This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Advisory Committee on Equal Opportunities for Men and Women
Rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder
Rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder
Oprettelse af EU's rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder — afgørelse 2008/590/EF
Den opretter et udvalg, der skal sikre, at der er regelmæssige konsultationer og udveksling mellem organer og institutioner, som fremmer lige muligheder for kvinder og mænd i EU-landene.
Det rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder har til formål at hjælpe Europa-Kommissionen med at udforme og gennemføre foranstaltninger til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd. Det gør dette ved at opfordre til udveksling af relevante erfaringer, politik og praksis mellem EU-landene og mellem de forskellige berørte deltagende parter.
Udvalget har 70 medlemmer, der udpeges for 3 år ad gangen, og som kan genudnævnes. Udvalget består af:
De europæiske kvindeorganisationer repræsenteres af 2 medlemmer som observatører i udvalgets møder. Repræsentanter for internationale organisationer, erhvervsorganisationer og foreninger kan også få adgang til at deltage som observatører efter behørigt begrundet anmodning til Kommissionen.
Udvalget udpeger 1 formand og 2 næstformænd blandt medlemmerne for en periode på 1 år.
Formanden kan anmode enhver person, der har særlig kompetence inden for et emne, der er opført på dagsordenen, om at deltage i udvalgets arbejde som ekspert.
Udvalget samles af Kommissionen og mødes mindst to gange årligt hos Kommissionen i Bruxelles. Udvalgets drøftelser tager udgangspunkt i anmodninger om udtalelser fremsat af Kommissionen og udtalelser, som det fremsætter på eget initiativ. Drøftelserne efterfølges ikke af en afstemning.
Kommissionens afgørelse 2008/590/EF kodificerer og ophæver afgørelse 82/43/EØF, der oprindeligt oprettede et rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder og blev ændret flere gange.
Kommissionens afgørelse 2008/590/EF af 16. juni 2008 om oprettelse af et rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder (kodificeret udgave) (EUT L 190 af 18.7.2008, s. 17-21)
Efterfølgende ændringer til afgørelse 2008/590/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.
seneste ajourføring 18.01.2016