EU’s ungdomsstrategi (2019-2027)

 

RESUMÉ AF:

Resolution om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: Den Europæiske Unions ungdomsstrategi 2019-2027

HVAD ER FORMÅLET MED STRATEGIEN?

Den Europæisk Unions (EU) ungdomsstrategi (2019-2027) har til formål at tackle de udfordringer, som unge i Europa står over for ved at:

• skabe rammerne for det europæiske samarbejde om ungdomspolitik (2019-2027), herunder mål, principper, prioriteter, centrale områder og foranstaltninger, der involverer alle, der er aktive på området
• supplere foranstaltninger truffet på nationalt plan.

HOVEDPUNKTER

EU’smedlemsstaterne bekræfter følgende.

• Unge mennesker har deres egen rolle i samfundet og står over for specifikke udfordringer. De er meget interesserede i at tage kontrol over deres liv og engagere sig i og støtter andre.
• Der er behov for en europæisk ungdomsstrategi for at hjælpe unge mennesker med at håndtere de udfordringer, de står over for. Det involverer nationale, regionale og lokale myndigheder, EU-organisationer og internationale organisationer, ungdomsråd, arbejdstagere, forskere, organisationer og civilsamfundet.
• De europæiske ungdomsmål giver en vision for Europa. De spænder fra at forbinde EU med unge til mental sundhed og trivsel. Bilag 3 fastlægger de 11 mål, som de unge selv udarbejder.

Strategiens overordnede mål for unge er at:

• at give unge mulighed for at være arkitekter over deres eget liv, støtte deres personlige udvikling og opbygge deres modstandsdygtighed
• tilskynde til og udstyre dem med de nødvendige ressourcer til at blive aktive borgere
• forbedre politikker, der påvirker dem, navnlig med hensyn til beskæftigelse, uddannelse, sundhed og social integration
• hjælpe med at udrydde ungdomsfattigdom og alle former for forskelsbehandling og fremme social inklusion.

Strategien er baseret på følgende principper.

• Ligestilling og ikkeforskelsbehandling. Bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af ligestilling mellem kønnene.
• Inklusion. Anerkendelse af unge har forskellige behov, liv og muligheder og udvikler politikker i overensstemmelse hermed.
• Deltagelse. Anerkendelse af unge er en ressource for samfundet og en tilskyndelse til, at de inddrages i udformningen og gennemførelsen af politikker.
• Globalt. Hensyntagen til strategiens internationale, europæiske, nationale, regionale og lokale dimensioner.
• Dobbelt tilgang. Integrere ungdomsspørgsmål på tværs af politikområder sammen med specifikke ungdomsinitiativer.

Strategien udpeger tre centrale temaer — engagement, tilslutning og styrkelse — og fastsætter foranstaltninger, som medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen kan træffe.

Inddragelse

Inddragelse af unge er hjørnestenen i strategien for at sikre meningsfuld medborgerskab, økonomisk, social, kulturel og politisk deltagelse. Foranstaltningerne omfatter:

• tilskyndelse til og fremme af unges inkluderende demokratiske deltagelse i samfundet og demokratiske processer
• inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i udformningen og gennemførelsen af politikker
• Støtte til ungdomsrepræsentation i lokale, regionale, nationale og europæiske myndigheders arbejde
• Støtte til EU’s ungdomsdialog (se bilag 1 for at få yderligere oplysninger);
• Udvikling af medborgerskabskompetencer, der hjælper unge med at forberede sig på deltagelse og udforskning af alternative former for demokratisk deltagelse, såsom digitalt demokrati.

Kontakt

De unge bør være i stand til at lære kulturel, medborgerlig og anden udveksling med jævnaldrende i EU og andre europæiske lande. Der findes allerede en sådan udveksling takket være Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps. Foranstaltningerne omfatter:

• fremme af grænseoverskridende læringsmobilitet for unge og ungdomsarbejdere, herunder frivilligt arbejde i civilsamfundet
• tilskyndelse til deltagelse ved at søge synergi mellem EU-finansiering og nationale, regionale og lokale ordninger
• inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i relevante EU-programmer
• udveksling af bedste praksis og udvikling af ordninger til validering af færdigheder opnået ved ikkeformel og uformel læring.

Styrkelse

Ungdomsarbejde kan udvikle vigtige personlige og faglige færdigheder og være en katalysator for styrkelse. Foranstaltningerne omfatter:

• udvikling af en europæisk dagsorden for ungdomsarbejde for kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde
• støtte til aktiviteter inden for ungdomsarbejde og -udvikling samt uddannelse af ungdomsarbejdere
• anerkendelse af, at ungdomsorganisationer hjælper med at udvikle færdigheder og social inklusion gennem ungdomsarbejde og ikkeformel uddannelse
• oprettelse af tilgængelige ungdomskontakter for at levere tjenester og levere information.

Strategien understreger vigtigheden af evidensbaserede politikker forankret i unges reelle behov og situation. Den identificerer følgende konkrete elementer:

• Gensidig læring og formidling. Ekspertgrupper udvikler fortsat politiske retningslinjer og praktiske værktøjer og deler god praksis.
• Deltagerorienteret forvaltning. En EU-ungdomsstrategiplatform skal bruges hertil. Kommissionen arrangerer møder med nøgleaktører.
• EU-programmer og -fonde. Mobilisering af effektiv brug af aktiviteter og finansiering såsom Erasmus +, det europæiske solidaritetskorps, struktur- og investeringsfonde og Horizon Europe kombineret med overvågning af finansieringen.
• Kommunikation. Fremme af kendskabet til EU’s ungdomsstrategi samt de europæiske ungdomsmål kan være med til at forme ungdomspolitikken.
• Fremtidige nationale aktivitetsplanlægning. De gør det muligt for medlemsstaterne at fordele prioriteringerne, øge gennemsigtigheden og identificere egnede partnere. Bilag 2 indeholder yderligere oplysninger.
• EU’s ungdomsdialog. Den udgør et forum for regelmæssig høring af alle centrale aktører såsom unge, ungdomsorganisationer, beslutningstagere, eksperter og civilsamfundet.
• EU-ungdomskoordinator. Kommissionen har oprettet denne interne post for at forbedre samarbejdet om ungdomsanliggender på tværs af dens forskellige politikområder og samarbejde med interessenter om at levere sammenhængende meddelelser til unge mennesker.
• Information og støtte til unge. Dette sikrer kvalitetstjenester og -platforme, herunder den europæiske ungdomsportal, for at fremme oplysninger om rettigheder, muligheder og programmer.
• EU’s arbejdsplaner for unge. Strategien gennemføres via treårige programmer. Den første var for 2019-2021. Bilag 4 indeholder denne første detaljerede arbejdsplan.

Kommissionen:

• Rapporterer hvert tredje år om gennemførelsen af strategien
• Forelægger en midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2023, for at medlemsstaterne kan foretage en midtvejsevaluering.

BAGGRUND

EU har ført en målrettet ungdomspolitik siden 2002. Dette fremmer aktiv deltagelse og lige adgang til muligheder sammen med andre politikker, såsom uddannelse og beskæftigelse, der er rettet mod unge.

HOVEDDOKUMENT

Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 (EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1-22).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådetskonklusioner om gennemførelsen af EU’s ungdomsstrategi (2019-2021) (EUT C 504 I af 14.12.2021, s. 10-11).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Inddragelse, tilslutning og styrkelse af unge mennesker: En ny EU-ungdomsstrategi (COM(2018) 269 final af 22.5.2018).

seneste ajourføring 12.10.2022