Konventionen om beskyttelse af Alperne (se resumé) er en rammeaftale om beskyttelse og bæredygtig udvikling af Alpeområdet, der har til formål at bevare og beskytte Alperne (fra et miljømæssigt, økonomisk og sociokulturelt synspunkt) ved at anvende principperne om forebyggelse, »forureneren betaler« og samarbejde mellem medlemmerne.

En af konventionens forskellige protokoller er Transportprotokollen, som dette resumé omhandler.

EU’s undertegnelse af denne protokol kan ses som et politisk budskab til alle involverede parter og en opfordring til de kontraherende parter om at undertegne og ratificere protokollen.

Ved Rådets afgørelse 2007/799/EF og 2013/332/EU undertegnede og indgik Den Europæiske Union (EU) Transportprotokollen.

HOVEDPUNKTER

Formål

Protokollen har følgende formål:

at reducere de faktiske og potentielt skadelige effekter af trafik i Alpeområdet
at bidrage til udviklingen af levesteder og erhvervsområder ved at harmonisere de transportpolitikker, som er fælles for de berørte lande, og integrere de forskellige transportformer (vej, jernbane osv.)
at minimere truslen mod biodiversiteten i Alpeområdet og dets naturgoder og kulturarv
at sikre, at trafikken er økonomisk levedygtig gennem mere effektive og bæredygtige transportsystemer.

Protokollens kontraherende parter skal således i deres forvaltning af Alpeområdet tage hensyn til de risici og skadelige effekter, der er forbundet med trafik, såsom forurening (støj såvel som kemisk), samt tage hensyn til menneskers sikkerhed og beskyttelse af ejendom. Parallelt hermed skal de kontraherende parter:

øge transportsektorens rentabilitet
optimere udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur
tage højde for transportspørgsmål i forbindelse med evaluering og gennemførelse af andre politikker
involvere regionale og lokale myndigheder i beslutningstagning.

Særlige foranstaltninger og strategier

Endvidere fastsætter Transportprotokollen en række særlige foranstaltninger og strategier, som alle har til hensigt at fremme en rationel og sikker forvaltning af transporten baseret på følgende principper:

hensigtsmæssig koordinering af de forskellige transportformer og -midler
fremme af intermodalitet
overgang til mere miljøskånsomme transportformer
beskyttelse af kommunikationsvejene mod naturkatastrofer
beskyttelse af mennesker og miljø
gradvis reduktion af emissioner af skadelige stoffer og støjemissioner
indførelse og udvikling af brugerorienterede kollektive trafiksystemer, der skåner miljøet
anvendelse af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlagte projekter og høring af berørte parter.

Protokollen definerer desuden særlige principper for de forskellige transportformer:

bedre jernbanetransport gennem en styrket og mere effektiv anvendelse af infrastrukturen og fremme af intermodal transport af varer
bedre udnyttelse af mulighederne inden for flod- og søtransport
med hensyn til vejtransport skal de kontraherende parter undgå anlæggelse af nye højkapacitetsveje. Projekter kan dog gennemføres, hvis den miljømæssige påvirkning minimeres
lufttransportens skadelige effekter skal nedbringes til et minimum. Ikke-motoriseret fritidsflyvning skal også begrænses.

Der tages hensyn til elementerne i denne protokol i forbindelse med beslutninger vedrørende infrastrukturprojekter i Alpeområdet.

Eksempelvis står der i Transportprotokollens artikel 11, stk. 1, at »de kontraherende parter afholder sig fra at bygge nye højkapacitetsveje til trafik på tværs af Alpeområdet.« — hvilket i et vist omfang kan forklare, hvorfor EU aktuelt hovedsageligt finansierer jernbanetunneller i Alperne.

Princippet »forureneren betaler«

Protokollen opfordrer desuden de kontraherende parter til at anvende princippet »forureneren betaler« og fastsætte en metode, der indregner miljøomkostningerne i beregningen af de samlede udgifter til infrastruktur.

De kontraherende parter aflægger regelmæssigt rapport til Det Stående Udvalg om, hvilke foranstaltninger der træffes i henhold til denne protokol. Udvalget udarbejder en rapport om, hvorvidt forpligtelserne i protokollen er blevet overholdt.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Protokollen trådte i kraft den 25. september 2013.

BAGGRUND

Den 14. maj 1991 bemyndigede Rådet Kommissionen til at deltage i forhandlingerne om at oprette Alpe-konventionen og dens protokoller.

Transportprotokollen blev åbnet for de kontraherende parters undertegnelse på konventionens ministermøde i Luzern den 30. og 31. oktober 2000.

Rådet undertegnede Alpe-konventionens Transportprotokol den 12. december 2006. Denne afgørelse blev ledsaget af en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om fortolkningen af protokollen.

Ud over EU er konventionens øvrige kontraherende parter Tyskland, Frankrig, Italien, Liechtenstein, Monaco, Østrig, Schweiz og Slovenien.

HOVEDDOKUMENTER

Protokol om gennemførelse af Alpe-konventionen af 1991 på transportområdet — Transportprotokol (EUT L 323 af 8.12.2007, s. 15-22).

Rådets afgørelse 2007/799/EF af 12. oktober 2006 om undertegnelse på Fællesskabets vegne af protokollen om gennemførelse af Alpe-konventionen på transportområdet (transportprotokollen) (EUT L 323 af 8.12.2007, s. 13-14).

Rådets afgørelse 2013/332/EU af 10. juni 2013 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om gennemførelse af Alpekonventionen af 1991 på transportområdet (Transportprotokollen) (EUT L 177 af 28.6.2013, s. 13).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse vedrørende ikrafttrædelse af protokollen om gennemførelse af Alpekonventionen af 1991 på transportområdet (Transportprotokollen) (EUT L 206 af 2.8.2013, s. 1).

seneste ajourføring 15.05.2020

Top