Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Vurdering af projekters indvirkning på miljøet (VVM)

Vurdering af projekters indvirkning på miljøet (VVM)

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet, som kaldes VVM-direktivet, har til formål at sikre:

  • et højt miljøbeskyttelsesniveau
  • at miljøhensyn integreres i forberedelsen og godkendelsen af projekter.

Dette mål nås ved at sikre, at der udføres miljøvurderinger af visse offentlige og private projekter, der er anført i direktivets bilag I og II (lufthavne, nukleare anlæg, jernbaner, veje, affaldsbortskaffelsesanlæg, rensningsanlæg osv.).

VVM-direktivet finder anvendelse på en lang række offentlige og private projekter.

HOVEDPUNKTER

Direktiv 2011/92/EU definerer processen med miljøkonsekvensvurdering (VVM), som sikrer, at projekter, der forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes en vurdering, før de godkendes.

Der blev vedtaget ændringsbestemmelser (direktiv 2014/52/EU) i 2014. I overensstemmelse med en stræben efter mere intelligent regulering:

  • hjælper det til at reducere den administrative byrde
  • forbedrer det miljøbeskyttelsesniveauet med henblik på at skabe hensigtsmæssige, mere forudsigelige og bæredygtige forretningsmæssige beslutninger i forbindelse med offentlige og private investeringer
  • tager det trusler og udfordringer, som er opstået siden de oprindelige bestemmelser trådte i kraft for 30 år siden, i betragtning. Det betyder, at der skal tages større hensyn til aspekter såsom ressourceeffektivitet, klimaændringer og katastrofeforebyggelse, som nu er afspejlet bedre i vurderingsprocessen.

De vigtigste ændringer er:

  • EU-landene kan forenkle deres forskellige miljøvurderingsprocedurer.
  • Der indføres tidsplaner for de forskellige faser i miljøvurderingerne.
  • Screeningproceduren, som bestemmer, om en VVM er påkrævet, forenkles.
  • Beslutninger skal være velbegrundede i lyset af de opdaterede screeningkriterier.
  • VVM-rapporter skal gøres mere forståelige for offentligheden, navnlig hvad angår vurderinger af den aktuelle miljøtilstand og alternativer til det pågældende projekt.
  • Rapporternes kvalitet og indhold forbedres. De kompetente myndigheder skal også bevise, at de er objektive for at undgå interessekonflikter.
  • Årsagerne til afgørelser om tilladelse* skal være tydelige og mere gennemsigtige for offentligheden.
  • Hvis projekterne indebærer væsentlige skadelige virkninger på miljøet, er bygherrerne forpligtede til at undgå, forebygge eller nedbringe disse virkninger. Der skal føres tilsyn med disse projekter.

VVM-processen

VVM-processen fungerer på følgende måde:

  • Bygherren kan anmode den kompetente myndighed om at specificere, hvad der skal omfattes af de VVM-oplysninger, som skal fremlægges (områdeafgrænsning).
  • Bygherren skal fremlægge oplysninger om indvirkningen på miljøet (i form af en VVM-rapport udformet i overensstemmelse med direktivets bilag IV).
  • Miljømyndighederne, ffentligheden og lokale og regionale myndigheder (samt eventuelle berørte EU-lande) skal informeres og høres.
  • Den kompetente myndighed beslutter at tage gennemførte høringer i betragtning. Denne beslutning omfatter også en begrundet konklusion af projektets væsentlige virkninger på miljøet.
  • Myndigheden oplyser offentligheden om sin beslutning.
  • Offentligheden kan anfægte beslutningen ved domstolene.

Offentlige høringer

Høring af offentligheden er en vigtig del af VVM-processen. For at sikre en effektiv offentlig deltagelse skal VVM-rapporten og andre oplysninger fremlægges så hurtigt som muligt. Det kan gøres elektronisk, ved offentlige opslag eller gennem lokale aviser.

De nationale myndigheders ansvar

Myndighederne skal inden for en rimelig frist beslutte, om de vil godkende projektet. De skal sikre, at en positiv afgørelse, der indeholder de vigtigste grunde for godkendelsen og alle miljømæssige eller andre betingelser, de knytter til afgørelsen, er tilgængelig for offentligheden samt for miljøorganer, lokale og regionale organer. Hvis de nægter tilladelse, skal afslaget begrundes.

EU-landene kan fastlægge strengere betingelser og fastsætte sanktioner for overtrædelser.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktiv 2011/92/EU trådte i kraft den 17. februar 2012. Det kodificerer fire tidligere direktiver (85/337/EØF, 97/11/EF, 2003/35/EF og 2009/31/EF), hvoraf det første blev indarbejdet i EU-landenes lovgivning den 3. juli 1988.

Ændringsdirektiv 2014/52/EU trådte i kraft den 25. april 2014 og skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning senest den 16. maj 2017.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Afgørelse om tilladelse: en kompetent myndigheds beslutning om at godkende et projekt.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1-21).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2011/92/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 23.07.2018

Top