Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle i Den Europæiske Union

Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle i Den Europæiske Union

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse (KOM(2008) 420 endelig udg.) — Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle: Et fornyet engagement

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN?

HOVEDPUNKTER

Styrkelse af kampen mod forskelsbehandling

  • Denne meddelelse fra Europa-Kommissionen påpeger, at kampen mod forskelsbehandling ikke kan vindes med lovgivning alene. Ikke desto mindre kan effektiv og korrekt håndhævet lovgivning spille en vigtig rolle med hensyn til at ændre menneskers holdning og adfærd.
  • Kommissionen har her to vigtige opgaver, der skal udføres:

Styrkelse af de politiske redskaber for aktiv fremme af lige muligheder for alle

Som supplement til juridiske foranstaltninger fremhæver meddelelsen visse politiske redskabers betydning.

  • Der er brug for bedre politiske redskaber, hvis lige muligheder for alle skal fremmes effektivt. De omfatter:
    • Mainstreaming (integration) af ikke-forskelsbehandling i alle EU’s politikker — herunder især politikker vedrørende beskæftigelse, social og arbejdsmæssig integration og uddannelse. Der er udgivet en vejledning om socialt ansvarlige offentlige indkøb, som skal øge opmærksomheden i EU-landene på, hvordan man fremmer ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle gennem indkøbspolitik og -praksis.
    • Status over forskelsbehandling og evaluering af fremskridt — Kommissionen undersøger mulighederne for regelmæssig indsamling af statistikker fra EU-landene om omfanget og effekten af forskelsbehandling og for oprettelse af et europæisk undersøgelsesmodul om forskelsbehandling. Kommissionen arbejder også sammen med Equinet, det Europæiske Netværk af Ligestillingsorganer, om at udvikle et system til indsamling af oplysninger om klager, som behandles af de nationale ligebehandlingsorganer.
    • Positiv særbehandling og særforanstaltninger — EU-lovgivningen forhindrer ikke EU-landene i at opretholde eller vedtage særlige foranstaltninger for at forhindre eller kompensere for ulemper i forbindelse med de former for forskelsbehandling, hvorom der findes regler for beskyttelse. EU-landene opfordres til at udnytte alle muligheder for positiv særbehandling, især vedrørende adgang til uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedsydelser.
    • Oplysnings- og uddannelsesaktiviteter for interessenter — som f.eks. oplysningskampagner, som skal sikre, at arbejdsgivere, leverandører af tjenesteydelser og myndigheder kender deres pligter.
    • Fremme af fordelene ved mangfoldighed på arbejdspladsen — lovgivningen er mere effektiv, hvis den går hånd i hånd med progressive og nyskabende strategier, som gennemføres af arbejdsgiverne med henblik på at forvalte en stadig mere mangfoldig arbejdsstyrke. Initiativerne omfatter frivillige chartre og samarbejde mellem erhvervslivet, handelshøjskoler og universiteter om emner vedrørende mangfoldighed.
  • Der er behov for dialog om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle, som inddrager alle interessenter og civilsamfundet. Dette kan være de ligestillingstopmøder, der har været afholdt regelmæssigt, hvor der er mulighed for at dele viden og erfaring.
  • Fremme af den sociale integration af romaer , Europas største etniske minoritet, er en politisk prioritet, som man er opmærksom på både på EU-plan og i EU-landene. De enkelte EU-lande har udarbejdet en national strategi for integration af romaer, og der udarbejdes tiltag for at bekæmpe forskelsbehandling og sintifjendtlighed. Formålet er at udvikle effektive og integrerende samarbejdsmekanismer på mellemlang sigt, som involverer civilsamfundet samt nationale, regionale og lokale myndigheder.

Finansiering

BAGGRUND

Respekt for de fælles værdier frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder er forankret i EU’s oprettelsestraktater. Traktaterne anerkender, at alle er lige og bør have fair adgang til mulighederne i livet.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle: Et fornyet engagement (KOM(2008) 420 endelig af 2.7.2008)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22-26)

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16-22)

Efterfølgende ændringer til direktiv 2000/78/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37-43)

Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55-58)

Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (EUT C 378 af 24. december 2013, s. 1-7)

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008) 426 endelig udg. af 2.7.2008)

seneste ajourføring 12.01.2017

Top