Domstolens annullation af retsakter

 

RESUMÉ AF:

Artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Artikel 264 i TEUF

Artikel 266 i TEUF

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKLERNE?

• Artikel 263 gør det muligt at indbringe en klage for Den Europæiske Unions Domstol (i det følgende »Domstolen«), hvorved lovligheden af Den Europæiske Unions (EU) retsakter kan anfægtes.
• Artikel 264 fastsætter, at Domstolen, hvis klagen er berettiget, skal erklære retsakten ugyldig eller, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående.
• Artikel 266 kræver, at den part, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, træffer de nødvendige foranstaltninger til at opfylde Domstolens dom.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

• Artikel 263 i TEUF fastsætter, at Domstolen kan prøve lovligheden af:
  • lovgivningsmæssige retsakter
  • retsakter vedtaget af Rådet, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), bortset fra henstillinger og udtalelser, og
  • de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.
• Domstolen kan ligeledes prøve lovligheden af de af Unionens organers, kontorers og agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.
• Domstolen har konstateret, at det ud over retsakter som forordninger, afgørelser og direktiver, der er defineret i artikel 288 i TEUF som bindende, er indholdet (og hensigten) i bestemmelsen, der har betydning, snarere end formen (i sag C-316/91 Europa-Parlamentet mod Rådet). Lovligheden af andre typer retsakter, f.eks. Rådets konklusioner, kan anfægtes (i sag C-27/04 Kommissionen mod Rådet).

Hvem kan indbringe et annullationssøgsmål for Domstolen?

• Artikel 263 TEUF skelner mellem tre typer sagsøgere.
  • Priviligerede sagsøgere, dvs. EU-lande, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. De kan altid indbringe en klage med henblik på prøvelse af lovligheden (afsnit 2).
  • Halvpriviligerede sagsøgere, dvs. Revisionsretten, ECB og Regionsudvalget. De kan alene indbringe klager »med henblik på at bevare disses prærogativer« (afsnit 3).
  • Ikkepriviligerede sagsøgere, dvs. juridiske personer såsom virksomheder og fysiske personer, kan indbringe en klage til domstolsprøvelse, men de er underlagt mere strenge betingelser hvad angår overholdelse af kravet om søgsmålskompetence (»locus standi«) (afsnit 4).

Indbringelse af annullationssøgsmål

• En klage skal indbringes inden for to måneder efter retsaktens offentliggørelse eller meddelelse til klageren. Procesfristerne kan forlænges med en fast afstandsfrist på ti dage i henhold til artikel 51 i Domstolens procesreglement — se resumé. Hvis retsakten ikke offentliggøres eller meddeles, løber fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til den ad anden vej.
• Ikkepriviligerede sagsøgere skal fastslå, at en retsakt er adresseret til dem, eller at de var både umiddelbart berørt (se sag C-486/01 Front national mod Europa-Parlamentet) og individuelt berørt af retsakten (se sag C-25/62 Plaumann mod Kommissionen).

Præmisser for annullering af en retsakt

Artikel 263 i TEUF (afsnit 2) fastsætter følgende årsager til annullering af en retsakt:

• inkompetence
• overtrædelse af en væsentlig formel mangel, for eksempel behovet for at respektere en institutions prærogativer, før der træffes en beslutning, som i kravet om høring i isoglukosesagen (sag C-138/79 SA Roquette Frères mod Rådet og C-139/79 Maizena GmbH mod Rådet)
• overtrædelse af traktaterne eller Chartret om grundlæggende rettigheder
• overtrædelse af retsstatsprincippet vedrørende anvendelsen af traktaterne og
• misbrug af beføjelser (sagsøgeren skal på baggrund af fakta kunne bevise, at den anfægtede retsakt blev vedtaget til ulovlige formål (sag C-23/76 Pellegrini mod Kommissionen).

Annullering af en retsakt

Artikel 264 i TEUF er det juridiske grundlag for annullering af en retsakt.

• Hvis klagen findes berettiget, erklærer Domstolen retsakten ugyldig.
• Domstolen angiver dog, dersom den skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der skal betragtes som bestående. Den kan med andre ord erklære visse aspekter af den anfægtede retsakt operative af hensyn til:
  • behovet for retssikkerhed (se for eksempel sag C-21/94 Europa-Parlamentet mod Rådet), eller
  • behovet for at suspendere effekten af annulleringen indtil en kompetent institution vedtager en retsakt som erstatning for den annullerede retsakt.
• Når Domstolen finder en retsakt ugyldig, er effekten af annulleringen generelt fra tidspunktet for vedtagelsen af den pågældende retsakt (kendt som ex tunc). Men effekten kan også være fra datoen for Domstolens dom (ex nunc). Desuden kan Domstolen fastholde effekten af den annullerede retsakt.
• En annullation kan også være delvis som i sag C-378/00 Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, hvor Domstolen annullerer en artikel i en retsakt, men erklærer, at de foranstaltninger der gennemfører retsakten, som allerede var vedtaget, fortsat skal gælde.

Overholdelse af Domstolens dom

Den part, hvis retsakt er annulleret, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at overholde Domstolens dom (artikel 266 i TEUF).

BAGGRUND

Et annullationssøgsmål er et juridisk instrument, der gør det muligt for EU-landene og EU’s institutioner og organer samt borgere, virksomheder og interessegrupper under visse specifikke omstændigheder at anmode Den Europæiske Unions Domstol direkte om en domstolsprøvelse for at verificere lovligheden af EU-retsakter.

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 1 — Institutionerne — 5. afdeling — Den Europæiske Unions Domstol — artikel 263 (tidligere artikel 230 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 162-163).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 1 — Institutionerne — 5. afdeling — Den Europæiske Unions Domstol — artikel 264 (tidligere artikel 231 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 163).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 1 — Institutionerne — 5. afdeling — Den Europæiske Unions Domstol — artikel 266 (tidligere artikel 233 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 163).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — del VII — Almindelige og afsluttende bestemmelser — Artikel 340 (tidl. artikel 288 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 193).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — Kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser — 1. afdeling — Unionens retsakter — Artikel 288 (tidl. artikel 249 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 171-172).

seneste ajourføring 20.01.2021