eller er ved at få tilladelse på EU-plan, på et bredere grundlag. De begrundelser, der kan anvendes af EU-landene, er blandt andet fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virkninger, sameksistens* og offentlig orden.
Det ændrende direktiv fastlægger også tidsfrister og ansvarsområder vedrørende beslutninger, der træffes om tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen, herunder retten til fravalg på baggrund af nye objektive omstændigheder.
Fra den 3. april 2017 skal EU-lande, hvor der dyrkes GMO’er, indføre foranstaltninger i deres grænseområder for at forebygge eventuel forurening på tværs af grænserne til EU-nabolande, hvor dyrkning af sådanne GMO’er er forbudt, medmindre sådanne foranstaltninger er unødvendige på grund af særlige geografiske forhold.
Det trådte i kraft den 17. april 2001. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 17. oktober 2002.
Direktivet er bare én af flere byggesten i EU’s retlige ramme for GMO’er. De andre byggesten er direktiver og forordninger (der fokuserer på spørgsmål som genetisk modificerede fødevarer eller grænseoverskridende bevægelser af GMO’er), der har til formål at beskytte menneskers og dyrs sundhed samt miljøet, indføre ensartede procedurer og sikre sporbarheden af markedsførte GMO’er.
For yderligere oplysninger henvises til:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF — Erklæring fra Kommissionen (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1-39).
Efterfølgende ændringer af direktiv 2001/18/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Kommissionens beslutning 2004/204/EF af 23. februar 2004 om fastlæggelse af de nærmere bestemmelser for, hvorledes de registre med oplysninger om genetiske modifikationer i GMO’er, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF, skal fungere (EUT L 65 af 3.3.2004, s. 20-22).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1-23).
Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24-28). Se den konsoliderede udgave.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1-10).
seneste ajourføring 11.12.2017