EU–Japan gensidig retshjælp

 

RESUMÉ AF:

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager

Afgørelse 2010/616/EU om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN OG AFGØRELSEN?

Det tilstræbes med aftalen at etablere et mere effektivt samarbejde mellem EU og Japan inden for gensidig retshjælp i straffesager.

Dette er den første sådanne »selvstændige« aftale mellem EU og et ikke-EU-land. Før den blev indgået, var der ingen medlemsstater, der alene havde indgået en sådan aftale med Japan.

Med afgørelsen indgås aftalen på vegne af EU.

HOVEDPUNKTER

Aftalen finder anvendelse på anmodning om og levering af gensidig retshjælp i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og andre procedurer i straffesager. Den finder ikke anvendelse på udlevering, overførsel af retsforfølgning* i straffesager og fuldbyrdelse af domme, bortset fra konfiskation.

Retshjælpen består af:

• indhentning af vidneudsagn, herunder via videokonference
• tilvejebringelse og beslaglæggelse af materiale
• tilvejebringelse af dokumentation vedrørende bankkonti
• undersøgelse og lokalisering eller identifikation af personer, materiale eller steder
• videregivelse af materiale, som myndighederne i den ene stat er i besiddelse af, til myndighederne i den anden stat
• forkyndelse af dokumenter (levering af et retligt dokument til parterne i en retlig procedure)
• overførsel af en varetægtsfængslet person for at vedkommende kan afgive vidneudsagn
• indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af udbytte.

Hver medlemsstat og Japan skal udpege en central myndighed som er ansvarlig for at fremsende, modtage og reagere på anmodninger om retshjælp. Myndighederne er også ansvarlige for at fuldbyrde anmodninger eller videresende dem til de myndigheder, der har kompetence til at fuldbyrde dem.

Anmodninger om retshjælp

Den anmodende stat skal fremsætte sin anmodning skriftligt. I hastesager kan anmodningen fremsættes ved hjælp af et andet pålideligt kommunikationsmiddel. Anmodninger om retshjælp skal indeholde specifikke oplysninger som fastsat i aftalen.

Den anmodede stat kan bede om yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt for udførelsen af anmodningen om retshjælp.

En anmodning og alle dertil knyttede dokumenter skal ledsages af en oversættelse til et af den anmodede stats officielle sprog eller til et andet sprog efter aftale med den pågældende stat.

Fuldbyrdelse af anmodninger

Den anmodede stat:

• skal straks fuldbyrde anmodningen om retshjælp og i henhold til den nationale lovgivning
• kan udsætte fuldbyrdelsen af en anmodning, eller underlægge fuldbyrdelsen visse betingelser, hvis den skønnes at gribe ind i en igangværende efterforskning, retsforfølgning eller anden procedure
• skal fremsende resultatet af fuldbyrdelsen sammen med eventuelle vidneudsagn eller tilvejebragt materiale til den anmodende stat hvis det er helt eller delvis umuligt at fuldbyrde en anmodning, skal den anmodede stat underrette den anmodende stat om årsagerne hertil.
• kan på visse betingelser afslå at yde retshjælp, f.eks. hvis anmodningen vedrører en lovovertrædelse, der kan straffes med døden i det anmodende land. Hvis retshjælp afslås, underretter den anmodede stat den anmodende stat om begrundelsen for afslaget.

Vidneudsagn og udtalelser

Den anmodende stat må kun bruge vidneudsagn, udtalelser, materiale eller oplysninger i den efterforskning, retsforfølgning og andre procedurer, som der er fremsendt anmodning om.

Den anmodede stat kan kræve fortrolighed eller fastsætte betingelser for brugen af sådanne oplysninger. Den kan også fastsætte betingelser for forsendelse, opbevaring og tilbagelevering af det anmodede materiale.

Med henblik på vidneudsagn eller udtalelser kan den anmodede stat gøre brug af tvangsindgreb, hvis det er nødvendigt, såfremt det er berettiget i henhold til den anmodede stats lovgivning. I tilfælde hvor den pågældende person skal afhøres som vidne i en procedure i den anmodende stat, kan den anmodede stat give tilladelse til, at de kompetente myndigheder indhenter vidneudsagnet eller udtalelsen via videokonference.

Personer, materiale og steder

Hvis det er nødvendigt og berettiget i henhold til national lovgivning, kan den anmodede stat anvende tvangsindgreb for at indhente materiale og undersøge personer, materiale eller steder.

Den anmodede stat skal videregive følgende til den anmodende stat:

• oplysninger vedrørende bankkonti hos den person, der efterforskes, i det omfang den pågældende bank ligger inde med oplysningerne
• eventuelt offentligt tilgængeligt materiale, som de lovgivende, administrative eller retlige myndigheder er i besiddelse af
• eventuelt ikke-offentligt materiale, f.eks. straffeattester, som disse myndigheder er i besiddelse af, i samme omfang og på samme betingelser, som dette materiale er til rådighed for dens egne efterforskende og retsforfølgende myndigheder.

Den anmodede stat forkynder dokumenter og indkaldelser (pålæg om at give møde for retten) for personer, der pålægges at give møde for de kompetente myndigheder i den anmodende stat. Hvis den varetægtsfængslede skal afgive vidneudsagn, kan den anmodede stat midlertidigt overføre den pågældende til den anmodende stat. Den person, der skal overføres, skal imidlertid først give sit samtykke, og overførslen skal være tilladt i henhold til den anmodede stats lovgivning.

Konfiskation af udbytte

Den anmodede stat skal i det omfang, det er tilladt i henhold til dens lovgivning, yde retshjælp i forbindelse med retssager, der vedrører indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare forhold.

Den anmodende stat skal sammen med anmodningen tilvejebringe en afgørelse fra en domstol eller anden retlig myndighed med pålæg om konfiskation. Hvis udbyttet er i den anmodede stats varetægt, kan staten overføre det helt eller delvis til den anmodende stat.

HVORNÅR GÆLDER AFTALEN FRA?

Den trådte i kraft den 2. januar 2011.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Gensidig retshjælp og udlevering (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Aftale mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager (EUT L 39 af 12.2.2010, s. 20-35)

Rådets afgørelse 2010/616/EU af 7. oktober 2010 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager (EUT L 271 af 15.10.2010, s. 3)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Oplysning om ikrafttrædelsesdatoen for aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager (EUT L 343 af 29.12.2010, s. 1)

Rådets afgørelse 2010/88/FUSP/RIA af 30. november 2009 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager (EUT L 39 af 12.2.2010, s. 19)

seneste ajourføring 31.07.2018