Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og reglerne for deltagelse og formidling

 

RESUMÉ AF:

Forskning (EU) 2021/695 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den opretter Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation (»programmet«) for hele den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027, og den fastlægger reglerne for deltagelse og formidling. Forordningen:

• fastlægger rammerne for Den Europæiske Unions (EU) støtte til forskning og innovation (FoI) hvad angår de videnskabelige og teknologiske mål, der skal opfyldes, og de relevante prioriteter, den angiver hovedlinjerne for disse aktiviteter og fastsætter det maksimale overordnede beløb samt de detaljerede regler for EU’s finansielle deltagelse i rammeprogrammet og de respektive andele af hver af de aktiviteter, der støttes
• fastlægger reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse og fastlægger reglerne for formidling af forskningsresultaterne.

HOVEDPUNKTER

Gennemførelse

Programmet gennemføres via:

• det specifikke program, der blev oprettet ved afgørelse (EU) 2021/764 (se resumé)
• et finansielt bidrag til Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), der er oprettet ved forordning (EU) 2021/819
• det særprogram om forsvarsforskning, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/697 (se resumé).

Formål

Programmets generelle målsætning er at skabe videnskabelige, teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige effekt af EU’s investeringer i FoI for at:

• styrke EU’s videnskabelige og teknologiske grundlag, fremme konkurrenceevnen i alle EU’s medlemsstater, herunder industriens konkurrenceevne
• opfylde EU’s strategiske prioriteter og at bidrage til realiseringen af dens målsætninger og politikker
• håndtere globale udfordringer, heriblandt at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne), ved at følge principperne i 2030-dagsordenen og Parisaftalen
• styrke det europæiske forskningsrum (EFR).

Programmet skaber derfor størst mulig merværdi på EU-plan ved at lægge vægt på målsætninger og aktiviteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig, men kun hvis de samarbejder.

Programmet har følgende specifikke målsætninger:

• at udvikle, fremme og begunstige videnskabelig topkvalitet, at støtte skabelse og udbredelse af ny grundlæggende og anvendt højkvalitetsviden, af færdigheder, teknologier og løsninger, at støtte uddannelse og mobilitet for forskere, at tiltrække talent på alle niveauer og bidrage til den fulde udnyttelse af EU’s talentmasse i forbindelse med aktioner, der støttes i medfør af programmet
• at generere viden, styrke effekten af FoI hvad angår udvikling af, støtte til og gennemførelse af EU-politikker og støtte adgang til og indførelse af innovative løsninger i europæisk industri, navnlig små og mellemstore virksomheder, og tage fat på de globale udfordringer, herunder klimaændringerne og målene om bæredygtig udvikling
• at fremme alle former for innovation, facilitere teknologisk udvikling, demonstration og viden- og teknologioverførsel og styrke udrulningen og udnyttelsen af innovative løsninger
• at optimere programmets bidrag med henblik på styrkelse og forøgelse af det europæiske forskningsrums effekt og tiltrækningskraft, fremme ekspertisebaseret deltagelse fra alle medlemsstater, herunder lande med lav FoI-performance, i programmet samt facilitere samarbejdsforbindelser inden for europæisk FoI.

Struktur og budget

Programmet er struktureret som følger med et samlet budget på 95,5 mia. EUR i løbende priser (herunder 5,4 mia. EUR fra NextGenerationEU).

Søjle I — Videnskabelig topkvalitet

Med følgende komponenter:

• Det Europæiske Forskningsråd
• Marie Skłodowska-Curie-tiltag
• forskningsinfrastruktur.

Søjle II — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne

Med følgende komponenter:

• klyngen »Sundhed«
• klyngen »Kultur, kreativitet og inkluderende samfund«
• klyngen »Civil sikkerhed for samfundet«
• klyngen »Det digitale område, industri og rummet«
• klyngen »Klima, energi og mobilitet«
• klyngen »Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø«
• Europa-Kommissionens Det Fælles Forskningscenters ikkenukleare direkte aktioner.

Søjle III — Et innovativt Europa

Med følgende komponenter:

• Det Europæiske Innovationsråd
• Europæiske innovationsøkosystemer
• Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).

Del — Udvidelse af deltagelsen i og styrkelse af EFR

Med følgende komponenter:

• udvidelse af deltagerkredsen og udbredelse af topkvalitet
• reform og styrkelse af det europæiske FoI-system.

Missioner

Missioner er porteføljer af tværfaglige og tværsektorielle FoI-aktiviteter, der er baseret på topkvalitet og er effektorienterede, og som har til formål at:

• inden for en fastsat frist at opnå et målbart mål, som ikke ville kunne opnås gennem individuelle aktioner
• have en effekt på samfundet og den politiske beslutningstagning gennem videnskab og teknologi
• være relevant for en betydelig del af EU’s befolkning og et bredt udsnit af de EU’s borgere.

