Kreditvurderingsbureauer

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Den har til formål at regulere kreditvurderingsbureauernes aktivitet med henblik på at beskytte investorer og europæiske finansmarkeder mod risikoen for pligtforsømmelse.
• Formålet er at garantere kreditvurderingsprocessens uafhængighed og integritet og forbedre kvaliteten af de udstedte kreditvurderinger.
• Den fastlægger betingelserne for udstedelse af kreditvurderinger og regler for kreditvurderingsbureauers organisation, herunder deres interessenter og medlemmer, for at:
  • øge kreditvurderingsbureauers uafhængighed
  • undgå interessekonflikter
  • opnå bedre investor- og forbrugerbeskyttelse.
• Da forordningen efterfølgende blev ændret ved forordning (EU) 2017/2402 (Mere simpel, transparent og standardiseret securitisering) om fælles regler for securitisering*, fastlægger den ligeledes forpligtelser for udstedere og tilknyttede tredjeparter, der er etableret i EU, omkring securitiseringsinstrumenter. Forordning (EU) 2017/2402 erstattede udtrykket »strukturerede instrumenter« fra den oprindelige forordning med udtrykket »securitiseringsinstrumenter«.

HOVEDPUNKTER

Registrering, adfærdskodeks og tilsyn

For at blive registreret i EU skal kreditvurderingsbureauerne:

• undgå interessekonflikter: for eksempel må kreditvurderingsanalytikere ikke vurdere en organisation, som de har kapitalinteresser i
• sikre kvaliteten af deres vurderinger og vurderingsmetoder
• sikre en høj grad af gennemsigtighed: for eksempel gennem offentliggørelsen af en årlig rapport om gennemsigtighed.

Siden juli 2011 har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) haft ansvaret for registrering af kreditvurderingsbureauer og været det eneste organ med tilsynsbeføjelser, hvad angår sådanne bureauer.

Overdreven afhængighed af kreditvurderinger

• Direktiv 2013/14/EU ændrede forordningen til at kræve, at finansielle institutioner og investorer skal udføre deres egen vurdering af kreditrisiko, og at de ikke alene eller automatisk må stole på eksterne vurderinger med henblik på at vurdere kreditværdigheden af en organisation eller et finansielt instrument.

Vurderinger af EU-landenes statsgæld

• Kreditvurderingsbureauerne skal oprette et skema, der indikerer de datoer, hvor de vil vurdere EU-landene. Landene skal vurderes mindst hver sjette måned.
• For at undgå markedsforstyrrelser må vurderinger kun offentliggøres, når børserne i EU er lukket, og mindst én time før de åbner igen.
• Investorerne og EU-landene skal informeres om de fakta og antagelser, der ligger bag hver vurdering.

Kreditvurderingsbureauers ansvar

• Et kreditvurderingsbureau kan holdes ansvarlig, hvis det overtræder forordningen, enten forsætligt eller via grov uagtsomhed, på en måde, der forvolder en investor eller udsteder skade.

Selvstændighed og forebyggelse af interessekonflikter

• En rotationsregel kræver, at udstedere af komplekse securitiseringsinstrumenter skifter bureau hvert fjerde år.
• Kreditvurderingsbureauerne skal offentliggøre tilfælde, hvor en aktionær har 5 % eller mere af bureauets kapital eller stemmerettigheder og 5 % eller mere af en organisation, som det pågældende bureau vurderer. Hvis begge kapitalinteresser når eller overstiger 10 %, må kreditvurderingsbureauet ikke vurdere enheden.
• Det er ikke tilladt at eje 5 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne i mere end ét kreditvurderingsbureau, medmindre disse bureauer tilhører samme koncern.

Alle tilgængelige vurderinger bliver offentliggjort af ESMA på en europæisk vurderingsplatform.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 7. december 2009, dog undtaget reglerne om:

• henvisninger til kreditvurderinger i prospekter (artikel 4, stk. 1), der trådte i kraft den 7. december 2010
• kreditvurderingsbureauer, der er etableret i ikke-EU-lande (artikel 4, stk. 3, litra f), g) og h), der trådte i kraft den 7. juni 2011.

BAGGRUND

EU-forordningen om kreditvurderingsbureauer er et af de initiativer, som EU tog som opfølgning på tilsagnene på G20-topmødet i Washington i november 2008.

For yderligere oplysninger henvises til:

• Kreditvurderingsbureauer (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
• Regulering af kreditvurderingsbureauer (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1-31).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1060/2009 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om alternativer til eksterne kreditvurderinger, situationen på kreditvurderingsmarkedet, konkurrence og governance i kreditvurderingssektoren, situationen på markedet for kreditvurdering af strukturerede finansielle instrumenter og muligheden for etablering af et europæisk kreditvurderingsinstitut (COM(2016) 664 final af 19.10.2016).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1 af 30. september 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de periodiske indberetninger om kreditvurderingsbureauernes vederlag med henblik på Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds løbende tilsyn (EUT L 2 af 6.1.2015, s. 1-23).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2 af 30. september 2014 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for fremlæggelsen af de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal stille til rådighed i et centralt register oprettet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (EUT L 2 af 6.1.2015, s. 24-56).

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om muligheden for at oprette et netværk af mindre kreditvurderingsbureauer (COM(2014) 248 final af 5.5.2014).

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2013/14/EU af 21. maj 2013 om ændring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger (EUT L 145 af 31.05.2013, s. 1-3).

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 946/2012 af 12. juli 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår procedureregler for bøder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer, herunder bestemmelser om retten til forsvar og midlertidige bestemmelser (EUT L 282 af 16.10.2012, s. 23-26).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 447/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer gennem fastlæggelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for overensstemmelsesvurdering af kreditvurderingsmetoder (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 14-16).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 449/2012 af 21. marts 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive ved ansøgning om registrering og certificering (EUT L 140 af 30.5.2012, s. 32-52).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 272/2012 af 7. februar 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 med hensyn til afgifter, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed pålægger kreditvurderingsbureauer (EUT L 90 af 28.3.2012, s. 6-10).

seneste ajourføring 09.04.2019