Telekommunikationstjenester til en rimelig pris - forbrugernes rettigheder

Den Europæiske Union (EU) søger at garantere, at alle forbrugere har adgang til et minimum af kommunikationstjenester af god kvalitet til en rimelig pris. Unionen søger samtidig at minimere konkurrenceforvridningen.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet).

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) søger at garantere, at alle forbrugere har adgang til et minimum af kommunikationstjenester af god kvalitet til en rimelig pris. Unionen søger samtidig at minimere konkurrenceforvridningen.

HVAD ER MÅLET MED DIREKTIVET?

Forsyningspligtdirektivet sikrer specifikke regler for udbuddet af elektroniske kommunikationstjenester i EU. I denne forbindelse vil det:

• fremlægge forpligtelser for udbuddet af visse obligatoriske tjenester (forsyningspligt)
• fastlægge slutbrugernes rettigheder og tilsvarende forpligtelser for de selskaber, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til offentligheden.

HOVEDPUNKTER

Forsyningspligt

EU-landene sikrer, at:

• elektroniske kommunikationstjenester af en specificeret kvalitet og til en rimelig pris er tilgængelige for alle brugere på deres område, uanset geografisk placering
• de brugere, der anmoder om en tilslutning til det offentlige kommunikationsnet (dvs. elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, såsom telefon og internet) på en bestemt placering, får en tilslutning (det er vigtigt, for eksempel, for forbrugere i landområder eller geografisk isolerede områder)
• slutbrugerne har adgang til mindst én udtømmende nummeroplysningstjeneste, der opdateres mindst én gang om året
• handicappede brugere får gavn af et tilbud, der er skræddersyet til deres behov og på et niveau, der svarer til det niveau, andre brugere nyder godt af
• forbrugere med lave indkomster har adgang til særlige takster eller modtager særlig bistand.

For at modregne de nettoomkostninger, som tjenesteudbyderne afholder som følge af forsyningspligten (udbuddet er ikke altid rentabelt), kan EU-landene indføre foranstaltninger til at kompensere dem.

Brugernes interesser og rettigheder

Forbrugere skal modtage oplysninger, der gør dem i stand til at forstå de tjenester, de tilmelder sig. Kontrakter skal i) indeholde information om den mindste kvalitetsstandard for tjenesten samt kompensations- og tilbagebetalingsregler, såfremt dette kvalitetsniveau ikke opfyldes, ii) nævne retten til at blive medtaget i den nummeroplysning, der er tilgængelig for abonnenterne, iii) omfatte tydelig information om kriterierne for at kvalificere sig til kampagnetilbud.

Direktivet fastlægger også:

• forbrugernes ret til at skifte udbyder af fastnet- eller mobiltelefoni på én hverdag, samtidig med at de beholder deres gamle telefonnummer.
• behovet for, at udbyderne leverer gennemsigtige og rettidige oplysninger om priser og takster
• en bestemt forpligtelse for udbyderne til at meddele, hvis de kontraktlige betingelser ændres
• forpligtelse for udbyderen til at offentliggøre sammenlignelige og opdaterede oplysninger om kvaliteten af deres tjenester
• forbrugernes adgang til alle de telefonnumre, der udbydes i EU
• gratis udbud af det fælleseuropæiske alarmnummer »112« med et krav om, at udbyderne overfører oplysninger om placeringen af den person, der ringer, til alarmtjenesterne
• fremme af specifikke »116«-numre til standardiserede tjenester i forbindelse med sociale ydelser, herunder telefonnumre til alarmnummeret til »forsvundne børn«.

HVORNÅR TRÆDER DIREKTIVET I KRAFT?

Fra den 24. februar 2002 og frem.

BAGGRUND

Direktivet er en del af EU’s reformpakke på telekommunikationsområdet, der omfatter fire andre direktiver ( »rammedirektivet« , »adgangsdirektivet« , »tilladelsesdirektivet« og »direktivet om beskyttelse af privatlivets fred og elektronisk kommunikation« ) og forordningen om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Der er flere oplysninger på Europa-Kommissionens websted og på webstedet Dit Europa.

seneste ajourføring 22.09.2015