Der er i denne retsakt udpeget fem områder for mulige missioner:

• tilpasning til klimaændringer, herunder samfundsmæssig omstilling
• kræft
• sunde oceaner, have og kystfarvande og indvande
• klimaneutrale og intelligente byer
• jordens sundhed og fødevarer.

Hvert missionsområde har et dedikeret missionsråd, som rådgiver Kommissionen med hensyn til at konkretisere, udforme og gennemføre specifikke missioner.

Europæiske partnerskaber

Der er blevet etableret et ensartet landskab med tre former for europæiske partnerskaber (medfinansierede, med fælles programplanlægning og institutionaliserede), hvor EU, nationale myndigheder og den private sektor forpligter sig til at støtte forsknings- og innovationstiltag.

Det Europæiske Innovationsråd

EIC er blevet oprettet som en centralt forvaltet one-stop-shop til gennemførelse af aktioner under søjle III »Et innovativt Europa«, som er knyttet til EIC. EIC’s fokus er hovedsageligt på banebrydende og disruptiv innovation, især markedsskabende innovation, samtidig med at det støtter alle former for innovation, herunder inkrementel innovation.

Inddragelse af ikke-EU-lande

Horisont Europa er åben for deltagelse af juridiske enheder fra hele verden på de betingelser, der er fastlagt i reglerne og i givet fald alle andre yderligere betingelser, der fastlagt for hvert arbejdsprogram/hver indkaldelse.

Deltagelse i programmet i form af associering af ikke-EU-lande er åben for:

• lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA)
• tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande
• lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik
• ikke-EU-lande med god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation, og som tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi.

Regler for deltagelse

Forordningen fastlægger forskellige regler, f.eks. for berettigelse til deltagelse og finansiering, etiske regler og principper samt sikkerhed, der gælder for indirekte aktioner, som finansieres under programmet. Eksempler herpå omfatter:

• alle juridiske enheder må deltage og modtage finansiering, hvis de opfylder betingelserne for støtteberettigelse i henhold til reglerne for Horisont Europa og eventuelle andre yderligere betingelser for arbejdsprogrammet/indkaldelsen
• indholdet af indkaldelser af forslag skal fremgå af arbejdsprogrammet
• Kommissionen eller finansieringsorganet kan fremsætte fælles indkaldelser af forslag sammen med ikke-EU-lande eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer, internationale organisationer og juridiske enheder, der drives på nonprofitbasis
• procedurerne for udbud skal overholde konkurrenceregler og principperne om åbenhed, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitet
• regler om kontrol af finansiel kapacitet
• processen for evaluering af forslag, herunder udvælgelses- og tildelingskriterier — forslag evalueres af et uafhængigt ekspertudvalg på baggrund af topkvalitet, effekt, kvalitet og effektivitet i gennemførelsen
• ansøgere kan anmode om en fornyet gennemgang af evalueringen, hvis ansøgeren mener, at evalueringsproceduren ikke er blevet fulgt korrekt
• forpligtelser vedrørende udnyttelse og formidling af resultaterne, herunder i forbindelse med åben videnskab.

Evaluering af programmet, vurdering af effekt og overvågning

Kommissionen evaluerer og overvåger Horisont Europa for at vurdere fremskridt hen imod opnåelsen af programmets mål.

Programmet suppleres af forsknings- og uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomenergifællesskab for 2021-2025.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 1. januar 2021.

BAGGRUND

Forordningen ophæver forordning (EU) nr. 1291/2013 og forordning (EU) nr. 1290/2013.

Se desuden:

• Horisont Europa (Europa-Kommissionen)
• Horisont Europa: EU’s forsknings- og innovationsprogram for 2021-2027 (Europa-Kommissionen)
• Det Europæiske Forskningsrum (EFR) (Europa-Kommissionen)
• En ny ERA for forskning og innovation (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1-68).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/819 af 20. maj 2021 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (omarbejdning) (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 61-90).

Rådets afgørelse (EU) 2021/764 af 10. maj 2021 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, og om ophævelse af afgørelse 2013/743/EU (EUT L 167I af 12.5.2021, s. 1-80).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/697 af 29. april 2021 om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1092 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 149-177).

Rådets forordning (Euratom) 2021/765 af 10. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om ophævelse af forordning (Euratom) 2018/1563 (EUT L 167I af 12.5.2021, s. 81-100).

Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 23-27).

Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11-22).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1-222).

seneste ajourføring 02.07.2021